Marco Polo sæson 2 kan nu ses på Netflix Danmark.
Dette er serien om den legendariske opdagelsesrejsende Marco Polo, som kun de færreste kender den sande historie om, men det vil denne Netflix-original serie helt sikkert vende op og ned på.
Serien handler om den italienske opdagelsesrejsende Marco Polo (Lorenzo Richelmy), der som 41 årig vendte hjem til Venedig i 1295 efter at have været på farten i Asien i ikke færre end 24 år. Hjemme i Italien fortalte han, at han havde fundet Silkevejen og mødt datidens mægtigste mand i verden, Kublai Khan (Benedict Wong).
Netop mødet med grundlæggeren af Yuan-dynastiet og herskeren over hele det Mongolske kejserdømme bragte Marco Polo ind i en verden af grådighed, forræderi, seksuelle intriger og rivalisering.
Det store spørgsmål for mange i datidens Italien var nemlig: Talte Marco Polo sandt, når han sagde, at han havde været i Kina og endda været tæt på verdens mægtigste mand, Kublai Khan? Eller var der tale om en mand, der var fuld af løgn, som flere skeptikere mente?
Marco Polo sæson 2
Første sæson af serien beskæftigede sig kun med de første halvandet år af de ialt 24 år Marco Polo var i Asien.
Her i sæson 2 fortsætter fortællingen om en verden, der er præget af grådighed, forræderi, seksuelle intriger og rivalisering. Kublai Khans rige i 1200-tallets Kina bliver større og større, men med størrelsen bliver riget også et større mål for dets mange fjender.
Marco Polo vs Games of Thrones
Flere har allerede nu sammenlignet serien med konkurrenten, HBO’s serie Games of Thrones. De største lighedspunkter må være, at begge serier er storslåede dramaer, der foregår i anden verden, men der ophører lighederne også. Hvor Games of Thrones er ren fantasy, så bygger serien om Marco Polo på en sandfærdig beretning – blandet med fiktion.
NETFLIX SERIER: HER ER LISTEN OVER NYHEDERNE
Det er den amerikanske manuskriptforfatter, John Fusco, der har skrevet serien, som han blev inspireret til, da han selv var på hesteryg igennem Mongoliet. Medproducer er Dan Minahan, der tidligere har arbejdet på Homeland og Game of Thrones. Øvrige executive producers tæller Patrick Macmanus, Harvey Weinstein, Bob Weinstein og Elizabeth Sarno.
Marco Polo på Netflix
Det har kostet Netflix omkring 500 millioner kroner at producere serien og dermed er serien tæt på at være en af de dyreste tv-serier i verden.
Første sæson kom på Netflix den 12. december 2014 og den 1. juli 2016 kom sæson 2 på Netflix.
Se traileren til Marco Polo sæson 2
Få et kig bag kulisserne
http://youtu.be/aJYWAHsOsH0