Here Comes the Boom på Netflix

Here Comes the Boom på Netflix

Den amerikanske komedie fra 2012, Here Comes the Boom med Kevin James og Salma Hayek i hovedrollerne, kan nu ses på Netflix.

Scott Voss (Kevin James), som dyrkede brydning, da han gik på collage, er en 42-årig udbrændt biologilærer på et gymnasium.

Da nedskæringer truer med at gå ud over nogle af skolens aktiviteter og sætter musiklærerens (Henry Winkler) job i farezonen, udklækker Scott en plan for at rejse penge penge ved at blive MMA-kæmper i sin fritid.

Alle synes, at Scott er godt tosset – især skolesygeplejersken Bella (Salma Hayek) – men Scotts anstrengelser giver ham noget, han aldrig havde forventet: Han bliver en inspiration for sine elever og en sensation, som hele skolen samles om.

Here Comes the Boom kom på Netflix den 12. august 2017.

Se traileren til Here Comes the Boom