Den indiske hindi-film fra 2016, det romantiske drama Dear Zindagi kan nu ses på Netflix.
Den lovende filmfotograf, Kaira (Alia Bhatt) der er vant til at leve et liv uden fokus, møder en utraditionel terapeut og coach Jug (Shah Rukh Khan), der får hende til at tænke på en ny måde.
Det er lige dele romantik, fantasy og drama i den fire gange Golden Globe nominerede serie, Outlander sæson 2, som nu kan ses på Netflix Danmark.
Efter Anden Verdenskrig bliver den engelske krigssygeplejerske Claire Randall (Caitriona Balf) væk fra sin mand, Frank (Tobias Menzies) i det skotske højland. Under et helligt ritual bliver hun pludselig transporteret tilbage i tiden til Skotland i 1743.
Claire lander i en periode hvor Skotland er plaget af krig mellem skotter og englængerne, samt skruppelløse klaner fra højlandet. Skotterne redder hende fra at blive voldtaget, men kidnapper hende til deres slot.
Her plejer hun den lovløse highlander, Jamie Fraser (Sam Heughan). Omstændighederne tvinger hende til at gifte sig med ham og med tiden forelsker de sig, hvilket medfører, at Claire føler sig dybt splittet mellem sin loyalitet til sine to mænd i to vildt forskellige tidsaldre.
Serien er baseret på Diana Gabaldons bestseller-bøger.
Outlander sæson2 kan nu streames på Netflix
OBS – Spoiler alert: Herunder afsløres dele af handlingen i sæson 1. Har du ikke set den endnu bør du stoppe med at læse og straks få tændt for Netflix.
Outlander sæson 2 på Netflix
Sidste afsnit af sæson 1 gav os virkelig noget at tænke over og nu er eventyret klar til at fortsætte.
Her i sæson 2 vender Claire tilbage til nutiden, som hun forlod i starten af sæson 1. Hun genforenes med sin mand og er dybt splittet mellem sine to mænd.
Tilbage i 1600-tallet er tiden knap, hvis Claire, Jamie og Murtagh skal nå at forhindre et dårligt planlagt højlandsoprør.
Vejen dertil går gennem overdådige franske landskaber, og byder samtidig på udfordringer, der sætter deres forhold alvorligt på prøve.
Outlander sæson 2 kan nu ses på Netflix
Hvornår kommer Outlander sæson 3 på Netflix?
Outlander er virkelig en serie, der får os til at blive hængende og hvis du allerede har set sæson 2 har du sikkert også spurgt dig selv: Hvornår mon Outlander sæson 3 kommer på Netflix?
Og den gode nyhed for alle Outlander fans er, at der er kommer en sæson 3 – og der kommer faktisk også en Outlander sæson 4.
Den dårlige nyhed er, at sæson 3 først får premiere på amerikansk tv til september 2017. Det betyder også, at du formentlig som Netflix-bruger må væbne dig med tålmodighed. Sæson 3 kommer formentlig ikke på Netflix før tidligst til efteråret 2018.
Årsagen er, at ViaPlay har rettighederne til serien herhjemme og derfor kommer Outlander sæson 3 formentlig på ViaPlay et år tidligere – altså til september/oktober 2017.
Outlander på Netflix
Serien er blevet nomineret til hele fire Golden Globes og serien har visse lighedspunkter med den populære HBO-serie Games of Thrones, blot med mindre vold, mere romantik og knap så stort persongalleri at holde styr på.
Der er indtil videre lavet to sæsoner af Outlander og sæson 3 får premiere på amerikansk TV til september 2017. Det ligger dog allerede nu fast, at der også kommer en sæson 4 til 2018.
Outlandersæson 2 kom på Netflix den 10. april 2017.
Netflix’ egen komedieserie LOVEsæson 2 kan nu ses på streamingtjenesten.
LOVE følger den pæne og godmodige Gus (Paul Rust) og den oprørske og hæmningsløse Mickey (Gillian Jacobs), der begge har haft uheld i kærlighed. Men da de mødes har kærligheden måske alligevel en chance?
Mickey og Gus tager os med på en rejse gennem alle parforholdets facetter: Usikkerhed, intimitet og forpligtelser, og så er der selvfølgelig masser af kærlighed.
Serien er skabt, skrevet og produceret af ægteparret Judd Apatow og Paul Rust samt Lesley Arfin.
LOVE på Netflix
LOVE er lavet specielt til Netflix og modsat serier, der skal passe til TV-stationernes programmer, har producerne lidt mere frihed, når serien kun skal vises på en streamingtjeneste. Derfor varierer længden på seriens afsnit meget og de kan være alt fra 27 minutter lange til 40 minutter.
