Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

Orphan Black sæson 5 eksklusivt på Netflix

Den populære BBC America sci-fi / thriller-serie, Orphan Black sæson 5 kan nu ses eksklusivt på Netflix.

Orphan Black handler om den unge kvinde, Sarah Manning hvis liv ænder sig da hun ser en kvinde begå selvmord. Da kvinden ligner Sarah på en pris beslutter hun sig for at overtage den døde kvindes navn, bankkonto, kæreste og hendes job som politibetjent for at starte på en frisk.

Senere møder Sarah en anden kvinde, som også kunne være hendes egen tvilling og snart indser hun, at der er tale om noget meget større end en ekstrem identitetskrise i denne intense science fiction-serie, som du får svært ved at gå fra.

Det er skuespilleren Tatiana Maslany, som spiller 11 forskellige personer i serien! Noget af en præstation – både af hende, men så sandelig også af folkene bag serien. Nogle scenerne har taget 15-16 timer at få i kassen, fordi Tatiana skulle medvirker flere gange.

I sæson 3 kom der konstant nye kloner til, hvilket kunne gøre det lidt svært for os seere at følge med, fordi vi ikke fik tid til at dykke ned i deres historie, før nye kloner dukkede op, men det var som om tempoet blev skruet lidt ned i sæson 4.

orphan black sæson 5 netflix
Orphan Black sæson 5 kan nu streames på Netflix

Orphan Black sæson 5 på Netflix

Nu skal det sidste kapitel i serien skrives.

De klonede søstre har sammen været igennem meget. Alt fra mord, skadelige sygdomme, kidnapninger, mandlige kloner og biologisk krigføring – der er nærmest ikke noget, som disse kvinder ikke har oplevet. Alligevel er de gennem det hele forblevet forenede i deres kærlighed og mission for at beskytte hinanden for enhver pris.

De har ofret deres familier, deres livs kærlighed og enhver ægte følelse af normalitet, alene for chancen for at befri sig fra kræfter, der er meget større end nogen af dem.

Her i starten på Orphan Black sæson 5 kæmper den hårdt sårede Sarah for at overleve på den barske ø, mens Cosima tilpasser sig livet i landsbyen hvor hun genforenes med Delphine. Hjemme igen står deres familiemedlemmer over for nye trusler.

Der er lagt op til et brag af en finale-sæson, som kan ses eksklusivt på Netflix her i Danmark.

orphan_black season 5 paa netflix
Orphan Black sæson 5 kan nu streames på Netflix

Orphan Black på Netflix

Orphan Black sæson 5 fik premiere på Netflix den 11. juni 2017, hvor også de firee foregående sæsoner kan ses.

Da serien kører samtidig på BBC America må vi vente en uge med at få nye afsnit, men hver søndag frem til den 6. august kommer der et nyt afsnit på Netflix.

Se traileren til Orphan Black sæson 5

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

Flaked sæson 2 på Netflix

Netflix-originals komedie-serien, Flaked sæson 2 kan nu ses på streamingtjenesten.

I den funky Venice Beach ved Los Angeles i Californien bor Chip (Will Arnett) og hans lille forretning, der dog ikke har nogen kunder.

Chip klarer den dog, for han er manden, man konsulterer for personlig indsigt. Han er dog knapt så indsigtsfuld, når det gælder ham selv.

Han falder for den nyligt tilflyttede pige, London (Ruth Kearney) – præcis som hans bedste ven, Dennis’ (David Sullivan) gør, hvilket betyder at Chip pludselig havner i et spin af halve sandheder og løgn,

Hans image og omdømme begynder langsomt at falde fra hinanden.

Flaked sæson 2 på Netflix
Flaked sæson 2 kan nu streames på Netflix

Flaked på Netflix

Det er ikke første gang vi ser Will Arnett i en Netflix-serie. Han var også en af hovedkræfterne, da streamingtjenesten pustede liv i serien Arrested Development, ligesom han er stemmen bag BoJack Horseman.

Filmmagasinet EKKO gav serien 2 stjerner og skrev: “Solbeskinnet Netflix-serie fra Los Angeles er charmerende afslappet, men kan ikke beslutte sig for, om den vil være sjov eller alvorlig.”

Flaked sæson 2 kom på Netflix den 2. juni 2017.

Se traileren til Flaked

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER NYHEDER SERIER

The Get Down part II på Netflix

2. del af Baz Luhrmanns farverige serie, The Get Down sæson 1 kan nu ses på Netflix.

Vi er tilbage i slutningen af 1970’ernes New York i hiphoppens spæde begyndelse i The Bronx.

En bydel der er på fallittens rand og ved at gå helt i opløsning. Den amerikanske præsident har sagt nej til at yde økonomisk hjælp og byens indbyggere – typisk afroamerikanere og latinoere – lever et liv afskærmet fra resten af New York.

