Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Hotel Transylvania 2 på Netflix

Den animerede familiefilm Hotel Transylvania 2 fra 2015 kan nu streames på Netflix.

Desværre kan filmen lige nu kun ses med engelsk tale og danske undertekster, hvilket kan synes noget besynderligt for en familiefilm.

Det er dog set tidligere, at den danske tale tilføjes filmen på et senere tidspunkt. Dette skete f.eks. med Hotel Transylvania 1, der kun var på engelsk i starten, men som nu også kan ses med dansk tale på Netflix.

Vi skal nok holde dig opdateret her på siden.

Hotel Transylvania 2

Dracula er stadig ejer af et hotel for monster.

Vampyren har dog lempet reglerne efter at have fået den unge Jonathan som svigersøn, og nu har mennesker også adgang til de luksuriøse omgivelser i Transsylvanien.

Men nye bekymringer tynger Dracula. Hans barnebarn, Dennis, er halvt vampyr og halvt mennesker, men viser ingen tegn på førstnævnte.

Derfor inviterer bedstefaren vennerne Frankensteins monster, mumien Murray, varulven Wayne og den usynlige Griffin på besøg, så de kan give familiens yngste en rigtig “monsteruddannelse”. Uden varsel dukker Draculas 1.071 år gamle far, Vlad, op og er mildest talt utilfreds med udviklingen af begivenhederne.

Hotel Transylvania 2 på Netflix

Jyllands-Posten gav filmen 4 stjerner og skrev: “Overraskelsesmomentet er forduftet i anden omgang, men det lykkes alligevel holdet bag Hotel Transylvania 2 at gøre genbesøget til en fornøjelig affære.”

Hotel Transylvania 2 kom på Netflix den 22. juli 2017.

Se traileren til Hotel Transylvania 2

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Den Gode Dinosaur på Netflix

Fra prisbelønnede Disney Pixar, kommer det storslåede og hjertevarme eventyr, Den Gode Dinosaur, som nu kan ses på Netflix.

Den Gode Dinosaur stiller spørgsmålet: Hvad var der sket, hvis asteroiden, der for altid ændrede livet på jorden, var fløjet forbi vores planet og dinosaurerne ikke var blevet udryddet?

I stedet lever de store øgler side om side med menneskene.

I denne film om dinosaurernes verden, møder vi apatosauren Arlo, der bliver forældreløs, da han mister sin familie i en flodbølge. I forsøget på at finde hjem møder Arlo menneskeungen Tot.

Venskabet med den vilde, primitive dreng er med til at modne den frygtsomme dinosaurus og på sin rejse, gennem et barsk og mystisk landskab, lærer Arlo at se sin frygt i øjnene, og opdager hvor meget han faktisk kan klare.

Filmen er instrueret af Peter Sohn.

gode-dinosaur på netflix
Den Gode Dinosaur kan nu ses på Netflix med dansk tale

Den Gode Dinosaur på Netflix

De danske stemmer til Den Gode Dinosaur leveres af blandt andre Lucas Lomholt Eriksen, Michael Hasselflug, Sofie Gråbøl, Tommy Kenter, Jan Elhøj og Frederik Rose.

BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “…endnu en flot og varm film fra Pixar. De kan bare det der med at lave rørende animationsfilm, der går lige i hjertet på sit publikum…”

Den Gode Dinosaur kom på Netflix den 6. juni 2017, hvor den selvfølgelig kan ses med dansk tale.

Se traileren til Den Gode Dinosaur

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Seriepremiere: Hil Kong Julien: I Eksil

Netflix er nu klar med en ny serie for familiens yngste, Hil Kong Julien: I Eksil sæson 1, der nu kan ses på streamingtjenesten.

Vi er tilbage på øen Madagaskar hos den velkendte Kong Julien fra Hil Kong Julien, men denne gang er Julien blevet detroniseret af den magthungrende bjerglemur Koto. Han har gjort øens øvrige lemurer til fanger.

