Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR NYHEDER

Bedste Netflix film for iværksættere

Mange drømmer om at tage skridtet og blive iværksætter. Starte noget helt fra bunden og skabe en virksomhed, der giver mulighed for at leve det liv man altid har drømt om.

Desværre er iværksætteri ikke altid en dans på roser og en gang i mellem er det verdens mest ensomme job.

Heldigvis er der hjælp at hente på Netflix, hvor vi har fundet 3 dokumentarfilm, der på den ene eller anden måde kan hjælpe dig som iværksætter.

Ingen af dem er 100% iværksætter guides, men principperne i filmene kan sagtens oversættes til en hvilken som helst start-up virksomhed.

Kunne du tænke dig at komme i gang med en onlinevirksomhed, bør du overveje affiliate marketing. Det er nemt og billigt at komme i gang og du kan på relativ kort tid, få en virksomhed med passiv indkomst.

1. Minimalism: A Documentary about the Important Things (2016)

Filmen Minimalism blev udsendt i 2016 og selvom den er henvendt til forbrugere, kan du som iværksætter sagtens bruges nogle af principperne i filmen.

Hele idéen med filmen er, at du sagtens kan leve et godt og rigt liv med kun få materielle goder. Og som iværksætter kan det nemt overføres til dit iværksætteri, hvor mange rammes af shiny object syndrome og konstant køber nyt, fordi det virker som den nemme løsning.

Husk på, at for at få en profitabel virksomhed, så handler det ikke kun om at øge salget, det handler især om at nedsætte omkostningerne.

Så er det virkelig en ny computer, hjemmeside eller et nyt kontor din virksomhed har mest brug for?

2. Tony Robbins: I Am Not Your Guru (2016)

Tony Robbins er formentlig en af de mest kendte og anderkendte virksomheds coaches i verden. Han ved alt om at være iværksætter og designe sit liv omkring en virksomhed.

I denne dokumentar film tager vi et kig ind bag scenen og ser med når forberedelserne til en af hans populære workshops er i gang.

Hvis du en gang i mellem mister overblikket og måske føler dig stresset – især op til planlægningen af et nyt produkt eller kursus – så er denne dokumentar helt sikkert noget for dig og du vil med garanti blive inspireret til at gøre nogle ting anderledes.

3. Print the Legend (2014)

Denne prisbelønnede, originale dokumentar skildrer kapløbet om førerpositionen inden for 3D-print, den næste teknologiske bølge.

I denne dokumentarfilm følger vi hårdt arbejdende iværksættere, der følger deres drøm om det hastigt voksende 3D print marked. Dette er på et tidligt tidspunkt i udviklingen, hvor det stadig er wild west i branchen.

Vi følger Makerbot på den ene side. En virksomhed født i hackermiljøet, som efter en kaotisk opstart ender med at få tilført millioner af dollars, samtidig med at virksomhedes karismatiske direktør, Bre Pettis bliver selve ansigtet på ‘small scale’ 3D print.

På den anden sider har vi virksomheden Formlabs, med stifteren Maxim Lobovsky i spidsen. En sky og introvert mand, som startede virksomheden via a crowdfunding platformen Kickstarter. Efter blot 30 dage havde Formlabs solgt 3D printere for 2,9 million dollars – uden at have et produkt klar eller en endelig plan for, hvordan de skulle fremstilles.

Fremfor en film kun om 3D print, er det ligeså meget en fortælling om den amerikanske drøm, at skabe noget stort helt fra bunden.

Kategorier
FILM

Here Comes the Boom på Netflix

Den amerikanske komedie fra 2012, Here Comes the Boom med Kevin James og Salma Hayek i hovedrollerne, kan nu ses på Netflix.

Scott Voss (Kevin James), som dyrkede brydning, da han gik på collage, er en 42-årig udbrændt biologilærer på et gymnasium.

Da nedskæringer truer med at gå ud over nogle af skolens aktiviteter og sætter musiklærerens (Henry Winkler) job i farezonen, udklækker Scott en plan for at rejse penge penge ved at blive MMA-kæmper i sin fritid.

