Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Keira Knightley og Colin Farrell i ‘London Boulevard’

Gangsterdramaet London Boulevard fra 2010 med Colin Farrell og Keira Knightley kan nu streames på Netflix Danmark.

Filmen handler den kriminelle Mitchel (Colin Farrell) fra det sydlige London, der løslades efter tre år i fængsel for vold. Han beslutter sig for, at droppe gangsterlivet. Problemet er blot, at den mafiaboss som han siger nej til, ikke forstår et nej.

Tilbage i friheden kommer han tæt ind på livet af Charlotte (Keira Knightley), en kendt filmstjerne, som har svært ved at slippe for de nærgående journalister og fotografer. Mitchel bliver betaget af hendes skønhed og falder hurtigt ind i rollen som hendes beskytter. De to planlægger at stikke af fra det hele og starte et nyt liv i LA, men mafiabossen vil gør alt for at ødelægge deres planer.

SE ALLE DE NYE FILM PÅ NETFLIX

London Boulevard kom ikke i de danske biografer, hvilket kan undre, da filmen er fyldt med stjerner og William Monahan, som både har skrevet og instrueret filmen, vandt en Oscar for manuskriptet til Martin Scorseses film ‘The Departed‘.

Lad det være sagt med det samme: Dette er slet ikke i samme liga som ‘The Departed‘, men mindre kan også gøre det. London Boulevard er en spændende film, der måske ikke byder på noget nyt, men underholder ganske godt.

SÅDAN KAN DU SE NETFLIX USA

London Boulevard kom på Netflix den 29. december 2014.

Se traileren til ‘London Boulevard’

 

Kategorier
SERIER

2. sæson af SciFi serien ‘Orphan Black’ på Netflix

2. sæson af den canadiske scifi-serie Orphan Black er netop kommet på Netflix.

Orphan Black handler om outsideren Sarah (Tatiana Maslany), der er på flugt fra et dårligt forhold. Hun bliver vidne til en kvindes selvmord. Da den døde kvinde ligner Sarah på en prik, ser hun chancen for at starte på en frisk og hun overtager den afdødes identitet, kæreste og bankkonto.

Hendes nye identitet viser sig dog at bære på en hemmelighed: Hun er en klon og Sarah finder snart ud af, at der er mange andre som hende. Hvorfor og hvor mange der er, ved Sarah ikke, men hun finder snart ud af, at nogle forsøger dog at myrde dem, én efter én.

Du får med andre ord Tatiana Maslany at se i mange forskellige roller, hvilket i sig selv er ganske fascinerende og man kan ikke lade være med at tænke på, hvor lang tid det har at taget at optage de scener, hvor hun er med flere gange.

Første sæson af Orphan Black overraskede mange ved at blive et stort scifi-hit på BBC America i 2013. Desværre opnåede serien ikke samme popularitet, da den kom på DR3 tidligere på året. Orphan Black har dog en hardcore fanskare herhjemme.

Nu er både første og anden sæson af Orphan Black på Netflix Danmark. I USA kommer tredje sæson af Orphan Black på BBC America til marts 2015.

2. sæson af Orphan Black kom på Netflix den 30. december 2015.

Se traileren til 2. sæson af ‘Orphan Black’

 

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Den romantiske komedie ‘The Spectacular Now’

Der er dømt teenageromantik for alle pengene i The Spectacular Now fra 2013, som nu kan ses på Netflix Danmark.

The Spectacular Now er historien om Sutter Keely (Miles Teller), der er i gang med sit sidste år i gymnasiet. Han er chamerende, altid festens midtpunkt og dater skolens flotteste pige. I det hele taget lever Sutter i nuet – lige indtil kæresten smutter fra ham, hvilken sender ham på en lang druktur, der ender i haven hos skolekammeraten Aimee Finecky (Shailene Woodley).