Men netop i dette kaos, tilsat en af de varmeste somre nogensinde, fødes et helt nye udtryk: grafitti, break-dance, hip-hop – og sammen med det jagter unge talenter deres drømme og de halsbrækkende rytmer, der kommer til at ændre hele musikbranchen.

Hvornår kommer The Get Down sæson 2 på Netflix?

The Get Down er virkelig en anderledes serier på mange måder. Afsnittene er ikke lige lange og sæson 1 blev delt i to. Det betyder også, at de fem nye afsnit, der kom på Netflix den 7. april 2017 IKKE er sæson 2 af serien, men blot den sidste halvdel af første sæson.

Det store spørgsmål er naturligvis: Kommer der en The Get Down sæson 2 og hvornår?

Med Baz Luhrmann er det svært at være 100% sikker, men han har udtalt til magasinet Vulture, at han håber, at der kommer en sæson 2 og at han allerede har udviklet starten på den næste sæson. Han fortæller også, at Sony og Netflix er meget interesseret i, at The Get Down fortsætter.

Så selv om sæson 2 endnu ikke er blevet bestilt, tyder meget på, at fans af serien godt kan begynde at glæde sig historien om, hvordan hip-hoppen udvikler sig og breder sig til hele verden.

Flixnyt holder dig løbende orienteret her på siden, der sidst er opdateret den 9. april 2017.

Anmelderne elsker The Get Down

Det er sjældent, at en forholdsvis anonym serie, som The Get Down har været, får så gode anmeldelser.

Online magasinet The GQ kalder serien, for den vildeste originale Netflix serie nogensinde!

Også de danske anmeldere har været begejstrede.

Berlingske gav serien 5 stjerner og skrev: “Baz Luhrmanns kraftigt ornamenterede, meget kulørte stil løber ikke løbsk her, men er i stedet med til at ophøje og understrege vores unge hovedkarakterers drømme om at transcendere de faldefærdige omgivelser og opleve noget større.”

Også Politiken gav serien 5 stjerner og skrev: The Get Down er en visuel hvirvelvind af musical, kung-fu-film og superhelte-epos der fortæller historien om hiphoppens fødsel i 70’ernes New York.”

The Get Down på Netflix

2. del af The Get Down kom på Netflix den 7. april 2017

Se traileren til The Get Down

https://www.youtube.com/watch?v=zejyzr5vW3A

 

 

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER NYHEDER

Marco Polo har været på sin sidste Netflix-rejse

Efter blot to sæsoner meddeler Netflix nu, at de stopper produktionen af den stort anlagte serie Marco Polo. Det fortæller det amerikanske magasin, Variety.

Det må tolkes som noget af en bet for streaminggiganten, der ved premieren i 2014 havde store forventninger til den dyre serie og det lå lidt i kortene, at Marco Polo skulle være Netflix’ trumf mod HBO-serien Games of Thrones.

Det anslås at alene den første sæson af serien, kostede Netflix mere end 90 millioner dollars (620 millioner kroner) og dermed var serien en af verdens dyreste tv-produktioner nogensinde.

Serien handler om den italienske opdagelsesrejsende Marco Polo(Lorenzo Richelmy), der som 41 årig vendte hjem til Venedig i 1295 efter at have været på farten i Asien i ikke færre end 24 år. Hjemme i Italien fortalte han, at han havde fundet Silkevejen og mødt datidens mægtigste mand i verden, Kublai Khan (Benedict Wong).

Netop mødet med grundlæggeren af Yuan-dynastiet og herskeren over hele det Mongolske kejserdømme bragte Marco Polo ind i en verden af grådighed, forræderi, seksuelle intriger og rivalisering.

Det var ventet, at der skulle komme en Marco Polo sæson 3, men grundet manglende interesse fra Netflix-brugerne, trækker streaminggiganten nu stikket på serien.

Du kan fortsat se Marco Polo sæson 1 og sæson 2 på Netflix.

 

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

3% på Netflix

Den første originale Netflix-serie optaget i Brasilien, sci-fi serien 3% kan nu streames på Netflix.

Vi er i fremtidens Brasilien i en post-apokalyptisk verden, der er skarpt delt i mellem to sider: Offshore, der står for fremskridt og Inland, der står for ødelæggelse.

Alle indbyggerne i Inland har en chance for at gå gennem et system kaldet ‘processen’ og komme til at leve et bedre liv i Offshore.

Der er dog kun 3% af alle, der går igennem de forfærdelige tests, som overlever og kommer ud på den anden side.

Serien er instrueret af Cesar Charlone og har masser af brasilianske skuespillere på rollelisten.

