Så er Pretty Little Liars sæson 5 endelig klar med mere drama, flere hemmeligheder, intriger og nye afsløringer på Netflix Danmark.
Vi er naturligvis tilbage i den lille by Rosewood hvor de fire tidligere veninder Aria (Lucy Hale), Emily (Shay Mitchell), Hanna (Ashley Benson) og Spencer (Troian Bellisario) pludselig begyndte at modtage mystiske og truende beskeder fra en ‘A’ et år efter, at venindeflokkens førende medlem Alison (Pieterse) forsvandt under mystiske omstændigheder.
Beskederne løfter sløret for ting, som kun Alison kan vide noget om! Men er Alison i live og er beskederne fra hende?
OBS: Spoiler alert! Dele af handlingen kan blive afsløre herunder, så har du ikke set sæson 4 endnu, så bør du stoppe med at læse og få tændt for Netflix.
Pretty Little Liars sæson 5 fortsætter hvor sæson 4 sluttede. Selvom Aria, Emily, Hanna og Spencer er lettede over, at Alison og Ezra er i live og hjemme igen, fører opdagelsen af to nye lig til nye spørgsmål – samt rædselsvækkende trusler fra “A”. Er Alison i virkeligheden “A”? Eller udgiver “A” sig for at være Alison? Med en overraskende tilståelse, der splitter de fem venner, er spillet langt fra ovre.
Pretty Little Liars på Netflix
Der er lavet i alt syv sæsoner af Pretty Little Liars og sæson 7 kører netop nu på amerikansk TV. Det er endnu uvist om der kommer en sæson 8 af den populære serie, der er lavet over bogserien Pretty Little Liars af Sara Shepard.
Pretty Little Liars sæson 5 kom på Netflix Danmark den 1. september 2016, hvor også de fire foregående sæsoner ligger.
Se traileren til Pretty Little Liars sæson 5