Aimee er Sutters totale modsætning: Hun er den generte og ‘pæne pige’, læser science fiction og har planer for fremtiden. Helt uventet forelsker de to sig i hinanden.

Dét som indledes med et usandsynligt forhold, bliver imidlertid et skarpt og ærligt øjebliksbillede af ungdommens forvirring og lidenskab. Kærlighed imod alle odds.

SE ALLE FILMNYHEDER PÅ NETFLIX ÉT STED

The Spectacular Now kom desværre ikke op i de danske biografer, hvilket normalt får advarselslamperne til at ringe. Det vil dog i dette tilfælde være synd, at droppe The Spectacular Now alene af den grund, for det er faktisk en vellykket romantisk komedie, der nok skal give tårer i øjnene hos mange.

Filmen er lavet over novellen The Spectacular Now, der er skrevet af  Tim Tharp. Filmen fik premiere ved Sundance Film Festivalen i 2013.

The Spectacular Now kom på Netflix den 28. december 2014.

Se traileren til ‘The Spectacular Now’

 

Kategorier
BREAKING FILM

She’s Out of My League (Overscoring) på Netflix

Den amerikanske komedie fra 2010, She’s Out of My League – der på dansk fik titlen Overscoring, kan du streames på Netflix.
Overscoring er en romantisk komedie om en almindelig fyr, der møder den perfekte pige. En glemt mobiltelefon bliver indledningen til et bekendtskab mellem den akavede sikkerhedsvagt i lufthavnen, Kirk (Jay Baruchel) , og den smukke, succesfulde eventmager, Molly (Alice Eve).
Både hans og hendes venner mener, at det er et helt umuligt match: Han er i bedste fald en 5’er, og hun er en ren 10’er. Til alles – ikke mindst Kirks – overraskelse lader Molly dog til at kunne lide ham, og hun inviterer ham på en date, lader sig invitere hjem til hans forældre og inden længe er de kærester. Men hvordan kan en 5’er date en ren 10’er?
SE FLERE NETFLIX NYHEDER HER

Mens både Politiken og Jyllands-Posten gav filmen én enkelt stjerne, var BT’s anmelder Henning Høeg anderledes positiv. Han gav filmen 4 stjerner og skrev “Gode skuespillere, god historie og en perfekt balancegang imellem det forudsigelige og det frisk overraskende.Ugens bedste bud på virkelighedsflugt til grineland.” 

Overscoring kom på Netflix den 24. december 2014, hvor den ligger under den originale titel: She’s Out of My League.

Se traileren til ‘Overscoring / She’s Out of My League’

 

Kategorier
NETFLIX SERIER SERIER

BBC-serien Merlin på Netflix

Femte og sidste sæson af BBC’s fantasy serie Merlin kan nu ses på Netflix.

Serien bygger på legenden om Kong Arthur, Ridderne om det runde bord og Merlin.

Vi følger den unge teenager Merlin (Colin Morgan), der opdager at han har magiske evner. Merlin bliver væbner for den ædle, men uforsigtige kronprins, Arthur (Bradley James), hvis skæbne er knyttet til Merlin.

Her i femte sæson af Merlin når Camelot nye højder. Efter tre år med fred og harmoni, kunne Camelots fremtid ikke være lysere. Med Dronning Guinevere (Angel Coulby) og hans trofaste tjener Merlin ved sin side, synes Kong Arthur stærkere end nogensinde. Men da et gammelt ansigt vender tilbage til slottet og genvinder en magtfuld position i kongens inderkreds, truer det endelige opgør.

Merlin på Netflix

5. sæson af Merlin kom på Netflix den 24. december 2014 og dermed ligger alle afsnit af serien på Netflix Danmark.

Se traileren til 5. sæson af Merlin

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

The LEGO Movie på Netflix – men kun på engelsk

Blot ti måneder efter premieren i de danske biografer er den første LEGO biograffilm nogensinde The LEGO Movie nu klar på Netflix Danmark.