Komedieserien har levet en noget anonym tilværelse på Netflix og den er ikke rigtig blevet den succes, som Netflix havde håbet på. Streamingtjenesten giver dog ikke op så let, og er nu klar med LOVE sæson 2. Har du ikke se serien før så prøv den. Den er faktisk en hylende morsom, tåkrummende og hudløst ærlig beretning om det moderne parforhold.
Netflix har netop fået premiere på deres nye originale film, Girlfriend’s Day, der er lige dele action, komedie og naturligvis romantik.
Har du nogensinde tænkt på, hvem det er der skriver de kort du kan købe i butikkerne til f.eks bryllupper, mors dag og fødselsdage?
Det er de rene ordekvilibrister og en af dem er Ray Wentworth (Bob Odenkirk). En gang var han kongen blandt ordsmedene, men efter en personlig nedtur er han reduceret til kort-skriver.
I et forsøg på at generobre de følelser og egenskaber, der en gang gjorde ham til den største blandt ordsmede, bliver han viklet ind i et net af mord og bedrag blandt andre forfattere i forsøget på at skrive det perfekte kort til nationens nye højtid: Girlfriend’s Day.
Filmen er instrueret af Michael Paul Stephenson. På rollelisten finder vi også Amber Tamblyn, Natasha Lyonne, Ed Begley Jr., Stacy Keach, Rich Sommer og June Diane Raphael.
Girlfriend’s Day på Netflix
Girlfriend’s Day kom påNetflix den 14. februar 2017.
Det romantiske drama fra 2010, Blue Valentine med Ryan Gosling og Michelle Williams kan nu ses på Netflix.
Flyttemanden Dean Pereira (Ryan Gosling) møder tilfældigt den unge studerende Cindy Heller Pereira (Michelle Williams), da de er i slutningen af teenageårene.
Flere år senere er de gift og har en datter, Frankie (Faith Wladyka), men de er tydeligvis ikke så lykkelige mere. Dean elsker sin datter, men han føler, at han og Cindy har fjernet sig følelsesmæssigt fra hinanden.
Dean og Cindy tager på weekend sammen og indlogerer sig på et hotel, for at få parforholdet tilbage på skinner, men det tager ikke særligt længe, før det går op for dem, at magien ikke kommer tilbage.
Blue Valentine på Netflix
Filmen kom ikke i de danske biografer.
CinemaOnline.dk gav filmen 4 stjerner og skrev: ”Blue Valentine” udforsker på én og samme tid, hvordan et ungt par forelsker sig og bliver gift, og hvordan deres ægteskab går i spåner. Det interessante er det, der ikke bliver fortalt.”
Der venter dig en blanding af romantisk drama, Disneys Ratatouille og integration i Europa i Lasse Hallström’s Hundredefodsrejsen fra 2014, der nu kan ses på Netflix.
Efter tragiske hændelser tvinger dem til at forlade Indien, slår Papa Kadam (Om Puri) og hans familie sig, efter en rejse til den anden ende af verden, ned i den idylliske franske landsby, Saint-Antonin-Noble-Val.
Papa er nemlig overbevist om, at den charmerende landsby imellem bjergene er det perfekte sted at åbne familiens indiske drømmerestaurant, Maison Mumbai. Efter moderens død er det nu sønnen, Hassan (Manish Dayal), der laver mad og han er et kulinarisk naturtalent med utroligt præcise smagsløg, der er den sjældne gastronomiske pendant til absolut gehør i musikkens verden.
Med etableringen af deres indiske restaurant lægger de sig hurtigt ud med den fine franske Michelin restaurant, Le Saule Pleureur på den anden side af gaden. Især med den iskolde ejere Madame Mallory (Helen Mirren) og en åben køkkenkrig mellem de to restauranter begynder.
Men unge Hassans spirende fascination af det klassiske franske haute cuisine – og ikke mindst Madme Mallorys charmerende souschef, Marguerite (Charlotte Le Bon) – samt hans specielle talent for at kombinere de to køkkeners kulinariske kulturer, indhyller snart Saint-Antonin i så delikat besnærende dufte, at end ikke Madame Mallory kan ignorere dem.
Hundredefodsrejsen er en filmatisering af Richard C. Morais bestseller af samme navn og filmen er instrueret af Lasse Hallström.
CinemaZone.dkgav filmen 4 stjerner og skrev “Lasse Hallström blander madglæde, xenofobi og kærlighed godt sammen, uden vi får kvalme over varmen og sødmen.”
Hundredefodsrejsen kom på Netflix den 1. juli 2016.
Den rumænsk/amerikanske romantisk komedie fra 2013, The Necessary Death of Charlie Countryman med Shia LeBeouf og Mads Mikkelsen kan nu ses på Netflix.
