Den danske ungdomsfilm fra 2014, Lev Stærkt kan nu ses på Netflix.
Filmen handler om Nikolaj – Nik (Cyron Melville) og Martin (Jakob Oftebro), der er et par bedste venner med benzin i blodet.
De elsker at snakke om biler, at fikse biler og køre meget, meget hurtigt i biler.
Deres tid som unge drenge får dog en meget brat afslutning, da de efter en bytur kører ræd igennem byen. Her mister Martin kontrollen over sin bil og rammer en kvinde, der bliver dræbt.
Nikolaj stikker af fra uheldet, da han kørte i en stjålet bil. Det ender med at Martin tager hele skylden for og ryger i fængsel for manddrab.
Nik bærer også en stor del af skylden for uheldet, men kan ikke mande sig selv op til at tage ansvaret. I stedet bliver han uforvarende forelsket i Martins kæreste Signe (Danica Curcic) og hun i ham.
Han ved, at han lever på en løgn, men kan ikke få sig selv til at sige sandheden – velvidende at den en dag vil indhente ham.
Filmen er instrueret af Christian E. Christiansen.
Lev Stærkt på Netflix
Ekstra Bladet gav filmen 4 stjerner og skrev: “Båret igennem af fornemt skuespil af de tre hovedrolle-indehavere, der leverer karakterer, man tror på; men man behøver nu hverken være ung eller have benzin i blodet for at få noget med hjem her.”
Alle fem film i den populære Twilight saga kan nu ses på Netflix Danmark.
Twilight fra 2008
Bella Swan (Kristen Stewart) har altid været en lille smule anderledes. Da hendes mor giftede sig igen, vælger Bella at bo hos sin far i den regnfulde lille by Forks, Washington. Hun havde ikke forventet noget ville ændre sig, men tingene ændrer sig drastisk, da hun møder den mystiske og blændende smukke Edward Cullen (Robert Pattinson).
Filmen vandt hele fem priser ved årets MTV Movie Awards. Den kostede knap 38 millioner dollars at producere, men indtjente mere end 10 gange så mange penge.
The Twilight Saga: New Moon fra 2009
Forholdet med Bella og vampyren Edward bliver ved med at blomstre, men Edward forlader Bella efter et angreb, der næsten tog hendes liv..
Berlingske gav filmen 4 stjerner og skrev: “De computerskabte billeder, især med hensyn til varulvene, kunne have været bedre, men »New Moon« leverer på sin egen vare som et storladent kærlighedsdrama.”
The Twilight Saga: Eclipse fra 2010
Bella finder sig selv omgivet af fare i Seattle som er hærget af en række mystiske drab og en ondskabsfuld vampyr der fortsætter sin søgen efter hævn. Midt i det hele, er hun tvunget til at vælge mellem sin kærlighed til Edward og sit venskab med Jacob (Taylor Lautner) – vel vidende, at hendes beslutning har potentiale til at starte kamp mellem vampyr og varulv.
BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “…en lækkerbidsken for »Twilight « -fans og fin filmunderholdning for os andre.”
The Twilight Saga: Breaking Dawn – Part 1 fra 2011
Bella og Edward er ved at gifte sig. Da brylluppet er overstået, tilbringer Bella og Edward deres bryllupsrejse på Edwards idylliske, private ø. Men til deres forfærdelse opdager de, at Bella er gravid. Vil Bella fortsætte sin graviditet, uanset hvad det kommer til at koste?
Jyllands-Posten gav filmen 4 stjerner og skrev: “… allermest for fans, der bare vil have glødende og intenst romantisk drama.”
The Twilight Saga: Breaking Dawn – Part 2 fra 2012
Den sidste Twilight Saga-film begynder med Bella nu er en vampyr, og er i gang at lære at bruge sine evner. Og glad for at se sin datter Renesmee (Mackenzie Christine Foy) blomstre. Dog skal barnet beskyttes mod en falsk påstand.
BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “den er billedmæssigt den flotteste film i rækken, og især Kristen Stewart, der spiller Bella, er vokset som skuespiller. […] Måske funkler sidste kapitel ikke helt så meget som de bedste af sine forgængere, men ’Twilight’ er stadig langt mere saft- og kraftfuld underholdning, end det blodfattige Hannah Montana-hø, der ellers sprøjtes ud til teenagepiger.”
Twilight sagaen kom på Netflix den 1. oktober 2016.
Den står på hoppende baller og svingende babser, druk og stoffer i teenagekomedien Spring Breakers fra 2013, der nu kan ses på Netflix.
Brit (Ashley Benson), Candy (Vanessa Hudgens), Cotty (Rachel Korine) og Faith (Selena Gomez) har været bedste veninder siden folkeskolen. De bor sammen på et kedeligt kollegie og er desperate efter eventyr.
