Den Oscar nominerede ungdomskomedie Moonrise Kingdom er netop kommet på Netflix.
Filmen foregår i USA i 1965 og handler om den blot 12-årige Suzy (Kara Hayward), som i et års tid hemmeligt har været penneven med den ligeledes 12-årige Sam (Jared Gilman). Han skal på spejderlejr på den ø uden for New Englands kyst, hvor Suzy bor med sin familie og de to aftaler af stikke af fra det hele, hvilket får kaos til at bryde ud på den lille ø.
Pludselig har de forældre, en hel flok spejdere, politi og sociale myndigheder i hælene. Men Suzy og Sam er dog godt forberedte, for via deres breve har de planlagt flugten ned i mindste detalje.
En perlerække af kendte Hollywood-stjerner medvirker i filmen i store og mindre roller. Blandt andre Bruce Willis, Harvey Keitel, Bill Murray, Edward Norton og Tilda Swinton.
Moonrise Kingdom kom i de danske biografer i 2012 og her var anmelderne begejstrede for dramaet. Filmmagasinet Ekko var helt oppe på 6 stjerner til Moonrise Kingdom og Ekstra Bladet gav filmen 5 stjerner og kaldte den “…en hyldest til barndommens magi, den ubesmittede kærlighed og to menneskers ophold i skumringstiden mellem barndom og voksenliv, hvor alt er muligt.”
Moonrise Kingdom var nomineret til en Oscar for Bedste originale manuskript.
Filmen kom på Netflix den 1. september 2014.
Se traileren til ‘Moonrise Kingdom’
http://youtu.be/eP0QJ_Ba1Bs