Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR NYHEDER

Bedste Netflix film for iværksættere

Mange drømmer om at tage skridtet og blive iværksætter. Starte noget helt fra bunden og skabe en virksomhed, der giver mulighed for at leve det liv man altid har drømt om.

Desværre er iværksætteri ikke altid en dans på roser og en gang i mellem er det verdens mest ensomme job.

Heldigvis er der hjælp at hente på Netflix, hvor vi har fundet 3 dokumentarfilm, der på den ene eller anden måde kan hjælpe dig som iværksætter.

Ingen af dem er 100% iværksætter guides, men principperne i filmene kan sagtens oversættes til en hvilken som helst start-up virksomhed.

Kunne du tænke dig at komme i gang med en onlinevirksomhed, bør du overveje affiliate marketing. Det er nemt og billigt at komme i gang og du kan på relativ kort tid, få en virksomhed med passiv indkomst.

1. Minimalism: A Documentary about the Important Things (2016)

Filmen Minimalism blev udsendt i 2016 og selvom den er henvendt til forbrugere, kan du som iværksætter sagtens bruges nogle af principperne i filmen.

Hele idéen med filmen er, at du sagtens kan leve et godt og rigt liv med kun få materielle goder. Og som iværksætter kan det nemt overføres til dit iværksætteri, hvor mange rammes af shiny object syndrome og konstant køber nyt, fordi det virker som den nemme løsning.

Husk på, at for at få en profitabel virksomhed, så handler det ikke kun om at øge salget, det handler især om at nedsætte omkostningerne.

Så er det virkelig en ny computer, hjemmeside eller et nyt kontor din virksomhed har mest brug for?

2. Tony Robbins: I Am Not Your Guru (2016)

Tony Robbins er formentlig en af de mest kendte og anderkendte virksomheds coaches i verden. Han ved alt om at være iværksætter og designe sit liv omkring en virksomhed.

I denne dokumentar film tager vi et kig ind bag scenen og ser med når forberedelserne til en af hans populære workshops er i gang.

Hvis du en gang i mellem mister overblikket og måske føler dig stresset – især op til planlægningen af et nyt produkt eller kursus – så er denne dokumentar helt sikkert noget for dig og du vil med garanti blive inspireret til at gøre nogle ting anderledes.

3. Print the Legend (2014)

Denne prisbelønnede, originale dokumentar skildrer kapløbet om førerpositionen inden for 3D-print, den næste teknologiske bølge.

I denne dokumentarfilm følger vi hårdt arbejdende iværksættere, der følger deres drøm om det hastigt voksende 3D print marked. Dette er på et tidligt tidspunkt i udviklingen, hvor det stadig er wild west i branchen.

Vi følger Makerbot på den ene side. En virksomhed født i hackermiljøet, som efter en kaotisk opstart ender med at få tilført millioner af dollars, samtidig med at virksomhedes karismatiske direktør, Bre Pettis bliver selve ansigtet på ‘small scale’ 3D print.

På den anden sider har vi virksomheden Formlabs, med stifteren Maxim Lobovsky i spidsen. En sky og introvert mand, som startede virksomheden via a crowdfunding platformen Kickstarter. Efter blot 30 dage havde Formlabs solgt 3D printere for 2,9 million dollars – uden at have et produkt klar eller en endelig plan for, hvordan de skulle fremstilles.

Fremfor en film kun om 3D print, er det ligeså meget en fortælling om den amerikanske drøm, at skabe noget stort helt fra bunden.

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

American Horror Story sæson 6 – Roanoke på Netflix

Den amerikanske horror-serie, American Horror Story sæson 6: Roanoke kan nu ses på Netflix.

Som med de øvrige sæsoner, er også AHS sæson 6 inspireret af virkelige hændelser. Denne gang handler det om den britiske Roanoke-koloni, der også kaldes ‘Den forsvundne Koloni’.

Tilbage i 1585 blev de sendt til Nordamerika i et britisk forsøg på, at få etableret en koloni på kontinentet. De bosatte sig på Roanoke Island, det der i dag er Dare County i North Carolina, men under mystiske omstændigheder forsvandt 117 mennesker fra kolonien og ingen ved, hvad der er sket med dem.

