Kategorier
BREAKING FILM

Ungdomsfilmen ‘LOL’ med Miley Cyrus på Netflix

Ungdomsfilmen LOL med Miley Cyrus og Demi Moore i hovedrollerne er nu på Netflix.

I filmen LOL følger vi Lola (Miley Cyrus) og hendes omgangskreds at klare gruppepresset i et high school-miljø bundet sammen af YouTube, iTunes og Facebook.

Sommerferien er lige afsluttet, og Lola og hendes kammerater er tilbage på skolen, men året begynder ikke helt, som Lola havde håbet. Hendes perfekte kæreste Chad (George Finn) har gjort noget mindre perfekt i løbet af sommeren og det bliver alt andet end et pænt brud. På trods af situationen forbliver hun venner med Chads bedste kammerat Kyle (Douglas Booth), som hun begynder at udvikle stærke følelser for.

Samtidig oplever Lola for første gang problemer med forholdet til sin mor (Demi Moore), da hun holder op med at dele sine nye erfaringer af frygt for, hvordan moren vil reagere på sin teenagedatters bekendelser.

SE JUSTIN BIEBER ‘BELIEVE’ PÅ NETFLIX USA

Det er den franske instruktør Liza Azuelos, som efter stor succes med samme film i hjemlandet, har lavet en amerikansk udgave.

LOL fik ikke mange rosende ord fra de danske anmeldere, da den kom i biograferne i 2012. Liza Brygger fra CinemaZone gav dog filmen 3 stjerner og skrev: LOL er noget så usædvanligt som en film fortalt i teenage-højde med naturtro reaktionsmønstre og troværdige replikker.”

LOL kom på Netflix den 1. september 2014.

Se traileren til ‘LOL’

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.