Men inden du bliver alt for begejstret og bænker familiens yngste foran fjernsynet, så vær opmærksom på at det er den engelske version, der ligger på Netflix. Der er kun engelsk tale og danske undertekster. Hvilket i vores øjne virker temmelig tåbelig: Hvor mange børn i målgruppen forstår engelsk og kan læse underteksterne?

The LEGO Movie er historien om Emmet, en helt almindelig, regel-følgende, fuldstændig gennemsnitlige LEGO-figur, der ved en fejl bliver identificeret som den fyr, som skal redde hele verden.

Emmet bliver ført ind i et fællesskab af fremmede mesterbyggere, der alle har det fælles mål at stoppe den onde tyran Lord Business, som er indædt modstander af al leg og kreativitet. Med hjælp fra den gamle troldmand Vitruvius, en ung kvinde ved navn Grafittitøs og selveste Batman drager Emmet på en uventet og farefuld mission, som både bliver spændende og farlig. En rejse, han er håbløst uforberedt på.

Hele familien kan glæde sig til et forrygende eventyr, med sjov for de mindste og humor for de voksne. BT gav LEGO Filmen 5 stjerner, da den kom i de danske biografer i februar 2014 og skrev “… bekymring for ’hollywoodfisering’ af klods-universet gøres til skamme i dette ret så underholdende og skøre eventyr med mange lag.”

Det er folkene bag Det Regner Med Frikadeller, der står bag The LEGO Movie.

Flixnyt mener: Film for børn skal være med dansk tale!

Du sender heller ikke dine børn ind i en legetøjsbutik i England med danske kroner på lommen.

Netflix, det er en ommer!

The LEGO Movie kom på Netflix den 23. december 2014 – perfekt til familieunderholdning i juledagene – hvis den altså havde været på dansk.

Se traileren til ‘ The LEGO Movie

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER

Wahlberg og Bale i ‘The Fighter’ på Netflix

Den fantastisk spændende og velspillede The Fighter med Mark Wahlberg og Christian Bale kan nu streames på Netflix.

The Fighter er den utrolige, men sande historie om de to professionelle boksere og halvbrødre ‘Irish’ Mickey Ward (Mark Wahlberg) og Dickie Edlund (Christian Bale).

De vokser begge op under trange kår i New Englands arbejderkvarter. Den ældste bror, Dickie har boksetalentet og det lykkedes ham at opnå berømmelse, da han går alle omgange mod Sugar Ray Leonard, en af datidens største boksere. Dickie ender dog med at tabe kampen. Det bliver starten på en nedtur. hvor han har svært ved at holde sig fra stoffer og ender som småkriminel.

Den syv år yngre Mickey er lige modsat. En hæderlig og ihærdig bokser, der bruger sine bokseevner til at kæmpe sig vej op til toppen – med den konstant påvirkede Mickey som træner. Men vejen til toppen er ikke nem og Mickey møder modstand – både indenfor ringen og udenfor, hvor modstanderne hedder kærlighed og broderskab.

The Fighter var nomineret til 7 Oscars, hvor af den vandt to Oscars for Bedste mandlige birolle (Christian Bale) og Bedste kvindelige birolle (Melissa Leo).

The Fighter på Netflix

De danske anmeldere gav The Fighter 5 stjerner på stribe, da den kom i de danske biografer i 2010. BT’s Henning Høeg skrev: “Det er sjældent, at jeg har set så mange blændende skuespillere i én film -både umiddelbar bokse-film og kompleks familiedrama.”

The Fighter kom på Netflix den 20. december 2014.

Se traileren til The Fighter

http://youtu.be/71l-kIhJ5j8

Kategorier
BREAKING FILM

Den romantiske komedie ‘Letters To Juliet’

Den romantiske komedie Letters To Juliet fra 2010 kan nu streames på Netflix Danmark.