3% på Netflix

3% er et remake af en brasiliansk serie fra 2011, som Pedro Aquilera uploadede på YouTube. Der er indtil videre kun lavet denne ene sæson af serien og det er uvist om der kommer en sæson 2.

 

3% sæson 1 kom på Netflix den 25. november 2016.

Se traileren til 3%

 

 

 

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

Lovesick (Scrotal Recall) sæson 2 på Netflix

Den britiske komedieserie, Lovesick (Scrotal Recall) sæson 2 kan nu ses på Netflix Danmark.

På sin jagt efter den evige kærlighed fik Dylan (Johnny Flynn) beskeden fra lægen, at han havde fået klamydia og han skal informere de partnere han har været sammen med om, at han er ramt af sygdommen.

Sammen med vennerne Luke (Daniel Ings) og Evie (Antonia Thomas) genoplever Dylan sine tidligere forhold for at give sine partnere besked.

OBS – Spoileralert: Dele af handlingen i sæson 1 afsløres herunder. Har du ikke set hele sæsonen endnu, så bør du straks stoppe med at læse videre og få tændt for Netflix.

Lovesick sæson 2

Sæson 1 sluttede med, at Dylan – presset af Luke – måtte fortælle Evie, at han faktisk var forelsket i hende. Her i sæson 2 tænker Dylan tilbage på en skæbnesvanger weekend på landet med vennerne, og hans hippieveninde Frankie.

Serien er skabt af Tom Edge.

Lovesick hed oprindelig Scrotal Recall og blev sendt på den britiske tv-station Channel 4, men efter at Netflix er gået med i produktionen af serien, har den fået nyt navn.

Der er indtil videre kun lavet to sæsoner af serien og det er endnu uvist om der kommer en sæson 3. Der er dog håb for fans af serien efter at Netflix er gået ind i serien, så den nu er en såkaldt Netflix Originals.

Lovesick (Scrotal Recall) sæson 2 kom på Netflix den 17. november 2016.

Se traileren til Lovesick (Scrotal Recall)

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

Pretty Little Liars sæson 5 på Netflix

Så er Pretty Little Liars sæson 5 endelig klar med mere drama, flere hemmeligheder, intriger og nye afsløringer på Netflix Danmark.

Vi er naturligvis tilbage i den lille by Rosewood hvor de fire tidligere veninder Aria (Lucy Hale), Emily (Shay Mitchell), Hanna (Ashley Benson) og Spencer (Troian Bellisario) pludselig begyndte at modtage mystiske og truende beskeder fra en ‘A’ et år efter, at venindeflokkens førende medlem Alison (Pieterse) forsvandt under mystiske omstændigheder.

Beskederne løfter sløret for ting, som kun Alison kan vide noget om! Men er Alison i live og er beskederne fra hende?

OBS: Spoiler alert! Dele af handlingen kan blive afsløre herunder, så har du ikke set sæson 4 endnu, så bør du stoppe med at læse og få tændt for Netflix. 

Pretty Little Liars sæson 5 fortsætter hvor sæson 4 sluttede. Selvom Aria, Emily, Hanna og Spencer er lettede over, at Alison og Ezra er i live og hjemme igen, fører opdagelsen af to nye lig til nye spørgsmål – samt rædselsvækkende trusler fra “A”. Er Alison i virkeligheden “A”? Eller udgiver “A” sig for at være Alison? Med en overraskende tilståelse, der splitter de fem venner, er spillet langt fra ovre.

Pretty Little Liars på Netflix

Der er lavet i alt syv sæsoner af Pretty Little Liars og sæson 7 kører netop nu på amerikansk TV. Det er endnu uvist om der kommer en sæson 8 af den populære serie, der er lavet over bogserien Pretty Little Liars af Sara Shepard.

Pretty Little Liars sæson 5 kom på Netflix Danmark den 1. september 2016, hvor også de fire foregående sæsoner ligger. 

Se traileren til Pretty Little Liars sæson 5

 

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER NYHEDER SERIER

Marco Polo sæson 2 nu på Netflix

Marco Polo sæson 2 kan nu ses på Netflix Danmark.

Dette er serien om den legendariske opdagelsesrejsende Marco Polo, som kun de færreste kender den sande historie om, men det vil denne Netflix-original serie helt sikkert vende op og ned på.

Serien handler om den italienske opdagelsesrejsende Marco Polo (Lorenzo Richelmy), der som 41 årig vendte hjem til Venedig i 1295 efter at have været på farten i Asien i ikke færre end 24 år. Hjemme i Italien fortalte han, at han havde fundet Silkevejen og mødt datidens mægtigste mand i verden, Kublai Khan (Benedict Wong).