Julien står nu over for snesevis af uhyrlige forhindringer i sin søgen efter at genvinde kronen, men loyale venner og uventede allierede vil dog gøre alt hvad de kan for at hjælpe den elskelige lemur med at komme generobre kongeriget.

Glæd dig til et begivenhedsrigt eventyr.

Hil Kong Julien: I Eksil på Netflix

Serien er produceret af DreamWorks.

Hil Kong Julien: I Eksil sæson 1 kom på Netflix den 10. maj 2017, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale.

Se traileren til Hil Kong Julien: I Eksil

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Sahara på Netflix

Den animerede eventyrfilm fra 2017, Sahara kan nu ses på Netflix.

Dette er historien om to klaner af slanger, der lever i ørkenen.

Den ene klan består af smukke grønne slanger, der bor under en oase, beskyttet og æret af mænd og den anden klan består af giftige slanger, der overlever i sand, støv og varme, jaget og dræbt af Tuaregerne.

Her er historien om Ajar og Eva. Den ene en ung giftig slange, der mobbes af sine jævnaldrende, fordi han stadig ikke har dræbt sin første muldvarp og den anden en oprørske prinsesse fra oasen, der ønsker at flygte for at undslippe et arrangeret ægteskab.

sahara 2017

Disse to slanger mødes og forelsker sig.

Desværre bliver Eva kidnappet af Tuareg og Ajar, ledsaget af sin bedste ven, Pitt Scorpion, bliver nødt til at krydse den hensynsløse ørken for at redde Eva fra den forfærdelige skæbne, der venter på hende.

Filmen er instrueret af Pierre Coré.

Sahara på Netflix

Sahara kom på Netflix den 12. maj 2017, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale.

Se traileren til Sahara (engelsk tale)

Kategorier
FOR BØRN

Justice League vs Teen Titans

Giganterne tørner sammen i denne DC Comics actionfilm, Justice League vs Teen Titans fra 2016, der nu kan ses på Netflix.

En splid mellem Titans og JL over Ravens status som medlem af teamet vokser til en altomfattende krig mellem superhelte, hvor Jordens skæbne er på spil.

Justice League vs Teen Titans kom på Netflix den 13. april 2017, hvor den desværre ikke kan ses med dansk tale, men kun danske undertekster.

Se traileren til Justice League vs Teen Titans

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Violetta forsvinder fra Netflix

Opdateret d. 5. april 2017

Netflix skriver på seriens forside, at den kun er tilgængelig på streamingtjenesten indtil den 26. april 2017. Herefter fjernes Violetta fra Netflix.

Det er dog tidligere set, at Netflix får genforhandlet rettigheder til at vise serien og at den derfor kan blive. Pr. 5. april 2017 er status imidlertid, at serien kan streames indtil den 26. april.

Familiens ‘tweens‘ kan godt begynde at glæde sig. Den argentinske dramaserie Violetta sæson 3 kan nu ses på Netflix Danmark.

Vi følger hovedpersonen Violetta (Martina Stoessel), som er en teenager, der sammen med sin far vender tilbage til sin fødeby Buenos Aires efter at have boet i Europa i flere år.

Her starter hun på Studie 21, som er en super cool danse- og musikskole. Hun opdager hurtigt en helt ny verden af dans, musik, kærlighed og venskab, der hjælper hende til at forstå, hvem hun er, og hvad hun vil med sit liv. Problemet er bare, at hendes far ikke ved, at hun er begyndt på skolen.

Her i sæson 3 er Violetta godt i gang med On Beat-turnéen sammen med You Mix.

Præcis som Hanna Montana kombinerer Violetta dans, venskab, drama, komedie, romantik og en masse fantastisk musik.

Violetta på Netflix

Violetta er et kæmpe hit på Disney Channel og ses som afløseren for den anden populære tweens-serie, Hanna Montana. Allerede nu kaldes Violetta for et fænomen.

Alle 60 afsnit af Violetta sæson 3 kan nu ses på Netflix Danmark, hvor også sæson 2 kan ses.

Se traileren til Violetta sæson 3

b

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Seriepremiere: Buddy Thunderstruck på Netflix

Den nye stop-motion serie til børn, Buddy Thunderstruck kan nu ses på Netflix.

Der er dømt spas og spænding når hunden Buddy Thunderstruck kører lastbilræs sammen med sine venner.

Følg ham på hans hæsblæsende, topgearede eventyr i byen Greasepit, hvor alle indbyggerne er fuldstændig vilde med racerløb.

Buddy Thunderstruck sæson 1 kom på Netflix den 10. marts 2017, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale.

 

Se traileren til Buddy Thunderstruck

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

LEGO Ninjago: Masters of Spinjitzu sæson 4

Den animerede LEGO-serie LEGO Ninjago: Masters of Spinjitzu sæson 4 kan nu ses på Netflix.

Kai, Jay, Cole og Zane må udnytte deres grundkræfter samt Spinjitzu-våben for at beskytte landet Ninjago, som også har en underverden.

Efter en periode med fred står vores fire ninjahelte over for en ny farlig fjende.
Lloyd Garmadon – søn af deres ærkefjende Lord Garmadon – har sluppet fire ældgamle ondskabsfulde slangeracer med magiske våben og enestående kræfter løs.
Et forladt skib bliver det nye ninja hovedkvarter, og den opfindsomme Jay forvandler det til et flyvende fort.

LEGO Ninjago: Masters of Spinjitzu på Netflix

LEGO Ninjago: Masters of Spinjitzu er en af de populæreste  LEGO-serier nogensinde og den har vundet flere priser, blandt andet BMI Film & TV Awards 2012 og 2016. Der er indtil videre lavet 7 sæsoner af serien og meget tyder på at Ninjago-fans godt kan begynde og glæde sig til flere sæsoner.

LEGO Ninjago: Masters of Spinjitzu sæson 4 kom på Netflix den 27. februar 2017, hvor også de tre første sæsoner kan ses – naturligvis med dansk tale.

Se traileren til LEGO Ninjago: Masters of Spinjitzu

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

LEGO Friends sæson 2 på Netflix

Den animerede LEGO-serie, LEGO Friends sæson 2 fra 2014 kan nu ses på Netflix.

Serien udspiller sig i den lille by Heartlake City med fem veninder i centrum: Smarte Olivia, sociale Stephanie, modebevidste Emma, dyrevenlige Mia og musikalske Andrea.

Olivia er lige flyttet til Heartlake City, hvor hun til at begynde med har svært ved at finde nye venner. Hun belsutter sig derfor til at melde sig som frivillig hjælper til Kæledyrsmessen i Heart.

Her møder hun Mia og tre andre piger.

LEGO Friends sæson 2 kom på Netflix den 27. februar 2017, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale.

Se traileren til LEGO Friends sæson 2 (engelsk)

https://www.youtube.com/watch?v=TkbWZ0f2QUI

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Legenderne (Legend Quest) på Netflix

Den mexicanske animerede tv-serie, Legenderne (Legend Quest) kan nu ses på Netflix.

Serien foregår i 1800-tallet, hvor teenageren Leo San Juan opdager, at han har en evne, der går at han kan kommunikere med spøgelser og monstre.

Da ondskaben en dag rammer hans hjemby og hans vennder pludselig forvandles til zoombier, må Leo gå i alliance med monstrene.

Sammen med den gamle ridder Don Andrés, den altvidende Teodora, heksen Marcella, det mytologiske monster Alebrije, samt de to skeletter Finado og Moribunda, skal de forsøge at besejre Quetzalcoatl.

De syv venner må rejse igennem tiden i et magisk skib, der bringer dem rundt i hele verden for at bekæmpe ondskaben.

Legenderne på Netflix

Legend Quest er den første animerede Netflix-serie, der er produceret i Mexico. Serien er baseret på figurene fra en succesfuld mexicansk filmtriologi, skabt af Ricardo Arnaiz.

Legenderne kom på Netflix den 24. februar 2017, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale.

Se trailere til Legenderne (Legend Quest)