Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Seriepremiere: Ozark på Netflix

Netflix er nu klar med endnu en thriller-serie, Ozark, der nu kan ses eksklusivt på streamingtjenesten.

Serien handler om Marty Byrde (Jason Bateman), der er økonomirådgiver i Chicago. I det skjulte hjælper han den mexicanske narkobaron Camino Del Rio (Esai Morales) med at hvidvaske penge.

Camino finder dog ud af, at Martys forretningspartner har snydt ham for et større millionbeløb og han beslutter sig for at slå alle ihjel. Eneste overlevende er Marthy, der får overbevist Camino om, at han kan hjælpe ham til endnu flere penge.

En del af planen er, at flytte familien fra  Chicago til Ozark i Missouri for at hvidvaske 500 millioner dollars på fem år.

OZARK_saeson 1 Netflix
Ozark sæson 1 kan nu streames på Netflix

Hvornår kommer Ozark sæson 2 på Netflix?

Som med så mange andre Netflix Originals-serie kom hele første sæson på én gang og mange vil have binge-wached alle 10 afsnit på nuværende tidspunkt. Derfor kun naturligt at stille sig selv spørgsmålet: Kommer der en Ozark sæson 2 på Netflix?

Det er desværre for tidligt at sige noget om endnu. Meget afhænger af, hvor godt Netflix-brugerne tager imod den første sæson. Selv om serien ikke har gjort det store væsen af sig endnu, har den dog alle ingredienser til at blive et nyt serie-hit for Netflix.

Hovedrolleindehaveren Jason Bateman ved endnu ikke om serien vender tilbage, men over for Collider fortæller han, at han dog er begyndt at spekulere på, hvor meget hans figur, Marty Bydes familie kan tage. Hvornår de siger fra.

Vi skal nok holde dig opdateret med fremtiden for Ozark her på siden.

Ozark_Netflix saeson 2
Det er endnu uvist om der kommer en Ozark sæson 2 på Netflix

Ozark på Netflix

SoundVenue gav serien 3 stjerner og skrev: “Serien ser, på papiret, ud til at indeholde alle ingredienserne til at kunne blive en binge-værdig serie. Men det voldsomt store persongalleri og et ujævnt manus, hvor enderne aldrig helt mødes, skæmmer helhedsbilledet.”
Ozark sæson 1 kom på Netflix den 21. juli 2017.

Se traileren til Ozark

Kategorier
BREAKING FILM

The Gift på Netflix

Den anmelderroste amerikanske gyser/thriller fra 2015, The Gift kan nu ses på Netflix.

Ægteparret Simon (Jason Bateman) og Robyn (Rebecca Hall) lever tilsyneladende det perfekte liv.

Men da de ved et tilfælde støder ind i Simons gamle skolekammerat Gordo (Joel Edgerton), begynder facaden langsomt at krakelere.

En række mystiske gaver dukker op i parrets hjem, samtidig med at Gordo bliver ved med at dukke op til Simons store irritation.

Pludselig begynder Robyn at forstå, hvad det er for en hemmelig historie Simon og Gordo gemmer på og må stille spørgsmålstegn ved, om hun overhovedet kender den mand, hun er gift med, og om det nogensinde er muligt at lægge fortiden bag sig.

Filmen er instrueret af Joel Edgerton.

The Gift på Netflix

Berlingske gav filmen 5 stjerner og skrev: The Gift er gaven, der bliver ved med at give, rodfæstet som den er i virkeligheden og ikke et eller andet overnaturligt.”

The Gift kom på Netflix den 1. juni 2017.  

Se traileren til The Gift

Kategorier
BREAKING FILM

Baby Surprise (The Switch) med Jennifer Aniston

Den romantiske komedie fra 2010, Baby Surprise (The Switch) med Jennifer Aniston kan nu ses på Netflix.

Den 40-årige single Kassie (Jennifer Aniston) ønsker sig brændende at blive mor, men hun har ikke fundet en passende far, så hun beslutter sig for at klare det selv – med lidt hjælp fra en sæddonor.

