Hotel Transylvania 2 på Netflix

Hotel Transylvania 2 på Netflix

Den animerede familiefilm Hotel Transylvania 2 fra 2015 kan nu streames på Netflix.

Desværre kan filmen lige nu kun ses med engelsk tale og danske undertekster, hvilket kan synes noget besynderligt for en familiefilm.

Det er dog set tidligere, at den danske tale tilføjes filmen på et senere tidspunkt. Dette skete f.eks. med Hotel Transylvania 1, der kun var på engelsk i starten, men som nu også kan ses med dansk tale på Netflix.

Vi skal nok holde dig opdateret her på siden.

Hotel Transylvania 2

Dracula er stadig ejer af et hotel for monster.

Vampyren har dog lempet reglerne efter at have fået den unge Jonathan som svigersøn, og nu har mennesker også adgang til de luksuriøse omgivelser i Transsylvanien.

Men nye bekymringer tynger Dracula. Hans barnebarn, Dennis, er halvt vampyr og halvt mennesker, men viser ingen tegn på førstnævnte.

Derfor inviterer bedstefaren vennerne Frankensteins monster, mumien Murray, varulven Wayne og den usynlige Griffin på besøg, så de kan give familiens yngste en rigtig “monsteruddannelse”. Uden varsel dukker Draculas 1.071 år gamle far, Vlad, op og er mildest talt utilfreds med udviklingen af begivenhederne.

Hotel Transylvania 2 på Netflix

Jyllands-Posten gav filmen 4 stjerner og skrev: “Overraskelsesmomentet er forduftet i anden omgang, men det lykkes alligevel holdet bag Hotel Transylvania 2 at gøre genbesøget til en fornøjelig affære.”

Hotel Transylvania 2 kom på Netflix den 22. juli 2017.

Se traileren til Hotel Transylvania 2

Ældre artikler