Alle synes, at Scott er godt tosset – især skolesygeplejersken Bella (Salma Hayek) – men Scotts anstrengelser giver ham noget, han aldrig havde forventet: Han bliver en inspiration for sine elever og en sensation, som hele skolen samles om.

Here Comes the Boom kom på Netflix den 12. august 2017.

Se traileren til Here Comes the Boom

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

American Horror Story sæson 6 – Roanoke på Netflix

Den amerikanske horror-serie, American Horror Story sæson 6: Roanoke kan nu ses på Netflix.

Som med de øvrige sæsoner, er også AHS sæson 6 inspireret af virkelige hændelser. Denne gang handler det om den britiske Roanoke-koloni, der også kaldes ‘Den forsvundne Koloni’.

Tilbage i 1585 blev de sendt til Nordamerika i et britisk forsøg på, at få etableret en koloni på kontinentet. De bosatte sig på Roanoke Island, det der i dag er Dare County i North Carolina, men under mystiske omstændigheder forsvandt 117 mennesker fra kolonien og ingen ved, hvad der er sket med dem.

I 2015 medvirker Shelby Miller (Lily Rabe), hendes mand Matt Miller (André Holland) og Matt’s søster Lee Harris (Adina Porter) i dokumentaren My Roanoke Nightmare. Her prøver de at genskabe og genfortælle, hvad der skete, da de flyttede fra Los Angeles til North Carolina, hvor de købte et hus i skoven ved Roanoke.

Opholdet i huset udviklede sig nemlig til et sandt mareridt for familien og det viser sig, at huset ligger på det sted hvor Roanoke-kolonien flyttede til, efter at de forsvandt fra deres bosættelse.

american-horror-story-season-6 ranoke

Hvornår kommer American Horror Story sæson 7: Cult på Netflix?

Manden bag serien Ryan Murphy har allerede meldt ud, at der kommer en American Horror Story sæson 7 og at titlen bliver Cult. På nuværende tidspunkt ved vi kun, at serien kommer til at foregår i Michigan og at det ifølge Ryan Murphy selv, bliver den tungeste opgave for Evan Peters, der spiller figuren Kai. Udover et gensyn med Evan, kan du også se frem til gensyn med Frances Conroy og Mare Winningham.

American Horror Story sæson 7: Cult får premiere på den amerikansk tv-kanal FX til september 2017, men kommer formentlig ikke på Netflix i Danmark før til august 2018.

American Horror Story på Netflix

Hvis du er vild med gyser og horror-serier bør du bestemt kaster dig over den Emmy-vindende serie American Horror Story. På Netflix ligger alle afsnit fra sæson 1 til 6.

American Horor Story sæson 6: Roanoke kom på Netflix den 16. august 2017. 

Se traileren til American Horror Story sæson 6: Ranoke

 

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: White Gold på Netflix

Den britiske BBC-serie, White Gold kan nu ses på Netflix.

Serien foregår i 1980’ernes Essex, hvor den kæphøje sælger Vincent Swan (Ed Westwick) og hans skrupelløse team, Brian Fitzpatrick (James Buckley) og Martin Lavender (Joe Thomas) vil gøre alt for et salg – og ærlighed spiller ingen rolle.

BBC har allerede meldt ud, at der kommer en White Gold sæson 2, som får premiere i løbet af 2018. Her på redaktionen forventer vi, at White Gold sæson 2 kommer på Netflix til august 2018.

White Gold sæson 1 kom på Netflix den 17. august 2018.

Se traileren til White Gold

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Miraklet på Hudsonfloden (Sully) på Netflix

Den amerikanske flydrama fra 2016, Miraklet på Hudsonfloden (Sully) med Tom Hanks i hovedrollen kan nu ses på Netflix.

Den 15. januar 2009 startede kaptajn Chesley “Sully” Sullenberg (Tom Hanks) og hans andenpilot (Aaron Eckhart) på en rutineflyvning, der udviklede sig til et mareridt.

Da Sully nødlander sit fly på Hudsonfloden i New Jersey og dermed redder 155 menneskeliv, berømmes han for sine fremragende evner som pilot.

Efter heltedåden følger imidlertid en undersøgelse af, hvorvidt nødlandingen var berettiget, eller om flyet kunne være nået tilbage til lufthavnen i New York.