I Letters To Juliet går til Italien for Sophie (Amanda Seyfried) og hendes forlovede, Victor (Gael García Bernal). Mens han har travlt med andre ting, tuller hun rundt på egen hånd i Verona og opdager den berømte gårdhave, hvor Shakespeares og Romeos Julie boede. Kvinder fra hele verden efterlader breve om deres ulykkelige kærlighed i haven, da Sophie finder et halvtreds år gammelt brev beslutter hun sig for at besvare det.

Brevet er skrevet af Claire Wyman (Vanessa Redgrave) om en ung italiener ved navn Lorenzo, som hun var dybt forelsket i som teenager. Sammen med Claires barnebarn tager de to kvinder ud for at lede efter Lorenzo.

Jyllands-Posten gav Letters To Juliet 5 stjerner og skrev “Indrømmet: Historien har mange klicheer, er en anelse for lang og balancerer på kanten af det sentimentale, men det opvejes af både den hjertevarme menneskeskildring, den smukke, forhåbningsfulde handling…”

Letters To Juliet kom på Netflix den 20. december 2014.

Se traileren til ‘Letters To Juliet’

Kategorier
FILM

Erik Clausen i ‘Ledsaget Udgang’ på Netflix

Der er dømt 100% Erik Clausen i filmen Ledsaget Udgang, som nu kan ses på Netflix Danmark.

John (Erik Clausen) er en midaldrende vaneforbryder, der afsoner en længere fængselsdom. Da hans søn skal giftes, får han bevilget en ledsaget udgang for at kunne at med ved brylluppet. John planlægger dog at stikke af sammen med massagepigen Lisbeth (Ditte Gråbøl). Det ser umiddelbart ud til at være en let sag, da Bo (Jesper Asholt) – den fængselsbetjent der skal ledsage John – ikke er den skarpeste kniv i skuffen.

Intet går dog som planlagt. Brylluppet får en masse følelser op i John og Bo er måske slet ikke så dum endda.

Der er både alvor og humor i Ledsaget Udgang, som er en rigtig Erik Clausen-film på både godt og ondt.

De danske anmelderkorps var bestemt ikke enige, da de anmeldte Ledsaget Udgang i 2006. Information gav filmen 1 stjerne og kaldte den et både kejtet og klodset forsøg på at blande slumromantik og systemkritik. I den anden ende lå BT, der gav filmen 5 stjerner og roste filmen for sine kvikke replikker, skarpe pointer og Clausens kærlige, skæve sans for gadens sære eksistenser.

Ledsaget Udgang kom på Netflix den 20. december 2014.

Se traileren til ‘Ledsaget Udgang’ (Fra TV 2 Zulu)

Kategorier
BREAKING FILM

Freeman og Jet Li i ‘Danny The Dog’

Actionbraget Danny The Dog (Unleashed) med Jet Li kan nu streames på Netflix Danmark.

Danny The Dog handler om Danny (Jet Li), der er slave og har været det hele sit liv. Han har aldrig modtaget uddannelse og hans mester, Bart (Bob Hoskins) opdraget ham som en hund og trænet ham til at være en dræbermaskine, der både fungerer som livvagt og deltager i ulovlige gladiatorkampe, som Bart tjener gode penge på.

Da Bart en dag er væk flygter Danny. Under flugten møder han den gamle, blinde pianist, Sam (Morgan Freemann), der ved hjælp af musik lærer Danny om den verden han ikke kender og det at være et menneske.

Danny The Dog udkom i 2005, men kom aldrig i de danske biografer. Den blev i stedet sendt direkte på DVD, hvilket plejer at betyde, at det er film man skal gå langt uden om. Det vil dog være synd i dette tilfælde for filmen er ganske seværdig. Der er masser af action og en ganske god historie.

Danny The Dog – eller Unleashed som den hedder nogle steder – kom på Netflix den 20. december 2014.

Se traileren til ‘Danny The Dog’