I 2015 medvirker Shelby Miller (Lily Rabe), hendes mand Matt Miller (André Holland) og Matt’s søster Lee Harris (Adina Porter) i dokumentaren My Roanoke Nightmare. Her prøver de at genskabe og genfortælle, hvad der skete, da de flyttede fra Los Angeles til North Carolina, hvor de købte et hus i skoven ved Roanoke.

Opholdet i huset udviklede sig nemlig til et sandt mareridt for familien og det viser sig, at huset ligger på det sted hvor Roanoke-kolonien flyttede til, efter at de forsvandt fra deres bosættelse.

american-horror-story-season-6 ranoke

Hvornår kommer American Horror Story sæson 7: Cult på Netflix?

Manden bag serien Ryan Murphy har allerede meldt ud, at der kommer en American Horror Story sæson 7 og at titlen bliver Cult. På nuværende tidspunkt ved vi kun, at serien kommer til at foregår i Michigan og at det ifølge Ryan Murphy selv, bliver den tungeste opgave for Evan Peters, der spiller figuren Kai. Udover et gensyn med Evan, kan du også se frem til gensyn med Frances Conroy og Mare Winningham.

American Horror Story sæson 7: Cult får premiere på den amerikansk tv-kanal FX til september 2017, men kommer formentlig ikke på Netflix i Danmark før til august 2018.

American Horror Story på Netflix

Hvis du er vild med gyser og horror-serier bør du bestemt kaster dig over den Emmy-vindende serie American Horror Story. På Netflix ligger alle afsnit fra sæson 1 til 6.

American Horor Story sæson 6: Roanoke kom på Netflix den 16. august 2017. 

Se traileren til American Horror Story sæson 6: Ranoke

 

 

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Miraklet på Hudsonfloden (Sully) på Netflix

Den amerikanske flydrama fra 2016, Miraklet på Hudsonfloden (Sully) med Tom Hanks i hovedrollen kan nu ses på Netflix.

Den 15. januar 2009 startede kaptajn Chesley “Sully” Sullenberg (Tom Hanks) og hans andenpilot (Aaron Eckhart) på en rutineflyvning, der udviklede sig til et mareridt.

Da Sully nødlander sit fly på Hudsonfloden i New Jersey og dermed redder 155 menneskeliv, berømmes han for sine fremragende evner som pilot.

Efter heltedåden følger imidlertid en undersøgelse af, hvorvidt nødlandingen var berettiget, eller om flyet kunne være nået tilbage til lufthavnen i New York.

Medieopmærksomheden og de kritiske røster lægger stort pres på Sully og hans familie: Er han en helt eller ej?

Filmen er instrueret af Clint Eastwood.

Miraklet på Hudsonfloden sully netflix

Miraklet på Hudsonfloden (Sully) på Netflix

CinemaZone gav filmen 5 stjerner og skrev “Det er ikke stor kunst, men det er storslået underholdning. Det kunne lige så godt – i andres hænder måske – have været en klistret miniserie eller tv-film, men Eastwood & Hanks leverer lækkert håndværk af fineste klasse. 96 skarpe og skrappe minutter. Bravo.”

Miraklet på Hudsonfloden (Sully) kom på Netflix den 1. august 2017.

Se traileren til Sully

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Seriepremiere: Ozark på Netflix

Netflix er nu klar med endnu en thriller-serie, Ozark, der nu kan ses eksklusivt på streamingtjenesten.

Serien handler om Marty Byrde (Jason Bateman), der er økonomirådgiver i Chicago. I det skjulte hjælper han den mexicanske narkobaron Camino Del Rio (Esai Morales) med at hvidvaske penge.

Camino finder dog ud af, at Martys forretningspartner har snydt ham for et større millionbeløb og han beslutter sig for at slå alle ihjel. Eneste overlevende er Marthy, der får overbevist Camino om, at han kan hjælpe ham til endnu flere penge.

En del af planen er, at flytte familien fra  Chicago til Ozark i Missouri for at hvidvaske 500 millioner dollars på fem år.