Medieopmærksomheden og de kritiske røster lægger stort pres på Sully og hans familie: Er han en helt eller ej?

Filmen er instrueret af Clint Eastwood.

Miraklet på Hudsonfloden sully netflix

Miraklet på Hudsonfloden (Sully) på Netflix

CinemaZone gav filmen 5 stjerner og skrev “Det er ikke stor kunst, men det er storslået underholdning. Det kunne lige så godt – i andres hænder måske – have været en klistret miniserie eller tv-film, men Eastwood & Hanks leverer lækkert håndværk af fineste klasse. 96 skarpe og skrappe minutter. Bravo.”

Miraklet på Hudsonfloden (Sully) kom på Netflix den 1. august 2017.

Se traileren til Sully

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Seriepremiere: Ozark på Netflix

Netflix er nu klar med endnu en thriller-serie, Ozark, der nu kan ses eksklusivt på streamingtjenesten.

Serien handler om Marty Byrde (Jason Bateman), der er økonomirådgiver i Chicago. I det skjulte hjælper han den mexicanske narkobaron Camino Del Rio (Esai Morales) med at hvidvaske penge.

Camino finder dog ud af, at Martys forretningspartner har snydt ham for et større millionbeløb og han beslutter sig for at slå alle ihjel. Eneste overlevende er Marthy, der får overbevist Camino om, at han kan hjælpe ham til endnu flere penge.

En del af planen er, at flytte familien fra  Chicago til Ozark i Missouri for at hvidvaske 500 millioner dollars på fem år.

OZARK_saeson 1 Netflix
Ozark sæson 1 kan nu streames på Netflix

Hvornår kommer Ozark sæson 2 på Netflix?

Som med så mange andre Netflix Originals-serie kom hele første sæson på én gang og mange vil have binge-wached alle 10 afsnit på nuværende tidspunkt. Derfor kun naturligt at stille sig selv spørgsmålet: Kommer der en Ozark sæson 2 på Netflix?

Det er desværre for tidligt at sige noget om endnu. Meget afhænger af, hvor godt Netflix-brugerne tager imod den første sæson. Selv om serien ikke har gjort det store væsen af sig endnu, har den dog alle ingredienser til at blive et nyt serie-hit for Netflix.

Hovedrolleindehaveren Jason Bateman ved endnu ikke om serien vender tilbage, men over for Collider fortæller han, at han dog er begyndt at spekulere på, hvor meget hans figur, Marty Bydes familie kan tage. Hvornår de siger fra.

Vi skal nok holde dig opdateret med fremtiden for Ozark her på siden.

Ozark_Netflix saeson 2
Det er endnu uvist om der kommer en Ozark sæson 2 på Netflix

Ozark på Netflix

SoundVenue gav serien 3 stjerner og skrev: “Serien ser, på papiret, ud til at indeholde alle ingredienserne til at kunne blive en binge-værdig serie. Men det voldsomt store persongalleri og et ujævnt manus, hvor enderne aldrig helt mødes, skæmmer helhedsbilledet.”
Ozark sæson 1 kom på Netflix den 21. juli 2017.

Se traileren til Ozark

Kategorier
BREAKING FILM

Mr. Holmes på Netflix

Den britiske krimifilm fra 2015, Mr. Holmes med Ian McKellen som mesterdetektiven, kan nu ses på Netflix.

Filmen foregår i Storbritannien i 1947. Sherlock Holmes (Ian McKellen) er blevet pensioneret for tredive år siden, men han kæmper mod det tidlige stadie af demens.

Han rejser til Japan i sin søgen efter en plante, der kan hjælpe ham med at genvinde sin fantastiske intellekt. Mens han er der, bliver han vidner til bombningen af Hiroshima og de forfærdelige begivenheder, der tvinger ham til at se indad.

Under hans tilbagevenden til England, slår han sig ned i en lille by, hvor han bliver venner med Roger (Milo Parker), sønnen af husholdersken Frk. Munro (Laura Linney). Rogers venskab trævler op i den gamle sag, der førte til Holmes pensionering fra videnskaben, og revurderer hans konklusioner.

Vil verdens første, rådgivende detektiv være i stand til at genvinde hans dygtighed, eller vil han bukke under for hans voksende, psykiske sygdomsstadie?