Da hans afdøde mor viser sig for Charlie Countryman (Shia LaBeouf) og beder ham om at rejse til Bucharest, går han straks om bord på et fly over Atlanten. Her møder den unge Charlie Countryman den rumænske skønhed Gabi (Rachel Evan Wood), som han bliver dybt forelsket i. Hun er dog gift med den ultra voldelige gangsterboss Nigel (Mads Mikkelsen).
Bevæbnet med sin drengede charme og naive kækhed beslutter Charlie sig for, at få Gabi til at forelske sig i ham – om det så skal koste ham livet.
Oscarvinder Melissa Leo (The Fighter) og Rupert Grint (Harry Potter filmene) medvirker også i dette romantiske noir drama.
Musikken er komponeret af Moby og ‘The Necessary Death of Charlie Countryman’ deltog i hovedkonkurrencen ved Berlin Film Festival 2013.
The Necessary Death of Charlie Countryman kom på Netflix den 15. april 2016.
Se traileren til The Necessary Death of Charlie Countryman
Det romantiske drama fra 2004, En Lang Forlovelse (A Very Long Engagement) kan nu ses på Netflix.
I 1919 var Mathilde (Audrey Tautou) 19 år gammel. To år forinden var hendes forlovede Manech draget til fronten ved Somme. I lighed med mange ”omkom han på slagmarken”. Det står sort på hvidt i den officielle besked.
Mathilde nægter dog at tro på det. Hun er overbevist om, at hvis Manech var død, ville hun vide det. Hun klynger sig til sin intuition og den sidste rest af håb, der forbinder hende til hendes elsker.
En tidligere sergent fortæller hende forgæves, at Manech døde i ingenmandsland i en skyttegrav ved navn Bingo Crepuscule sammen med fire andre mænd, som døde af sår, de havde påført sig selv. For Mathilde er vejen fremad fyldt med forhindringer, men hun er ikke bange. Alt er muligt for en, der er villig til at udfordre skæbnen.
Det er den franske instruktør, Jean Pierre Jeunet, som vi også kender fra filmen Amélie, der står bag En Lang Forlovelse.
Berlingske gav filmen 5 stjerner og skrev: “…er en på stort set alle måder tilfredsstillende film.”
En Lang Forlovelse (A Very Long Engagement) kom på Netflix den 27. april 2016.
Der er dømt romantik og feel-good i det amerikanske drama fra 2005, The Mistress of Spices, der nu kan ses på Netflix.
Tilos (Aishwarya Rai Bachchan) liv har været en utrolig rutsjebanetur: Hun er født og opvokset i det fattigste Indien, blev kidnappet af banditter, flygtede og blev oplært i den ædle kunst at bruge krydderier på magiske måder.
Nu befinder hun sig på den anden side af kloden i San Franciscos krydderibazar. Her betjener hun de lokale og forsøger at leve op til de tre grundregler, enhver krydderipige skal følge. Som “krydderiernes herskerinde” skal hun nemlig hjælpe kunderne til nydelse, men aldrig nyde selv. Hun må aldrig forlade butikken og hun må aldrig lade nogen røre sin hud.
Men da den charmerende arkitekt Doug (Dylan McDermott) træder ind i butikken for at få hendes hjælp, bliver alle tre grundregler snart udfordret. Tør hun vælge kærligheden, hvis hun dermed mister sin viden om krydderiernes magiske kræfter?
The Mistress of Spices er bestemt ikke must-see materiale, men på en eller anden måde er der noget dragende over filmen.
The Mistress of Spices kom på Netflix den 16. april 2016.
Den romantiske komedie fra 2011, Venskab med Fryns (No Strings Attached) med Ashton Kutcher og Natalie Portman i hovedrollerne, kan nu ses på Netflix.
Da Adam (Ashton Kutcher) finder ud af, at hans ekskæreste går i seng med hans far, søger han trøst hos sin veninde igennem mere end 15 år, Emma (Natalie Portman).
Noget uventet ender de to i kanen sammen. Ingen af dem ønsker, at de skal blive kærester og forsøger at holde deres venskab på et fysik plan. Som travl medicinstuderende ønsker Emma ikke et fast forhold, mens Adam efterhånden begynder, at se mere romantisk på arrangementet.
Venskab med Fryns (No Strings Attached) på Netflix
Filmen røg direkte ind på 1. pladsen i USA’s biografer, hvilket nok skyldes de to attraktive hovedroller og det faktum, at de dyrker en del sex i filmen.
BT gav den 4 stjerner og skrev: “Det er hverken særlig originalt eller nyskabende. Men som en god popsang fyres hele filmen af med flair og gnidningsfrit talent.”
Venskab med Fryns (No Strings Attached) kom på Netflix den 23. marts 2016.
Se traileren til Venskab med Fryns (No Strings Attached)