Den australske teenage tv-serie Nowhere Boyssæson 2 kan nu ses på Netflix.
Teenagedrengene Andy (Joel Lok), Felix (Dougie Baldwin), Jake (Matt Testro) og Sam (Rahart Adams) for vild på en skoleudflugt.
Da de finder hjem kan hverken deres familier eller venner kan genkende dem.
Serien er skabt af Tony Ayres.
Kommer der en Nowhere Boyssæson 3 på Netflix?
Hvis du allerede har set sæson 2 af Nowhere Boys er du sikkert allerede klar på mere.
Den gode nyhed er, at der kommer en Nowhere Boyssæson 3. Men for dig, der er ser frem til endnu en sæson med de velkendte skuespillere er den dårlige nyhed, at mange af skuespillerne er blevet udskiftet.
Nowhere Boyssæson 3, der blev vist på australsk TV i januar 2016, har fået titlen Two Moons Rising.
Nowhere Boyspå Netflix
Nowhere Boyssæson 2 kom på Netflix den 12. maj 2017.
Døde Piger Lyver Ikke (13 Reasons Why) er titlen på den nye ungdomsserie, der netop har fået premiere på Netflix.
Serien handler om den unge Clay Jensen (Dylan Minette), der kommer hjem fra skole og finder en mystisk kasse med sit navn på.
I kassen ligger flere gamle kasettebånd (Maxell 60 hvis du er lidt nostalgisk anlagt) indspillet af hans klassekammeret og helt store kærlighed, Hannah Baker (Katherine Langford), som på tragisk vis har begået selvmord blot to uger tidligere.
På båndene forklarer Hannah de tretten grunde til, at hun valgte at tage sit eget liv – og Clay er en af grundene.
For at finde ud af hvordan og hvorfor han passer ind i billedet, er Clay nødt til at høre båndene igennem på en walkman. Her afsløres mange hemmeligheder om Hannah, men der afsløres også nogle foruroligende hemmeligheder om hans klassekammerater – hemmeligheder, som Clay slet ikke er klar til at høre.
Se traileren til Døde Piger Lyver Ikke (13 Reasons Why)
Hvornår kommer Døde Piger Lyver Ikke sæson 2 på Netflix?
Serien er på rekordtid blevet en af de mest omtalte og populæreste serie på streamingtjenesten, som allerede har meldt ud, at der kommer en Døde Piger Lyver Ikke (13 Reasons Why) sæson 2.
Ifølge Netflix kommer den næste sæson til at handle om karakterenes vej mod helbredelse, efter Hannah Bakers selvmord.
Det var uvist om der ville komme endnu en sæson, fordi der ikke er lavet en 2’er til bogen, som serien er baseret på, men den overvældende succes har altså gjort, at streaminggiganten har bestilt endnu en sæson.
Netflix har ikke meldt en endelig dato ud for hvornår Døde Piger Lyver Ikke (13 Reasons Why) sæson 2 får premiere, men her på Flixnyt-redaktionen gætter vi på, at det bliver til april eller maj 2018.
Nederst i denne artikel kigger vi lidt nærmere på, hvad Døde Piger Lyver Ikke sæson 2 kommer til at handle om.
Døde Piger Lyver Ikke (13 Reasons Why) på Netflix
Døde Piger Lyver Ikke er producerer af Tom McCarthy og Selena Gomez, der oprindelig skulle have haft rollen som Hannah, men som nu ‘blot’ er producer på serien. Den er i øvrigt baseret på Jay Ashers bestsellerroman fra 2007 med samme titel.
På rollelisten finder vi også Kate Walsh ogBrian D’Arcy James som Hannahs forældre, Derek Luke som Mr. Porter, Brandon Flynn som Justin Foley, Justin Prentice som Bryce Walker, Alisha Boe som Jessica Davis og Christian Navarro som Tony Padilla.
Soundvenue gav serien 4 stjerner og skrev: “Døde Piger Lyver Ikke er alt andet en banal highschool-fnidder og sladder på gangene. Brian Yorkeys serie om en teenagers selvmord er en relevant og medrivende fortælling, der på trods af en langsom opstart nuancerer mobningens mange konsekvenser.”
Serien er på rekordtid blevet en af de mest omtalte serie. Både fordi anmelderne og seerne er vilde med den, men også fordi flere amerikanske skoler har frarådet deres elever at se den, fordi de mener serien glorificerer selvmord. Også herhjemme har serien vakt debat i medierne.
Døde Piger Lyver Ikke (13 Reasons Why) kom på Netflix den 31. marts 2017.
Hvad kan vi forvente af Døde Piger Lyver Ikke sæson 2?
OBS – Spoileralert: Dele af handlingen i sæson 1 afsløres herunder, så har du ikke set sæson 1 færdig, bør du straks stoppe med at læse videre og få tændt for Netflix.
Seriens skaber Brian Yorkey har udtalt sig til avisen LA Times, at historien om Hannah Baker bestemt ikke er slut endnu.