Filmen er instrueret af Bill Condon.

Mr. Holmes på Netflix

Politiken gav filmen 5 stjerner og skrev: “Ian McKellens furede fjæs i titelrollen rummer jo selv en hel romansuite, og drengen (Milo Parker) og hans mor (Laura Linney) glemmer man heller ikke sådan lige. Burde gå i flere biografer…”

Mr. Holmes kom på Netflix den 22. juli 2017.

Se traileren til Mr. Holmes

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Hotel Transylvania 2 på Netflix

Den animerede familiefilm Hotel Transylvania 2 fra 2015 kan nu streames på Netflix.

Desværre kan filmen lige nu kun ses med engelsk tale og danske undertekster, hvilket kan synes noget besynderligt for en familiefilm.

Det er dog set tidligere, at den danske tale tilføjes filmen på et senere tidspunkt. Dette skete f.eks. med Hotel Transylvania 1, der kun var på engelsk i starten, men som nu også kan ses med dansk tale på Netflix.

Vi skal nok holde dig opdateret her på siden.

Hotel Transylvania 2

Dracula er stadig ejer af et hotel for monster.

Vampyren har dog lempet reglerne efter at have fået den unge Jonathan som svigersøn, og nu har mennesker også adgang til de luksuriøse omgivelser i Transsylvanien.

Men nye bekymringer tynger Dracula. Hans barnebarn, Dennis, er halvt vampyr og halvt mennesker, men viser ingen tegn på førstnævnte.

Derfor inviterer bedstefaren vennerne Frankensteins monster, mumien Murray, varulven Wayne og den usynlige Griffin på besøg, så de kan give familiens yngste en rigtig “monsteruddannelse”. Uden varsel dukker Draculas 1.071 år gamle far, Vlad, op og er mildest talt utilfreds med udviklingen af begivenhederne.

Hotel Transylvania 2 på Netflix

Jyllands-Posten gav filmen 4 stjerner og skrev: “Overraskelsesmomentet er forduftet i anden omgang, men det lykkes alligevel holdet bag Hotel Transylvania 2 at gøre genbesøget til en fornøjelig affære.”

Hotel Transylvania 2 kom på Netflix den 22. juli 2017.

Se traileren til Hotel Transylvania 2

Kategorier
BREAKING FILM

The Sitter på Netflix

Den amerikanske komedie, The Sitter fra 2011 kan nu ses på Netflix.

Noah Griffith (Jonah Hill) er en college-studerende, som er blevet smidt ud, og som nu bor hos sin mor.

Efter et sammenstød med moderen lokkes han til at tage et job som babysitter for naboens uregerlige børn.

Aftenen kommer ud af kontrol, da han tager børnene med på et uforglemmeligt natteeventyr gennem New Yorks gader for at møde hans kæreste. De stakkels børn bliver aldrig normale igen!

Filmen er instrueret af David Gordon Green.

The Sitter på Netflix

The Sitter kom på Netflix den 22. juli 2017.

Se traileren til The Sitter

Kategorier
BREAKING FILM

Some Kind of Beautiful

Den romantiske komedie, Some Kind of Beautiful fra 2014 kan nu streames på Netflix.

Professor Richard Haig (Pierce Brosnan) er en højt respekteret og succesfuld poesi-lærer i England.

Han har haft en række hemmelige affærer med de smukkere, kvindelige studerende fra hans klasser – men tingene går galt, da hans seneste erobring, Kate (Jessica Alba), bliver gravid.

Efter at være kommet sig over nyheden, gifter parret sig og flytter til Los Angeles, for at stifte en familie. Da Richard bliver arresteret for spirituskørsel, forsøger Kates ældre søster, Olivia (Salma Hayek), at hjælpe den ulykkelige professor med at være far for sin søn, mens han kæmper om at komme overens med sin egen far (Malcolm McDowell).

Filmen er instrueret af Tom Vaughn.

Some Kind of Beautiful på Netflix

Some Kind of Beautiful kom ikke op i de danske biografer og der er derfor ikke nogle danske anmeldelser af filmen.

Some Kind of Beautiful kom på Netflix den 20. juli 2017.

Se traileren til Some Kind of Beautiful