Netop mødet med grundlæggeren af Yuan-dynastiet og herskeren over hele det Mongolske kejserdømme bragte Marco Polo ind i en verden af grådighed, forræderi, seksuelle intriger og rivalisering.

marco-polo-photo-netflixDet store spørgsmål for mange i datidens Italien var nemlig: Talte Marco Polo sandt, når han sagde, at han havde været i Kina og endda været tæt på verdens mægtigste mand, Kublai Khan? Eller var der tale om en mand, der var fuld af løgn, som flere skeptikere mente?

Marco Polo sæson 2

Første sæson af serien beskæftigede sig kun med de første halvandet år af de ialt 24 år Marco Polo var i Asien.

Her i sæson 2 fortsætter fortællingen om en verden, der er præget af grådighed, forræderi, seksuelle intriger og rivalisering. Kublai Khans rige i 1200-tallets Kina bliver større og større, men med størrelsen bliver riget også et større mål for dets mange fjender.

Marco Polo vs Games of Thrones

Flere har allerede nu sammenlignet serien med konkurrenten, HBO’s serie Games of Thrones. De største lighedspunkter må være, at begge serier er storslåede dramaer, der foregår i anden verden, men der ophører lighederne også. Hvor Games of Thrones er ren fantasy, så bygger serien om Marco Polo på en sandfærdig beretning – blandet med fiktion.

NETFLIX SERIER: HER ER LISTEN OVER NYHEDERNE

Det er den amerikanske manuskriptforfatter, John Fusco, der har skrevet serien, som han blev inspireret til, da han selv var på hesteryg igennem Mongoliet. Medproducer er Dan Minahan, der tidligere har arbejdet på Homeland og Game of Thrones. Øvrige executive producers tæller Patrick Macmanus, Harvey Weinstein, Bob Weinstein og Elizabeth Sarno.

Marco Polo på Netflix

Det har kostet Netflix omkring 500 millioner kroner at producere serien og dermed er serien tæt på at være en af de dyreste tv-serier i verden.

Første sæson kom på Netflix den 12. december 2014 og den 1. juli 2016 kom sæson 2 på Netflix.

Se traileren til Marco Polo sæson 2

Få et kig bag kulisserne

http://youtu.be/aJYWAHsOsH0

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

Between sæson 2 på Netflix

Nu kan Between sæson 2 – en dommedagsserie i stil med Lost og Dome – ses på Netflix Danmark.

Between handler om indbyggerne i den lille by Pretty Lake, der har 8.244 indbyggere da serien begynder. Det tal bliver dog hurtigt lavere, da byen rammes af en mystisk virus, som dræber alle voksne over 21 år i byen.

Myndighederne ser ingen anden udvej, end at sætte hele byen i karantæne, hvilket betyder, at ingen må komme ind i byen og de overlevende indbyggere ikke kan forlade Pretty Lake. De overlevende unge mennesker, er derfor overladt til sig selv og er nødt til at finde en udvej – hvis der da findes en udvej.

Wiley Day (Jennette McCurdy) er en gravid teenager, der beslutter sig for at opgive sit barn og flygte ud af byen.

Between sæson 2 på Netflix

Her i Between sæson 2 har flere af teenagerne tilsyneladende fået nok af at være i karantæne og beslutter sig derfor for at flygte ud af zonen. Adam og Wiley vil finde ud af, om de er smittefarlige for folk uden for zonen, og Chuck udtænker selv en vovet flugtplan.

Between er blevet til i et samarbejde mellem den canadiske tv-station City og streamingtjenesten. Netop dette samarbejde betyder, at Netflix ikke kan ligge alle afsnit af serien op på én gang, men må nøjes med at vise et nyt afsnit af serien hver fredag, dagen efter den canadiske tv-station har vist afsnittet.
I midten af august burde alle seks afsnit af Between sæson 2 være klar på Netflix.
Between sæson 2 kom på Netflix den 1. juli 2016, hvor også sæson 1 kan ses.

Se traileren til Between

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER NYHEDER

Stranger Things kommer snart på Netflix

Den står på både mystik, gys og spænding, når serien Stranger Things får premiere på Netflix.

Serien foregår i Indiana tilbage i 1983 og følger Joyce Byers (Winona Ryder), en mor hvis søn pludselig forsvinder på mystisk vis.

Hun igangsætter en større efterforskning sammen med det lokale politi,og undervejs afsløres en række mysterier om bl.a. den amerikanske regerings top-hemmelige eksperimenter, nogle uhyggelige overnaturlige kræfter og en meget mystisk lille pige.

Stranger Things på Netflix

Det er brødrene Matt Duffer og Ross Duffer , der står bag serien.  De kendes især for Wayward Pines og Hidden. Serien er deres kærlighedserklæring til 80’ernes kultklassikere som ET, Goonies og Stand by Me.
Stranger Things sæson 1 kommer på Netflix den 15. juli 2016.

Se traileren til Stranger Things

https://www.youtube.com/watch?v=rJLpWliLedw