Bedste Netflix film for iværksættere

Bedste Netflix film for iværksættere

Mange drømmer om at tage skridtet og blive iværksætter. Starte noget helt fra bunden og skabe en virksomhed, der giver mulighed for at leve det liv man altid har drømt om.

Desværre er iværksætteri ikke altid en dans på roser og en gang i mellem er det verdens mest ensomme job.

Heldigvis er der hjælp at hente på Netflix, hvor vi har fundet 3 dokumentarfilm, der på den ene eller anden måde kan hjælpe dig som iværksætter.

Ingen af dem er 100% iværksætter guides, men principperne i filmene kan sagtens oversættes til en hvilken som helst start-up virksomhed.

Kunne du tænke dig at komme i gang med en onlinevirksomhed, bør du overveje affiliate marketing. Det er nemt og billigt at komme i gang og du kan på relativ kort tid, få en virksomhed med passiv indkomst.

1. Minimalism: A Documentary about the Important Things (2016)

Filmen Minimalism blev udsendt i 2016 og selvom den er henvendt til forbrugere, kan du som iværksætter sagtens bruges nogle af principperne i filmen.

Hele idéen med filmen er, at du sagtens kan leve et godt og rigt liv med kun få materielle goder. Og som iværksætter kan det nemt overføres til dit iværksætteri, hvor mange rammes af shiny object syndrome og konstant køber nyt, fordi det virker som den nemme løsning.

Husk på, at for at få en profitabel virksomhed, så handler det ikke kun om at øge salget, det handler især om at nedsætte omkostningerne.

Så er det virkelig en ny computer, hjemmeside eller et nyt kontor din virksomhed har mest brug for?

2. Tony Robbins: I Am Not Your Guru (2016)

Tony Robbins er formentlig en af de mest kendte og anderkendte virksomheds coaches i verden. Han ved alt om at være iværksætter og designe sit liv omkring en virksomhed.

I denne dokumentar film tager vi et kig ind bag scenen og ser med når forberedelserne til en af hans populære workshops er i gang.

Hvis du en gang i mellem mister overblikket og måske føler dig stresset – især op til planlægningen af et nyt produkt eller kursus – så er denne dokumentar helt sikkert noget for dig og du vil med garanti blive inspireret til at gøre nogle ting anderledes.

3. Print the Legend (2014)

Denne prisbelønnede, originale dokumentar skildrer kapløbet om førerpositionen inden for 3D-print, den næste teknologiske bølge.

I denne dokumentarfilm følger vi hårdt arbejdende iværksættere, der følger deres drøm om det hastigt voksende 3D print marked. Dette er på et tidligt tidspunkt i udviklingen, hvor det stadig er wild west i branchen.

Vi følger Makerbot på den ene side. En virksomhed født i hackermiljøet, som efter en kaotisk opstart ender med at få tilført millioner af dollars, samtidig med at virksomhedes karismatiske direktør, Bre Pettis bliver selve ansigtet på ‘small scale’ 3D print.

På den anden sider har vi virksomheden Formlabs, med stifteren Maxim Lobovsky i spidsen. En sky og introvert mand, som startede virksomheden via a crowdfunding platformen Kickstarter. Efter blot 30 dage havde Formlabs solgt 3D printere for 2,9 million dollars – uden at have et produkt klar eller en endelig plan for, hvordan de skulle fremstilles.

Fremfor en film kun om 3D print, er det ligeså meget en fortælling om den amerikanske drøm, at skabe noget stort helt fra bunden.