Twilight sagaen kan nu ses på Netflix

Twilight sagaen kan nu ses på Netflix

Alle fem film i den populære Twilight saga kan nu ses på Netflix Danmark.

Twilight fra 2008

Bella Swan (Kristen Stewart) har altid været en lille smule anderledes. Da hendes mor giftede sig igen, vælger Bella at bo hos sin far i den regnfulde lille by Forks, Washington. Hun havde ikke forventet noget ville ændre sig, men tingene ændrer sig drastisk, da hun møder den mystiske og blændende smukke Edward Cullen (Robert Pattinson).

Filmen vandt hele fem priser ved årets MTV Movie Awards. Den kostede knap 38 millioner dollars at producere, men indtjente mere end 10 gange så mange penge.

The Twilight Saga: New Moon fra 2009

Forholdet med Bella og vampyren Edward bliver ved med at blomstre, men Edward forlader Bella efter et angreb, der næsten tog hendes liv..

Berlingske gav filmen 4 stjerner og skrev: “De computerskabte billeder, især med hensyn til varulvene, kunne have været bedre, men »New Moon« leverer på sin egen vare som et storladent kærlighedsdrama.”

The Twilight Saga: Eclipse fra 2010

Bella finder sig selv omgivet af fare i Seattle som er hærget af en række mystiske drab og en ondskabsfuld vampyr der fortsætter sin søgen efter hævn. Midt i det hele, er hun tvunget til at vælge mellem sin kærlighed til Edward og sit venskab med Jacob (Taylor Lautner) – vel vidende, at hendes beslutning har potentiale til at starte kamp mellem vampyr og varulv.

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “…en lækkerbidsken for »Twilight « -fans og fin filmunderholdning for os andre.”

The Twilight Saga: Breaking Dawn – Part 1 fra 2011

Bella og Edward er ved at gifte sig. Da brylluppet er overstået, tilbringer Bella og Edward deres bryllupsrejse på Edwards idylliske, private ø. Men til deres forfærdelse opdager de, at Bella er gravid. Vil Bella fortsætte sin graviditet, uanset hvad det kommer til at koste?

Jyllands-Posten gav filmen 4 stjerner og skrev: “… allermest for fans, der bare vil have glødende og intenst romantisk drama.”

The Twilight Saga: Breaking Dawn – Part 2 fra 2012

Den sidste Twilight Saga-film begynder med Bella nu er en vampyr, og er i gang at lære at bruge sine evner. Og glad for at se sin datter Renesmee (Mackenzie Christine Foy) blomstre. Dog skal barnet beskyttes mod en falsk påstand.

BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “den er billedmæssigt den flotteste film i rækken, og især Kristen Stewart, der spiller Bella, er vokset som skuespiller. […] Måske funkler sidste kapitel ikke helt så meget som de bedste af sine forgængere, men ’Twilight’ er stadig langt mere saft- og kraftfuld underholdning, end det blodfattige Hannah Montana-hø, der ellers sprøjtes ud til teenagepiger.” 

Twilight sagaen kom på Netflix den 1. oktober 2016.

Se traileren til den første Twilight film: