Den animerede familiefilm Hotel Transylvania 2 fra 2015 kan nu streames på Netflix.
Desværre kan filmen lige nu kun ses med engelsk tale og danske undertekster, hvilket kan synes noget besynderligt for en familiefilm.
Det er dog set tidligere, at den danske tale tilføjes filmen på et senere tidspunkt. Dette skete f.eks. med Hotel Transylvania 1, der kun var på engelsk i starten, men som nu også kan ses med dansk tale på Netflix.
Vi skal nok holde dig opdateret her på siden.
Hotel Transylvania 2
Dracula er stadig ejer af et hotel for monster.
Vampyren har dog lempet reglerne efter at have fået den unge Jonathan som svigersøn, og nu har mennesker også adgang til de luksuriøse omgivelser i Transsylvanien.
Men nye bekymringer tynger Dracula. Hans barnebarn, Dennis, er halvt vampyr og halvt mennesker, men viser ingen tegn på førstnævnte.
Derfor inviterer bedstefaren vennerne Frankensteins monster, mumien Murray, varulven Wayne og den usynlige Griffin på besøg, så de kan give familiens yngste en rigtig “monsteruddannelse”. Uden varsel dukker Draculas 1.071 år gamle far, Vlad, op og er mildest talt utilfreds med udviklingen af begivenhederne.
Hotel Transylvania 2 på Netflix
Jyllands-Posten gav filmen 4 stjerner og skrev: “Overraskelsesmomentet er forduftet i anden omgang, men det lykkes alligevel holdet bag Hotel Transylvania 2 at gøre genbesøget til en fornøjelig affære.”
Hotel Transylvania 2 kom på Netflix den 22. juli 2017.
Døde Piger Lyver Ikke (13 Reasons Why) er titlen på den nye ungdomsserie, der netop har fået premiere på Netflix.
Serien handler om den unge Clay Jensen (Dylan Minette), der kommer hjem fra skole og finder en mystisk kasse med sit navn på.
I kassen ligger flere gamle kasettebånd (Maxell 60 hvis du er lidt nostalgisk anlagt) indspillet af hans klassekammeret og helt store kærlighed, Hannah Baker (Katherine Langford), som på tragisk vis har begået selvmord blot to uger tidligere.
På båndene forklarer Hannah de tretten grunde til, at hun valgte at tage sit eget liv – og Clay er en af grundene.
For at finde ud af hvordan og hvorfor han passer ind i billedet, er Clay nødt til at høre båndene igennem på en walkman. Her afsløres mange hemmeligheder om Hannah, men der afsløres også nogle foruroligende hemmeligheder om hans klassekammerater – hemmeligheder, som Clay slet ikke er klar til at høre.
Se traileren til Døde Piger Lyver Ikke (13 Reasons Why)
Hvornår kommer Døde Piger Lyver Ikke sæson 2 på Netflix?
Serien er på rekordtid blevet en af de mest omtalte og populæreste serie på streamingtjenesten, som allerede har meldt ud, at der kommer en Døde Piger Lyver Ikke (13 Reasons Why) sæson 2.
Ifølge Netflix kommer den næste sæson til at handle om karakterenes vej mod helbredelse, efter Hannah Bakers selvmord.
Det var uvist om der ville komme endnu en sæson, fordi der ikke er lavet en 2’er til bogen, som serien er baseret på, men den overvældende succes har altså gjort, at streaminggiganten har bestilt endnu en sæson.
Netflix har ikke meldt en endelig dato ud for hvornår Døde Piger Lyver Ikke (13 Reasons Why) sæson 2 får premiere, men her på Flixnyt-redaktionen gætter vi på, at det bliver til april eller maj 2018.
Nederst i denne artikel kigger vi lidt nærmere på, hvad Døde Piger Lyver Ikke sæson 2 kommer til at handle om.
Døde Piger Lyver Ikke (13 Reasons Why) på Netflix
Døde Piger Lyver Ikke er producerer af Tom McCarthy og Selena Gomez, der oprindelig skulle have haft rollen som Hannah, men som nu ‘blot’ er producer på serien. Den er i øvrigt baseret på Jay Ashers bestsellerroman fra 2007 med samme titel.
På rollelisten finder vi også Kate Walsh ogBrian D’Arcy James som Hannahs forældre, Derek Luke som Mr. Porter, Brandon Flynn som Justin Foley, Justin Prentice som Bryce Walker, Alisha Boe som Jessica Davis og Christian Navarro som Tony Padilla.
Soundvenue gav serien 4 stjerner og skrev: “Døde Piger Lyver Ikke er alt andet en banal highschool-fnidder og sladder på gangene. Brian Yorkeys serie om en teenagers selvmord er en relevant og medrivende fortælling, der på trods af en langsom opstart nuancerer mobningens mange konsekvenser.”