“Hendes forældre kender stadig ikke den fulde historie om deres datters selvmord. Samtidig er der en voldtægtmand, der ikke har fået sin straf endnu og der er et levende offer for voldtægtsmanden, som først nu er i gang med sin rejse for at bliv hel igen.” lyder det fra Brian Yorkey.
Omdrejningspunktet i sæson 2 vil dog fortsat være Hannah Bakers selvmord.
Til PopBuzz fortæller Yorkey, at spørgsmålet om hvem der er ansvarlig for Hannah Bakers selvmord stadig hænger i luften.
Han siger videre, at der kommer nye sider af allerede afslørede historier i sæson 1, ligesom der kommer helt nye historier frem i sæson 2, der måske kan være de manglende brikker i det store puslespil.
Se teaseren til Døde Piger Lyver Ikke sæson 2 (13 reasons Why sæson 2)
Den amerikansk/canadiske teen-serie Open Heart fra 2015 kan nu ses på Netflix.
Open Heart handler om den rebelske 16-årige teenager Dylan Blake (Karis Cameron), hvis liv ikke aldrig går som hun selv ønsker det.
Først forsvinder hendes far, Richard (Jeffrey Douglas) pludseligt og samtidig finder hun sammen med de forkerte venner, som får hende i uføre. Hun anholdes og dømmes til samfundstjeneste på det hospital, hvor hendes søster (Tori Anderson) og mor (Jenny Cooper) er læger og hendes bedste forældre sidder i bestyrelsen.
Alt hvad Dylan skal gøre er at følge reglerne på hospitalet. Men hospitalet var det sidste sted hvor faderen var set i live og selv om alle siger, at der er tale om en helt naturlig forsvindingssag, så nægter Dylan at tro på det.
I hemmelighed indleder hun sammen med vennerne Mikayla (Cristine Prosperi) og Wes (Justin Kelly) en efterforskning, der skal forsøge at klarlægge hvad der er sket med ham.
Open Heart på Netflix
Der er indtil videre kun lavet en enkelt sæson af Open Heart og det er uvist om der kommer en sæson 2.
Open Heart sæson 1 kom på Netflix den 14. februar 2016.
2. sæson af den prisvindende Disney-serie Jessie kan nu ses på Netflix Danmark.
Serien handler om den 18-årige Jessie (Debby Ryan), der oprindeligt kommer fra en lille by Texas. Hun flytter fra sin familie og tager til New York for at følge sin drøm.
I storbyen får hun arbejde hos den berømte filmindtruktør Morgan og hans glamuorøse kone Christina, der er tidligere fotomodel og nu er succesfuld entreprenør. Jessie skal være barnepige for familiens fire energibundter.
Jessie er en Disney-produktion, som er helt perfekt til familiens teenagere. Der er indtil videre lavet 4 sæsoner af serien hvoraf den 4. sæson netop nu vises på Disney Channel i USA.
2. sæson af serien Mako Havfruerne (Mako Mermaids) kan nu ses på Netflix Danmark.
I serien følger vi havfruerne Sirena, Nixie og Lyla, som beskytter øen Mako og det 15-årige menneske Zac, der har fået magiske kræfter og en havmandhale efter at han rørte ved vandet i Magic Pool på en fuldmåne aften. De tre havfruer jagter Zac for at tage hans magiske kræfter fra ham.
Her i 2. sæson dukker to nye havfruer op, Ondina og Mimmi, da Zac fortsat opfattes som en trussel mod flokkens dyrebare Mako Ø. En ny havmand, Erik har dog også fået et godt øje til øens kræfter og han udgør en endnu større trussel.
Mako Havfruerne er en såkaldt spin-off serie til den australske tv-serie H20: Bare tilsæt vand, der har været sendt på TV2 og Disney Channel i Danmark.
Første sæson kom på Neflix i 2013 og den 13. februar 2015 kom 2. sæson af Mako Havfruerne (Mako Mermaids) på Netflix. Serien henvender sig primært til teenagere, da Mako Havfruerne (Mako Mermaids) kun er med engelsk tale og danske undertekster.
Se traileren til Mako Havfruerne (Mako Mermaids) (svensk udgave)
Første sæson af Disney-serien ‘Austin & Ally’ er nu kommet på den danske Netflix.
Serien handler om Austin (Ross Lynch), der er en udadvendt musiker og performer, og Ally (Laura Marano), som er en klog, men genert sangskriver, der foretrækker at blive bag scenen. De kombinerer deres talenter med deres bedste venner Trish og Dez for at skabe et musikalsk hold, der ikke lader sig stoppe, men vil bryde igennem i musikverdenen. Hvis de står sammen, kan det blive virkelighed!
Serien begyndte i 2011 og der er indtil videre lavet 3 sæsoner af ‘Austin & Ally’. Det er dog kun første sæson, der ligger på Netflix. Se serien på Netflix HER