Kategorier
FOR BØRN

Justice League vs Teen Titans

Giganterne tørner sammen i denne DC Comics actionfilm, Justice League vs Teen Titans fra 2016, der nu kan ses på Netflix.

En splid mellem Titans og JL over Ravens status som medlem af teamet vokser til en altomfattende krig mellem superhelte, hvor Jordens skæbne er på spil.

Justice League vs Teen Titans kom på Netflix den 13. april 2017, hvor den desværre ikke kan ses med dansk tale, men kun danske undertekster.

Se traileren til Justice League vs Teen Titans

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Marvel’s Luke Cage på Netflix

Marvel-superhelteserien Luke Cage kan nu ses på Netflix.

Et mislykket eksperiment efterlader den tidligere straffefange, Luke Cage (Mike Colter), med superheltekræfter og forpurrer hans planer om at leve et stilfærdigt liv i Harlem, New York, da han pludselig er nødsaget til at bruge sine superkræfter til at bekæmpe forbryderne i bydelen – og dermed konfrontere sin mørke fortid.

Hovedperson Luke Cage spilles af Mike Colter, og med på rollelisten er også navne som Rosario Dawson, Mahershela Ali, Alfre Woodard, Simone Missick, Teho Rossi og Frank Whaley.

Executive producer på serien er Jeph Loeb, der også stod bag Marvel’s Daredevil og Jessica Jones.

Luke Cage på Netflix

Netflix har udsendt en video, der går bag om musikken i Marvel’s Luke Cage Street Level Hero.

De digitale videoer blander fiktion og historie ved at tage publikum bag scenen og se på de temaer, der giver serien sin følelse af ægthed og kulturelle relevans. Executive producer Cheo Hodari Coker, Mike Colter, Ali Shaheed Muhammad og Adrian Younge fra A Tribe Called Quest, A$AP Ferg og Method Man kommenterer på, hvordan hver episode er formet efter musikken og den musikalske indflydelse.

Det er den tredje Marvel-superhelteserie på Netflix og følger efter de populære serier som Jessica Jones og Daredevil, hvor Luke også ses. Senere ventes endnu en superhelteserie, når Iron Fist får premiere, inden det hele kulminere i løbet af 2017 med den ultimative Marvel superhelteserie: Defenders, hvor alle superheltene mødes.

Luke Cage kom på Netflix den 30. september 2016 og kan streames i 4K Ultra HD & HDR.

Se traileren til Luke Cage

https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=tjpkCgICfIY

 

Kategorier
BREAKING FILM

Fire With Fire med Bruce Willis

Den amerikanske action-thriller fra 2012, Fire With Fire med Bruce Willis kan nu ses på Netflix.

Efter en hård dag på jobbet planlægger brandmand Jeremy Coleman (Josh Duhamel) og hans kolleger at runde dagen af med en øl. Men da Jeremy træder ind i en kiosk, bliver han ufrivilligt vidne til den højreekstremistiske Hagans (Vincent D’Onofrio) brutale dobbeltdrab på en kioskejeren og hans søn.

Mens Jeremy undslipper med livet i behold, bliver drabsmanden snart fanget af politiefterforsker Mike Cella (Bruce Willis).

Bag et énvejsspejl identificerer Jeremy den skyldige, men får et chok, da drabsmanden reciterer Jeremys fulde navn og adresse. Han tvinges til at opgive sin karriere og går ind i et vidnebeskyttelsesprogram, men trygheden viser sig at være midlertidig og Jeremy tvinges til at tage en uventet beslutning for at redde sit eget liv og sine nærmeste.

På rollelisten finder vi også 50 Cent og Rosario Dawson.

Fire With Fire kom ikke i de danske biografer og derfor har vi ingen danske anmeldelser, men de fleste udenlandske anmeldere er enige om, at filmen ikke er i topklasse, men at der dog er tale om en ganske fin actionfilm. Paul Bradshaw fra Total Film gav filmen 3 ud af 5 stjerner.

Fire With Fire kom på Netflix den 16. april 2016.

Se traileren til Fire With Fire

 

 

Kategorier
BREAKING FILM OG SERIE NYT NYHEDER

Daredevil sæson 2 nu på Netflix

Marvel’s Daredevil sæson 2 kan nu ses eksklusivt på Netflix.

I serien spiller Charlie Cox hovedrollen som Matt Murdock, der som barn bliver blind. Som voksen bruger han sine sine evner til at kæmpe mod uretfærdighed – om dagen som advokat, om natten som superhelten Daredevil.

Mens første sæson omhandlede Matt Murdock’s beslutning om at blive en helt, stiller sæson 2 skarpt på Matt’s dobbeltliv, og hvornår det rigtige pludselig bliver det forkerte?

I sæson 2 møder Daredevil også den mystiske, dragende Elektra, og spændingen stiger til helt nye højder.

Udover Charlie Cox, har anden sæson også Jon Berthal (Frank Castle), Elodie Yung (Elektra), Deborah Ann Woll (Karen Page), Elden Henson (Foggy Nelson), Rosario Dawson (Claire Temple) og Scott Cleen (Stick) på rollelisten.

Serien er produceret af blandt andre Marco Ramirez, der står bag populære serier som Sons of Anarchy og Fear The Walking Dead.

Daredevil på Netflix

Marvel’s Daredevil sæson 2 kom på Netflix den 18. marts 2016, hvor også sæson 1 ligger.

Se traileren til Marvel’s Daredevil sæson 2

https://youtu.be/6kRCDVP1RpI

 

 

Kategorier
NETFLIX SERIER NYHEDER SERIER

Seriepremiere: Marvels Daredevil på Netflix

Marvels Daredevil på Netflix

Det vælter frem med Netflix Originals serier og i dag får endnu en ny serie premiere på streamingtjenesten. Det er serien Marvels Daredevil, der er blevet til i et samarbejde mellem Netflix og Marvels.

Serien Daredevil følger advokaten Matt Murdocks (Charlie Cox) liv og rejse. Som lille mistede han synet i en tragisk ulykke, men til gengæld blev hans andre sanser forstærket. Nu har han kontor i Hell’s Kitchen, hans gamle kvarter i New York, og kæmper mod uretfærdighed som anset advokat om dagen og som den maskerede helt, Daredevil om natten.

Netop figuren Daredevil er en af de mere komplekse superhelte i Marvel universet og figuren er aldrig rigtig blevet populær på samme niveau som mange af de andre Marvel superhelte. Men med denne nye serie håber Marvels at kunne puste nyt liv i figuren med den fantastiske historie.

Den blinde advokat Matt Murdocks (Charlie Cox). Billede fra Marvel.com
Den blinde advokat Matt Murdocks (Charlie Cox). Billede fra Marvel.com

Udover Charlie Cox medvirker også Rosario Dawson, der spiller sygeplejersken Claire og Vincent D’Onofrio, der ses som superskurken Kingpin / Wilson Fisk. Desuden medvirker Deborah Ann Woll og Elden Henson også i Marvels Daredevil.

Daredevil den første ud af fire

Aftalen mellem Netflix og Marvels betyder at der udover Daredevil, også kommer serier om Marvel superheltene Jessica Jones, Iron Fist og Luke Cage på Netflix.

Første sæson af Marvels Daredevil kom på Netflix den 10. april 2015, hvor alle 13 afsnit vil kunne ses.

Se traileren til Marvels Daredevil