Kategorier
BREAKING FILM

Hachi: A Dog’s Tale (En Ven For Livet)

Richard Gere har hovedrollen i Hachi – A Dog’s Tale (En Ven For Livet) – et rørende drama fra 2009, der nu kan ses på Netflix.

På vej hjem fra universitetet får professor Wilson (Richard Gere) øje på en forladt hundehvalp ved togstationen og han beslutter sig for at tage atika-hvalpen med hjem. Den får navnet Hachiko og det varer det ikke længe, før hund og ejer er uadskillelige.

Hver dag ved samme tid kommer Hachiko sin herre i møde ved togstationen, og hunden bliver et højt elsket medlem af familien.

Men en dag venter Hachiko forgæves, da professoren uventet dør af et hjerte anfald og ikke kommer med toget. På trods af dette venter han troligt på sin ejer hver dag de næste ti år.

Hans skæbne berører mange af de mennesker, der har sin gang på stationen, og de hjælper hunden med mad og kærlige ord.

SE LISTEN OVER ALLE FILM-NYHEDERNE PÅ NETFLIX

Filmen er instrueret af den svenske instruktør, Lasse Hallström.

Hachi – A Dog’s Tale (En Ven For Livet) er en amerikansk genindspilding af en japansk film og er baseret på en sand historie fra perioden 1924 til 1935. Der er rejst en bronzestatue af Hachiko ved Shibuya-stationen i Tokyo.

Hachi – A Dog’s Tale (En Ven For Livet) kom på Netflix den 15. juli 2016.

Se traileren til Hachi – A Dog’s Tale (En Ven For Livet)

Kategorier
BREAKING FILM

Hundredefodsrejsen på Netflix

Der venter dig en blanding af romantisk drama, Disneys Ratatouille og integration i Europa i Lasse Hallström’s  Hundredefodsrejsen fra 2014, der nu kan ses på Netflix.

Efter tragiske hændelser tvinger dem til at forlade Indien, slår Papa Kadam (Om Puri) og hans familie sig, efter en rejse til den anden ende af verden, ned i den idylliske franske landsby, Saint-Antonin-Noble-Val.

Papa er nemlig overbevist om, at den charmerende landsby imellem bjergene er det perfekte sted at åbne familiens indiske drømmerestaurant, Maison Mumbai. Efter moderens død er det nu sønnen, Hassan (Manish Dayal), der laver mad og han er et kulinarisk naturtalent med utroligt præcise smagsløg, der er den sjældne gastronomiske pendant til absolut gehør i musikkens verden.

Med etableringen af deres indiske restaurant lægger de sig hurtigt ud med den fine franske Michelin restaurant, Le Saule Pleureur på den anden side af gaden. Især med den iskolde ejere Madame Mallory (Helen Mirren) og en åben køkkenkrig mellem de to restauranter begynder.

SE ALLE DE NYE FILM PÅ NETFLIX HER

Men unge Hassans spirende fascination af det klassiske franske haute cuisine – og ikke mindst Madme Mallorys charmerende souschef, Marguerite (Charlotte Le Bon) – samt hans specielle talent for at kombinere de to køkkeners kulinariske kulturer, indhyller snart Saint-Antonin i så delikat besnærende dufte, at end ikke Madame Mallory kan ignorere dem.

Hundredefodsrejsen er en filmatisering af Richard C. Morais bestseller af samme navn og filmen er instrueret af Lasse Hallström.

CinemaZone.dk gav filmen 4 stjerner og skrev “Lasse Hallström blander madglæde, xenofobi og kærlighed godt sammen, uden vi får kvalme over varmen og sødmen.”

Hundredefodsrejsen kom på Netflix den 1. juli 2016.

Se traileren til Hundredefodsrejsen

 

Kategorier
BREAKING FILM

Salmon Fishing in the Yemen

Den romantiske komedie Salmon Fishing in the Yemen (Laksefiskeri i Yemen) fra 2011 kan nu ses på Netflix.

Salmon Fishing in the Yemen handler om fiskeeksperten Alfred Jones (Ewan McGregor), der lever et liv i tavs frustration. Hjemme ignoreres han af sin karrierebesatte hustru og på jobbet irriteres han af sin slavedriver til en chef. Alfreds liv ændres pludselig, da en sheik (Amr Waked) fra Yemen ønsker at bringe laksefiskeriet til sit ørkenland for at berige folkets livskvalitet.

Sheiken og hans charmerende assistent Harriet (Emily Blunt) opsøger derfor Alfred for at anvende hans kompetencer. Sammen med sheiken og Harriet begiver han sig ud på en rejse som skal forandre hele deres tilværelse….og hele verden.

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “…en charmerende og dybt menneskelig filmoplevelse. Og som instruktør giver svenske Lasse Hallström som sædvanlig det hele en glød, der bagefter sidder som en varm fornemmelse i brystkassen.”

Salmon Fishing in the Yemen (Laksefiskeri i Yemen) kom på Netflix den 1. november 2015.

Se traileren til Salmon Fishing in the Yemen