Serien er på rekordtid blevet en af de mest omtalte serie. Både fordi anmelderne og seerne er vilde med den, men også fordi flere amerikanske skoler har frarådet deres elever at se den, fordi de mener serien glorificerer selvmord. Også herhjemme har serien vakt debat i medierne.
Døde Piger Lyver Ikke (13 Reasons Why) kom på Netflix den 31. marts 2017.
Hvad kan vi forvente af Døde Piger Lyver Ikke sæson 2?
OBS – Spoileralert: Dele af handlingen i sæson 1 afsløres herunder, så har du ikke set sæson 1 færdig, bør du straks stoppe med at læse videre og få tændt for Netflix.
Seriens skaber Brian Yorkey har udtalt sig til avisen LA Times, at historien om Hannah Baker bestemt ikke er slut endnu.
“Hendes forældre kender stadig ikke den fulde historie om deres datters selvmord. Samtidig er der en voldtægtmand, der ikke har fået sin straf endnu og der er et levende offer for voldtægtsmanden, som først nu er i gang med sin rejse for at bliv hel igen.” lyder det fra Brian Yorkey.
Omdrejningspunktet i sæson 2 vil dog fortsat være Hannah Bakers selvmord.
Til PopBuzz fortæller Yorkey, at spørgsmålet om hvem der er ansvarlig for Hannah Bakers selvmord stadig hænger i luften.
Han siger videre, at der kommer nye sider af allerede afslørede historier i sæson 1, ligesom der kommer helt nye historier frem i sæson 2, der måske kan være de manglende brikker i det store puslespil.
Se teaseren til Døde Piger Lyver Ikke sæson 2 (13 reasons Why sæson 2)
Den står på hoppende baller og svingende babser, druk og stoffer i teenagekomedien Spring Breakers fra 2013, der nu kan ses på Netflix.
Brit (Ashley Benson), Candy (Vanessa Hudgens), Cotty (Rachel Korine) og Faith (Selena Gomez) har været bedste veninder siden folkeskolen. De bor sammen på et kedeligt kollegie og er desperate efter eventyr.
Alt hvad de skal gøre er at spare penge nok sammen til at komme på ”spring break”, men ingen af dem har en krone på lommen. Et tilfældigt møde med gangsterrapperen Alien (James Franco) giver de fire piger en chance for at få al den gys og spænding, de kunne håbe på.
I selskab med deres nye ven, flytter pigerne hele tiden grænserne for, hvor langt de vil gå for at opleve en spring break, de aldrig glemmer.
Spring Breakers er instrueret af Harmony Korine.
BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “…er den vildeste ungdomsfilm i årevis. En opfordring til at slå hovedet fra, drikke hjernen ud og brænde sit lys i begge ender.”
Glæd dig til et skræmmende indblik i den amerikanske ungdomskultur anno 2014!
Spring Breakers kom på Netflix den 1. august 2016.
Ungdomskomedien Ramona and Beezus fra 2010 kan nu ses på Netflix.
Ramona (Joey King) er en lille pige med en meget stor fantasi og sans for ballade.
Hendes opfindsomme narrestreger gør alle i hendes kærlige familie nervøse, inklusiv hendes storesøster Beezus (Selena Gomez), som bare prøver at overleve det første år af high school.
Gennem alle barndommens op- og nedture lærer Ramona og Beezus, at alt er muligt, hvis man tror på sig selv og stoler på hinanden.
Filmen er baseret på den populære børnebogsserie af Beverly Cleary.
Ramona and Beezus kom på Netflix den 15. juli 2016.
Der er noget for alle familiens medlemmer når Kermit & Co. vender tilbage i Disney-filmen ‘The Muppets’, der nu kan ses på den danske Netflix.
I familien følger vi de inkarnerede muppet-fansGary (Jason Segel) og Mary (Amy Adams).
Under et besøg i Muppet-studierne opdager de, at oliemilladæren, Tex Richman (Chris Cooper) har planer om at rive det gamle teater ned for i stedet at lave olieboringer. De to beslutter sig for at redde stedet og samle de mange muppets til et sidste show. De har i mellemtiden fået nye jobs og er spredt for alle vinde.
Ud over de velkendte muppet-figurere er filmen proppet med gæsteoptrædende Hollywood-stjerner, som f.eks. Zach Galifianakis, Mila Kunis, Selena Gomez, Katy Perry, Whoopi Goldberg og Billy Crystal.
På papiret en fantastisk film for hele familien, men desværre er der ikke dansk tale til filmen, hvilket uden tvivl vil hægte familiens yngste af. Det er virkelig en skam, for ‘The Muppets’ er fantastisk film, der med dansk tale ville have været for alle aldre. Den manglende danske tale skyldes formentligt, at filmen aldrig kom i de danske biografer. I det hele taget var interessen for filmen begrænset udenfor USA, hvor den indspillede knap 90 millioner kroner, mens det kun blev til 15 millioner kroner i resten af verden.
‘The Muppets’ havde biografpremiere i USA i februar 2012 og fik premiere på den danske Netflix den 14. januar 2014