Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Hotel Transylvania 2 på Netflix

Den animerede familiefilm Hotel Transylvania 2 fra 2015 kan nu streames på Netflix.

Desværre kan filmen lige nu kun ses med engelsk tale og danske undertekster, hvilket kan synes noget besynderligt for en familiefilm.

Det er dog set tidligere, at den danske tale tilføjes filmen på et senere tidspunkt. Dette skete f.eks. med Hotel Transylvania 1, der kun var på engelsk i starten, men som nu også kan ses med dansk tale på Netflix.

Vi skal nok holde dig opdateret her på siden.

Hotel Transylvania 2

Dracula er stadig ejer af et hotel for monster.

Vampyren har dog lempet reglerne efter at have fået den unge Jonathan som svigersøn, og nu har mennesker også adgang til de luksuriøse omgivelser i Transsylvanien.

Men nye bekymringer tynger Dracula. Hans barnebarn, Dennis, er halvt vampyr og halvt mennesker, men viser ingen tegn på førstnævnte.

Derfor inviterer bedstefaren vennerne Frankensteins monster, mumien Murray, varulven Wayne og den usynlige Griffin på besøg, så de kan give familiens yngste en rigtig “monsteruddannelse”. Uden varsel dukker Draculas 1.071 år gamle far, Vlad, op og er mildest talt utilfreds med udviklingen af begivenhederne.

Hotel Transylvania 2 på Netflix

Jyllands-Posten gav filmen 4 stjerner og skrev: “Overraskelsesmomentet er forduftet i anden omgang, men det lykkes alligevel holdet bag Hotel Transylvania 2 at gøre genbesøget til en fornøjelig affære.”

Hotel Transylvania 2 kom på Netflix den 22. juli 2017.

Se traileren til Hotel Transylvania 2

Kategorier
BREAKING SERIER

Brooklyn Nine-Nine sæson 3 på Netflix

Den prisvindende amerikanske politi-komedie serie Brooklyn Nine-Nine sæson 3 kan nu ses på Netflix.

Brooklyn Nine-Nine handler om den dygtige kriminalbetjent Jake Peralta (Andy Samberg). Han arbejder sammen med en gruppe strømere i Brooklyn. Men en dag får de en ny chef, som har en hel masse, han skal bevise.

Peralta har så meget talent for politiarbejde, at han aldrig har behøvet at arbejde særligt hårdt eller at følge reglerne. Han er altid den, der opnår de bedste resultater og har derfor fået særbehandling gennem hele sin karriere. Men det bliver der lavet om på, når distriktet får en ny chef, politileder Kaptajn Ray Holt (Andre Braugher), som sætter en ære i at følge regler og reguleringer til punkt og prikke.

Pludselig skærpes konkurrencen blandt betjentene for at bevise sit værd over for den regelrette chef og den smukke talentfulde Amy (Melissa Fumero).

Brooklyn Nine Nine handler om mændene og kvinderne bag politiskiltet, både når de synger karaoke, drikker øl, blander sig i hinandens privatliv – og når de beskytter Brooklyns borgere

SE ALLE DE NYE NETFLIX SERIER

Brooklyn Nine Nine på Netflix

Brooklyn Nine-Nine har vundet hele to Golden Globes, blandt andet som bedste komedieserie i 2014. Brooklyn Nine-Nine fik premiere på tv-kanalen Fox i 2013, hvor sæson 4 i øvrigt begynder den 20. september 2016.

Brooklyn Nine-Nine sæson 3 kom på Netflix den 1. august 2016.

Se traileren til Brooklyn Nine-Nine sæson 3

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Cuckoo sæson 3 på Netflix

Den britiske BBC-komedieserie, Cuckoo sæson 3 kan nu ses på Netflix.

Vi er hos familien Thompson i Lichfield, Staffordshire hvor Ken (Greg Davies) og Lorna (Helen Baxendale) skal hente deres datter Rachel (Tamla Kari) i lufthavnen. De får sig noget af et chok, da hun fortæller dem, at hun under sit sabatår har giftet sig med den amerikansk hippie, Dale “Cuckoo” Ashbrick (Andy Samberg), der ikke har et job og som elsker at tage stoffer.

Det store spørgsmål er naturligvis: Hvordan vil Cuckoo passe ind i denne ærke britiske middelklasse-familie. Det viser sig dog hurtigt, at dette blot er den første af en lang række overraskelser for familien.

Spoiler alert: Herunder afsløres dele af handlingen i sæson 2, så har du ikke set den bør du nok stoppe med at læse videre.

I sæson 2 er der gået to år siden vi fandt ud af, at Cuckoo var forsvundet under en bjergbestigning i Himalaya. Rachel (Esther Smith)gør klar til at flytte ind med sin nye kæreste, Ben (Matt Lacey). Dale (Taylor Lautner) en ung amerikaner ankommer pludselig og påstår, at han er Cuckoo’s søn på jagt efter sin far, som han i øvrigt aldrig har mødt.

Her i sæson 3 er vi seks måneder efter Dales dramatisk afgang mod slutningen af sæson 2. Rachel har kærestesorger og savner Dale, men hun opretholder en form for venskab med sin tidligere kæreste Ben. Netop som det ser ud til, at alt er ved at være tilbage ved det gamle hos familien Thompson vender Dale tilbage og sætter gang i tingene. Samtidig begynder Ken og Lorna at forberede sig på at skulle blive forældre igen, hvilket ser ud til at være kommet bag på alle i familien – inklusiv dem selv.

Cuckoo på Netflix

Serien er skrevet af Robin French og Kieron Quirke. Sæson 3 er netop blevet sendt på BBC og fans af serien vil helt sikkert glæde sig over, at der er planlagt yderligere to sæsoner af denne sjove komedieserie.

Cuckoo sæson 3 kom på Netflix den 15. april 2016.

Se traileren til Cuckoo sæson 3