OZARK_saeson 1 Netflix
Ozark sæson 1 kan nu streames på Netflix

Hvornår kommer Ozark sæson 2 på Netflix?

Som med så mange andre Netflix Originals-serie kom hele første sæson på én gang og mange vil have binge-wached alle 10 afsnit på nuværende tidspunkt. Derfor kun naturligt at stille sig selv spørgsmålet: Kommer der en Ozark sæson 2 på Netflix?

Det er desværre for tidligt at sige noget om endnu. Meget afhænger af, hvor godt Netflix-brugerne tager imod den første sæson. Selv om serien ikke har gjort det store væsen af sig endnu, har den dog alle ingredienser til at blive et nyt serie-hit for Netflix.

Hovedrolleindehaveren Jason Bateman ved endnu ikke om serien vender tilbage, men over for Collider fortæller han, at han dog er begyndt at spekulere på, hvor meget hans figur, Marty Bydes familie kan tage. Hvornår de siger fra.

Vi skal nok holde dig opdateret med fremtiden for Ozark her på siden.

Ozark_Netflix saeson 2
Det er endnu uvist om der kommer en Ozark sæson 2 på Netflix

Ozark på Netflix

SoundVenue gav serien 3 stjerner og skrev: “Serien ser, på papiret, ud til at indeholde alle ingredienserne til at kunne blive en binge-værdig serie. Men det voldsomt store persongalleri og et ujævnt manus, hvor enderne aldrig helt mødes, skæmmer helhedsbilledet.”
Ozark sæson 1 kom på Netflix den 21. juli 2017.

Se traileren til Ozark

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Den Gode Dinosaur på Netflix

Fra prisbelønnede Disney Pixar, kommer det storslåede og hjertevarme eventyr, Den Gode Dinosaur, som nu kan ses på Netflix.

Den Gode Dinosaur stiller spørgsmålet: Hvad var der sket, hvis asteroiden, der for altid ændrede livet på jorden, var fløjet forbi vores planet og dinosaurerne ikke var blevet udryddet?

I stedet lever de store øgler side om side med menneskene.

I denne film om dinosaurernes verden, møder vi apatosauren Arlo, der bliver forældreløs, da han mister sin familie i en flodbølge. I forsøget på at finde hjem møder Arlo menneskeungen Tot.

Venskabet med den vilde, primitive dreng er med til at modne den frygtsomme dinosaurus og på sin rejse, gennem et barsk og mystisk landskab, lærer Arlo at se sin frygt i øjnene, og opdager hvor meget han faktisk kan klare.

Filmen er instrueret af Peter Sohn.

gode-dinosaur på netflix
Den Gode Dinosaur kan nu ses på Netflix med dansk tale

Den Gode Dinosaur på Netflix

De danske stemmer til Den Gode Dinosaur leveres af blandt andre Lucas Lomholt Eriksen, Michael Hasselflug, Sofie Gråbøl, Tommy Kenter, Jan Elhøj og Frederik Rose.

BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “…endnu en flot og varm film fra Pixar. De kan bare det der med at lave rørende animationsfilm, der går lige i hjertet på sit publikum…”

Den Gode Dinosaur kom på Netflix den 6. juni 2017, hvor den selvfølgelig kan ses med dansk tale.

Se traileren til Den Gode Dinosaur

Kategorier
NYHEDER SERIER

GLOW på Netflix

Netflix er nu klar med komedieserien GLOW.

“Guts, glitter, glory … Er du klar til GLOW?

GLOW (Gorgeous Ladies of Wrestling ) er inspireret af en amerikansk tv-serie, der kortvarigt var populær i 80’erne.

Serien fortæller den fiktive historie om den arbejdsløse skuespiller Ruth Wilder (Alison Brie) i 1980’ernes Los Angeles, som i et sidste desperat forsøg på at blive berømt kastes ind i kvindewrestlingens univers af glimmer og spandex.

Foruden at skulle arbejde sammen med 12 Hollywood-outsidere skal Ruth også konkurrere mod Debbie Eagan (Betty Gilpin), en tidligere skuespillerinde, der forlod branchen for at få et barn, men som nu er tilbage, da hendes perfekte liv viste sig ikke at være så perfekt endda.

