Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER NYHEDER SERIER

The Get Down part II på Netflix

2. del af Baz Luhrmanns farverige serie, The Get Down sæson 1 kan nu ses på Netflix.

Vi er tilbage i slutningen af 1970’ernes New York i hiphoppens spæde begyndelse i The Bronx.

En bydel der er på fallittens rand og ved at gå helt i opløsning. Den amerikanske præsident har sagt nej til at yde økonomisk hjælp og byens indbyggere – typisk afroamerikanere og latinoere – lever et liv afskærmet fra resten af New York.

Men netop i dette kaos, tilsat en af de varmeste somre nogensinde, fødes et helt nye udtryk: grafitti, break-dance, hip-hop – og sammen med det jagter unge talenter deres drømme og de halsbrækkende rytmer, der kommer til at ændre hele musikbranchen.

Hvornår kommer The Get Down sæson 2 på Netflix?

The Get Down er virkelig en anderledes serier på mange måder. Afsnittene er ikke lige lange og sæson 1 blev delt i to. Det betyder også, at de fem nye afsnit, der kom på Netflix den 7. april 2017 IKKE er sæson 2 af serien, men blot den sidste halvdel af første sæson.

Det store spørgsmål er naturligvis: Kommer der en The Get Down sæson 2 og hvornår?

Med Baz Luhrmann er det svært at være 100% sikker, men han har udtalt til magasinet Vulture, at han håber, at der kommer en sæson 2 og at han allerede har udviklet starten på den næste sæson. Han fortæller også, at Sony og Netflix er meget interesseret i, at The Get Down fortsætter.

Så selv om sæson 2 endnu ikke er blevet bestilt, tyder meget på, at fans af serien godt kan begynde at glæde sig historien om, hvordan hip-hoppen udvikler sig og breder sig til hele verden.

Flixnyt holder dig løbende orienteret her på siden, der sidst er opdateret den 9. april 2017.

Anmelderne elsker The Get Down

Det er sjældent, at en forholdsvis anonym serie, som The Get Down har været, får så gode anmeldelser.

Online magasinet The GQ kalder serien, for den vildeste originale Netflix serie nogensinde!

Også de danske anmeldere har været begejstrede.

Berlingske gav serien 5 stjerner og skrev: “Baz Luhrmanns kraftigt ornamenterede, meget kulørte stil løber ikke løbsk her, men er i stedet med til at ophøje og understrege vores unge hovedkarakterers drømme om at transcendere de faldefærdige omgivelser og opleve noget større.”

Også Politiken gav serien 5 stjerner og skrev: The Get Down er en visuel hvirvelvind af musical, kung-fu-film og superhelte-epos der fortæller historien om hiphoppens fødsel i 70’ernes New York.”

The Get Down på Netflix

2. del af The Get Down kom på Netflix den 7. april 2017

Se traileren til The Get Down

https://www.youtube.com/watch?v=zejyzr5vW3A

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

Lenoardo brillierer i ‘Den store Gatsby’ på Netflix

Mindre end 10 måneder efter premieren i de danske biografer, er ‘The Great Gatsby’ (Den store Gatsby) nu på Netflix.

Det er en nyfilmatisering af Scott Fitzgeralds berømte kærlighedsroman, som her er blevet genfortolket af Baz Lurhmann og med en Leonardo DiCaprio i topform.

Vi er tilbage i 1922 hvor jazzen var unge og den unge forfatter Nick Carraway (Tobey Maguire) jagter den amerikanske drøm. Han flytter derfor fra landet til New York City og ender i et hus på Long Island, hvor han bliver nabo til den mystiske og velhavende, Jay Gatsby (Leonardo DiCaprio), som bor alene i et kæmpe palæ.

Gatsby har et godt øje til Nicks kusine, den dejlige Daisy Buchanan (Carey Mulligan) der bor overfor. Hun er dog gift med den noget ældre Tom, der tilhører den gamle overklasse. Pludselig er Nick trukket ind i en verden af rigdom, bedrag og kærlighed.  

Det er både pompøst, overdådigt og larmende når jazztidens vilde tyvere folder sig ud i Baz Luhrmanns udgave af ‘Den store Gatsby’. Desværre var både anmeldernes og brugernes begejstring til at overse, da filmen kom op i de danske biografer i 2013. Anmelderne landede på en middelkarakter, med et gennemsnit på 3 (ud f 6) stjerner. Alle var dog enige om, at Leonardo DiCaprio er eminent i rollen som den excentriske Jay Gatsby. 

‘Den store Gatsby’ kom på den danske Netflix den 18. marts.

Scott Fitzgeralds roman fra 1925 om jazztiden er blevet kaldt en af de vigtigste, mest berømte og elskede romaner i den amerikanske litteratur. I 1974 blev bogen filmatiseret med ingen ringere end Robert Redford og Mia Farrow i hovedrollerne.