Alt hvad de skal gøre er at spare penge nok sammen til at komme på ”spring break”, men ingen af dem har en krone på lommen. Et tilfældigt møde med gangsterrapperen Alien (James Franco) giver de fire piger en chance for at få al den gys og spænding, de kunne håbe på.
I selskab med deres nye ven, flytter pigerne hele tiden grænserne for, hvor langt de vil gå for at opleve en spring break, de aldrig glemmer.
Spring Breakers er instrueret af Harmony Korine.
BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “…er den vildeste ungdomsfilm i årevis. En opfordring til at slå hovedet fra, drikke hjernen ud og brænde sit lys i begge ender.”
Glæd dig til et skræmmende indblik i den amerikanske ungdomskultur anno 2014!
Spring Breakers kom på Netflix den 1. august 2016.
Den Oscar nominerede ungdomskomedie Moonrise Kingdom er netop kommet på Netflix.
Filmen foregår i USA i 1965 og handler om den blot 12-årige Suzy (Kara Hayward), som i et års tid hemmeligt har været penneven med den ligeledes 12-årige Sam (Jared Gilman). Han skal på spejderlejr på den ø uden for New Englands kyst, hvor Suzy bor med sin familie og de to aftaler af stikke af fra det hele, hvilket får kaos til at bryde ud på den lille ø.
Pludselig har de forældre, en hel flok spejdere, politi og sociale myndigheder i hælene. Men Suzy og Sam er dog godt forberedte, for via deres breve har de planlagt flugten ned i mindste detalje.
En perlerække af kendte Hollywood-stjerner medvirker i filmen i store og mindre roller. Blandt andre Bruce Willis, Harvey Keitel, Bill Murray, Edward Norton og Tilda Swinton.
Moonrise Kingdom kom i de danske biografer i 2012 og her var anmelderne begejstrede for dramaet. Filmmagasinet Ekko var helt oppe på 6 stjerner til Moonrise Kingdom og Ekstra Bladet gav filmen 5 stjerner og kaldte den “…en hyldest til barndommens magi, den ubesmittede kærlighed og to menneskers ophold i skumringstiden mellem barndom og voksenliv, hvor alt er muligt.”
Moonrise Kingdom var nomineret til en Oscar for Bedste originale manuskript.
Ungdomsfilmen LOL med Miley Cyrus og Demi Moore i hovedrollerne er nu på Netflix.
I filmen LOL følger vi Lola (Miley Cyrus) og hendes omgangskreds at klare gruppepresset i et high school-miljø bundet sammen af YouTube, iTunes og Facebook.
Sommerferien er lige afsluttet, og Lola og hendes kammerater er tilbage på skolen, men året begynder ikke helt, som Lola havde håbet. Hendes perfekte kæreste Chad (George Finn) har gjort noget mindre perfekt i løbet af sommeren og det bliver alt andet end et pænt brud. På trods af situationen forbliver hun venner med Chads bedste kammerat Kyle (Douglas Booth), som hun begynder at udvikle stærke følelser for.
Samtidig oplever Lola for første gang problemer med forholdet til sin mor (Demi Moore), da hun holder op med at dele sine nye erfaringer af frygt for, hvordan moren vil reagere på sin teenagedatters bekendelser.
Det er den franske instruktør Liza Azuelos, som efter stor succes med samme film i hjemlandet, har lavet en amerikansk udgave.
LOL fik ikke mange rosende ord fra de danske anmeldere, da den kom i biograferne i 2012. Liza Brygger fra CinemaZone gav dog filmen 3 stjerner og skrev: “LOL er noget så usædvanligt som en film fortalt i teenage-højde med naturtro reaktionsmønstre og troværdige replikker.”
‘Step Up 3’ blev den første dansefilm lavet i ægte 3D. Den version vi har fået på Netflix er dog kun i 2D, men stadig et kig værd. Fyldt med imponerende flotte dansetrin og fed musik fra blandt andre Flo-Rida og Busta Rhymes.
Denne gang foregår handlingen i New Yorks intense danse undergrundsverden. Vi følger Luke (Rick Malambri) og Natalie (Sharni Vinson), som er taget på college i New York, hvor de finder sammen med Moose (Adam Sevani), der har samlet den vildeste dansegruppe. Snart ser de sig selv kæmpe mod verdens bedste hip-hop og breakdance dansere.
Filmen er instrueret af Jon Chu som også instruerede ‘Step Up 2: The Streets’.
Var du en af dem, der blev skuffet over 2’eren, så er der godt nyt. ‘Step Up 3’ er væsentligt bedre: Handlingen er måske banal, men til gengæld er der tale om en fantastisk flot dansefilm. Politikens anmelder, Søren Vinterberg gav filmen 3 stjerner (hjerter) og skrev: “Storslået akrobatiske dansescener i effektfuld 3D-fotografering, lige til fem-seks hjerter, men parret med tynd teenagerlove og lommefilosofi så mageløst banal, at to hjerter ville være skamros…”
‘Step Up 3’ kom på Netflix Danmark den 15. januar 2014