Gruppen ledes af Sam Sylvia (Marc Maron), en afdanket B-filminstruktør, som nu skal gøre denne gruppe kvinder til superstjerner inden for wrestling.

At dømme efter de første billeder, er der dømt ren 80’er stemning og kvinder iført spandex, glimmer og højt hår.

GLOW netflix
GLOW er spækket med 80’er vibes og kvinder iført spandex, glimmer og højt hår.

GLOW er inspireret af et amerikansk tv-show

Serien er inspireret af tv-showet GLOW, der kørte på amerikansk tv over fire sæsoner i perioden 1986 til 1990 optaget på Riviera Hotel i Las Vegas.

Her fulgte man professionelle kvindelige wrestlere fra Jackie Stallones motionscenter, Barbarellas. Kvinderne fik Hollywood-stuntmanden Mando Guerrero som træner.

GLOW_paa Netflix
Serien er inspireret af et tv-show, der kørte på amerikansk tv i slutningen af 80’erne.

GLOW på Netflix

Soundvenue gav serien 5 stjerner og skrev: “GLOW er et skamfuldt underholdende seriefix, der fortjent vil give Alison Brie sit store gennembrud.”

Serien er skabt af Liz Flahive (Homeland) og Carly Mensch (Orange Is The New Black, Weeds). Skaberen af Orange Is the New Black Jenji Kohan og Tara Herrmann er executive producers sammen med Flahive and Mensch, der er showrunners på serien.

Den første sæson af GLOW kom på Netflix den 23. juni 2017.

Se traileren til GLOW

https://www.youtube.com/watch?v=NVMWuRjofU4

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Orange Is The New Black sæson 5 på Netflix

 Ventetiden er forbi og nu kan Orange Is The New Black sæson 5 streames på Netflix.

Vi skal tilbage blandt de indsatte kvinder i fængslet Litchfield. Oprindeligt var det den hvide Brooklyn-pige, Piper Chapman (Tayloe Schilling), der var serien omdrejningspunkt.

Piper levede et normalt liv med sin forlovede, men blev indhentet af forsiden og sendt 15 måneder i kvindefængselet Litchfield, fordi hun mange år tidligere havde transporteret nogle penge for en narkoboss.

I OITNB sæson 3 ændrede handlingen sig for alvor. Dels droppede man komedien og dels blev handlingen bredt ud på flere parallelle historier, hvilket for alvor har gjort serien ‘fængslende’.

OBS: Spoileralert: Har du ikke ses OITNB sæson 4 bør du ikke læse videre. Herunder afslører vi dele af handlingen i sæson 4!

Orange Is The New Black sæson 4 kan nu ses på Netflix
Orange Is The New Black sæson 4 kan nu ses på Netflix

Orange Is The New Black sæson 5

Her i OITNB sæson 5 er stemningen for alvor spændt i fængslet i Litchfield, hvor et oprør udløst af Poussey’s død hurtigt eskalerer.

De indsatte står sammen og kæmper for retfærdighed og respekt, og det udløser kaos i Litchfields gange.

OITNB sæson 5 spilles i realtid over tre dage.

Orange Is The New Black sæson 5 kom på Netflix den 9. juni 2017.

Se traileren til Orange Is The New Black sæson 5

https://www.youtube.com/watch?v=NzJATbm8U98

Hvornår kommer Orange Is The New Black sæson 6 på Netflix?

Der er godt nyt til fans af OITNB. Netflix har nemlig meldt ud, at der kommer både en sæson 6 og 7!

Ja, du læste rigtigt. Hele t0 nye sæsoner har vi udsigt til!

Meget tyder desuden på, at Orange is the New Black sæson  6 kommer på Netflix til juni 2018 og OITNB sæson 7 får premiere på streamingtjenesten til juni 2019.

OITNB sæson 5 kommer snart på Netflix. Foto: Netflix

Orange Is The New Black på Netflix

Orange Is The New Black har været nomineret til ikke færre end 12 Emmy-awayds og har vundet tre for bedste komedieserie, bedste manuskript og bedste kvindelige hovedrolle til Taylor Schilling.