Kassie finder den perfekte donor i den charmerende Roland (Patrick Wilson), men Kassies bedste ven Wally (Jason Bateman) er slemt skuffet over, at han ikke skal være far til hendes barn. I en brandert får han spildt bægeret med sæd og beslutter i panik at fylde det op igen – med sin egen.

Flere år senere mødes Kassie og Wally igen. Wally husker INTET fra den skæbnesvangre nat, men så begynder han at tilbringe lidt tid med Kassies søn Sebastian, og sandheden begynder at gå op for ham.

Baby Surprise er baseret på ‘Baster’ skrevet af Jeffrey Eugenides.

Berlingske gav filmen 4 stjerner og skrev: “…sød romantik for de voksne, der nok kender livets realiteter, men også vil have en pause fra dem.”

Baby Surprise (The Switch) kom på Netflix den 15. juli 2016.

Se traileren til Baby Surprise 

 

Kategorier
BREAKING FILM

Horrible Bosses 2 på Netflix

Den amerikanske komedie, Horrible Bosses 2 (De Satans Chefer 2) fra 2014 kan nu ses på Netflix.

De tre venner, Nick (Jason Bateman), Kurt (Jason Sudeikis) og Dale (Charlie Day) har fået mere end nok af at være underlagt en arbejdsgiver og beslutter sig derfor for selv at tage chefhatten på og starte deres egen virksomhed. Den får navnet Nickerdale og firmaets eneste produkt er Dales opfindelse ‘The Shower Buddy’, der skal gøre livet lettere for menneskeheden, ved at blande vand og sæbe til de badende.

De tre chefer kommer dog i dybe problemer, da investoren Bert Hanson (Christopher Waltz), dropper en kæmpe ordre, hvilket trækker tæppet væk under dem.

Udspillet, desperate og uden nogen juridiske rettigheder brygger de tre fyre en skør plan sammen, der går ud på at kidnappe investorens voksne søn Rex (Chris Pine) og kræve løsepenge, så de kan genvinde kontrollen over deres firma. Planen involverer også deres tidligere chefer,  Julia (Jennifer Aniston) og Dale Harken (Kevin Spacey), samt den snedige Jones (Jamie Foxx).

Horrible Bosses 2 på Netflix

De fleste danske anmeldere var enige om, at Horrible Bosses 2 er bedre end den populære etter. BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “Den er nærmest chokerende vellykket. ‘De satans chefer 2’ er ikke for børn. Men den er godt nok sjov.” 

Horrible Bosses 2 (De Satans Chefer 2) kom på Netflix den 28. oktober 2015.

Se traileren til Horrible Bosses 2

 

Kategorier
BREAKING FILM

Will Smith er superhelten ‘Hancock’ på Netflix

Will Smith er superhelten ‘Hancock’ i actionkomedien fra 2008, der nu er på den danske Netflix.

I filmen følger vi bumsen Hancock (Will Smith), der på uforklarligvis har fået superkræfter, som han er alt andet end god til at bruge. Faktisk ødelægger han mere end han redder, når han ramt af alvorlige tømmermænd kaster sig ud som superhelt.

Da Hancock en dag redder PR-manden Ray (Jason Bateman), vil denne forsøge at rette op på Hancocks dårlige image. Superhelten går modstræbende med til at prøve de utraditionelle metoder, mest fordi han har fået et godt øje til PR-mandens kone, Mary (Charlize Theron).

Det bliver en lang og hård kamp for alle, at få vendt Hancock til en superhelt, som befolkningen har tillid til og som politiet tør ringe efter, når det brænder på.

Anmelderne gav filmen middelkarakterer da den kom i biografen i 2008. Mest begejstret var Jyllands-Posten, som gav ‘Hancock’ 5 stjerner: “En både fabulerende og fascinerende film – på alle niveauer. Medrivende satser den på eventyrlysten i alle aldre og appellerer samtidig diskret til eftertanken.”

KØB HANCOCK – EXTENDED CUT – PÅ DVD

Filmen er skabt ud fra en beskeden idé, men alligevel lykkedes det at skabe en både humoristisk og spændende film. Den indspillede mere end 650 millioner dollars på verdens plan og må derfor betegnes som en succes.

‘Hancock’ kom på Netflix de 30. marts 2014

Se traileren til ‘Hancock’