Orange Is The New Black bygger på Piper Kerman’s bog om hendes egen tid i fængsel, hvor hun afsonede en dom for at smugle narkopenge for sin kæreste.

Oprindelig var der kun materiale til en enkelt sæson, men forfatterne bag serien har på fornemmeste vis formået at udvikle serien til at være en af de populæreste Netflix-serier lige nu.

Serien er blevet en af streamingtjenestens største succeser og allerede nu ligger det fast, at der også kommer en sæson 6 og 7.

Glæd dig!

OITNB_saeson 5 Netflix
Orange Is The New Black sæson 6 kommer på Netflix til juni 2018

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Star Wars: The Force Awakens på Netflix

Den syvende film i Star Wars-universet, Star Wars: The Force Awakens fra 2015 kan nu ses på Netflix.

Det er tredive år siden, at Luke Skywalker besejrede Darth Vader og væltede Imperiet, men en ny fascistisk trussel ‘Den Første Orden’ er genopstået og begynder at stramme sit jerngreb om Galaksen.

Som truslen bliver større, hopper Finn (John Boyega) – en utilregnelig Stormtrooper – fra, og går imod Den Første Orden. Han møder Rey (Daisy Ridley), en skæv karakter og hendes droide-følgesvend, BB-8, på planeten Jakku.

Rey har fundet et kort, der indeholder en oversigt over, hvor Luke Skywalker – én af de få tilbageværende Jedi – gemmer sig, men snart kommer den onde Sith Knight Kylo Ren (Adam Driver) på sporet af disse oplysninger og indleder en jagt på dem.

Rey og Finn får hjælp fra to velkendte smuglere, i deres flugt fra en kæmpe konflikt, der bryder ud i lys luge.

Vil Galaksen falde i hænderne på Den Mørke Side?

 

Filmen er instrueret af J.J. Abrams, der tidligere har stået bag to meget succesfulde Star Trek-film. Det oprindelige trekløver: Mark Hamill, Harrison Ford og Carrie Fisher, vender i Star Wars: The Force Awakens tilbage i rollerne som Luke Skywalker, Han Solo og Prinsesse Leia.

star-wars-the-force-awakens-på netflix
Harrison Ford vender tilbage som Han Solo i Star Wars: The Force Awakens, der nu kan ses på Netflix

Star Wars: The Force Awakens på Netflix

Berlingske gav filmen 5 stjerner og skrev :“Star Wars: The Force Awakens har glimt i øjet, men vigtigst er den lavet af mennesker, der bruger den stærkeste kraft af dem alle, nemlig en dyb kærlighed til deres gerning.”

Star Wars: The Force Awakens kom på Netflix den 8. juni 2017.

Se traileren til Star Wars: The Force Awakens

Kategorier
FILM NYHEDER

Taken 3 på Netflix

Den amerikanske actionthriller fra 2015, Taken 3 med Liam Neeson kan nu ses på Netflix Danmark.

Den forhenværende hemmelige superagent Bryan Mills (Liam Neeson) tror endelig, at han kan lægge fortiden bag sig og slappe af med sin ekskone, Lenore.

Men han må tro om igen, for Lenore bliver myrdet, og Bryan er den hovedmistænkte!

Med CIA, FBI og politiet i hælene har Bryan intet andet valg end igen at gribe til sine gamle, beskidte tricks og fange de egentlige gerningsmænd, før de går efter hans datter.

Taken 3 med Liam Neeson kan nu streames på Netflix

Taken 3 på Netflix

Filmmagasinet EKKO gav filmen 3 stjerner og skrev: “… selvom treeren slet ikke er nogen filmisk katastrofe – måske er den endda marginalt bedre end toeren – så fornemmer man en træthed over foretagendet, som ikke anedes i forløberne.”

Taken 3 kom på Netflix den 2. juni 2017.

Se traileren til Taken 3

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

House of Cards sæson 5 på Netflix

Netflix-flagskibet House of Cards er tilbage og det samme er ægteparret Frank og Claire Underwood, der vender tilbage i House of Cards sæson 5, som nu kan streames på Netflix.

I House of Cards følger vi den hensynsløse og udspekulerede Francis Underwood (Kevin Spacey), der starter som kongresmedlem og hans mindst lige så skruppelløse og beregnende hustru Claire (Robin Wright).

De vil begge have alt og intet kan stoppe dem mod målet om at komme helt til tops på den politiske arena.

Det politiske drama udspiller sig i en dunkel verden af grådighed, sex og korruption i nutidens Washington D.C.

Spoileralert: Der omtales dele af handlingen i House of Cards sæson 4, så har du ikke fået set den sæson endnu, så bør du stoppe med at læse videre!

House of Cards saeson 5 Netflix
Frank og Claire er tilbage i House of Cards sæson 5 på Netflix

House of Cards sæson 5 på Netflix

Glæd dig til en ny sæson hvor Frank er mere korrupt og udspekuleret end nogensinde før.

Vi befinder os kun to uger fra det amerikanske præsidentvalg og valgkampen, der jo begyndte i slutningen af sæson 4, kører på sit højeste. Den siddende præsident Frank Underwood og hans vicepræsidentkandidat og kone, Claire kæmper for at få lov til at bo fire år mere i Det Hvide Hus.

13 TING DU IKKE VIDSTE OM HOUSE OF CARDS

Dansk Lars Mikkelsen har fortsat en rolle i her i sæson 5 som den russiske præsident Viktor Petrov.

Og lad os bare slå en ting fast: At Donald Trumph nu er blevet amerikansk præsident og dermed har gjort skandaler til hverdagskost i amerikansk politik, har bestemt ikke gjort House of Cards kedeligere.

Filmmagasinet EKKO giver den nye sæson 4 stjerner og skriver: “Mørket breder sig, men spændingen er ikke lige så intens som i tidligere sæsoner af serien, der ellers har fået ny aktualitet med magtskiftet i Det Hvide Hus. Indtil videre overgår virkeligheden fiktionen i absurd teater, men det må der også kunne blive godt drama ud af”

Se traileren til House of Cards sæson 5

Kommer der en House of Cards sæson 6 på Netflix?

Hvis du allerede har set de første fem sæsoner af serien, så vil du helt sikkert spekulere på, om Frank og Claire mon fortsætter deres kamp for verdens herredømmet i House of Cards sæson 6 på Netflix.

Slutningen på sæson 5 kunne tyde på, at der kommer en sæson 6, men desværre er intet afgjort endnu.

Netflix meldte ellers ud allerede inden premieren på sæson 4, at der ville komme en House of Cards sæson 5, men på nuværende tidspunkt er det usikkert om ægteparret Underwood får endnu en sæson.

Flixnyt skal nok holde dig opdateret her på siden, så snart Netflix offentliggører, om der kommer en House of Cards sæson 6.

House-of-cards sason 5 Netflix
Det er endnu uvist om der kommer en House of Cards sæson 6 på Netflix

Netflix-brugerne: House of Cards er bedst

Da Flixnyt i starten af 2017 spurgte Netflix-brugerne om hvilken serie de synes bedst om på Netflix, var de ikke i tvivl. House of Cards slår alle andre serier af banen i popularitet.

Serien er den anden mest seete serie på Netflix, kun overgået af Homeland, men rollerne er byttet om, når vi spørger hvilken serie Netflix-brugerne synes bedst om. At House of Cards er yderst popopulær blandt Netflix-brugerne kunne vi blandt andet se, da sæson 2 fik premiere. Blot fem minutter efter sæsonen blev gjort tilgængelig var serien den mest seete serie på Netflix.

Se undersøgelsen over De bedste serier på Netflix.

House of Cards sæson 5 er i øvrigt den første sæson uden skaberen og manuskriptforfatteren, Beau Willimon, der efter sæson 4 besluttede sig for at forlade serien, der blev den første streamingserie til at vinde en Emmy-pris. Det skete ved uddelingen i 2013.

House of Cards sæson 5 kom på Netflix den 30. maj 2017, hvor også de fire første sæsoner kan ses.

Houseofcards saeson 5 paa netflix
House of Cards sæson 5 kan nu streames på Netflix @Netflix