Kategorier
BREAKING FILM

Baby Surprise (The Switch) med Jennifer Aniston

Den romantiske komedie fra 2010, Baby Surprise (The Switch) med Jennifer Aniston kan nu ses på Netflix.

Den 40-årige single Kassie (Jennifer Aniston) ønsker sig brændende at blive mor, men hun har ikke fundet en passende far, så hun beslutter sig for at klare det selv – med lidt hjælp fra en sæddonor.

Kassie finder den perfekte donor i den charmerende Roland (Patrick Wilson), men Kassies bedste ven Wally (Jason Bateman) er slemt skuffet over, at han ikke skal være far til hendes barn. I en brandert får han spildt bægeret med sæd og beslutter i panik at fylde det op igen – med sin egen.

Flere år senere mødes Kassie og Wally igen. Wally husker INTET fra den skæbnesvangre nat, men så begynder han at tilbringe lidt tid med Kassies søn Sebastian, og sandheden begynder at gå op for ham.

Baby Surprise er baseret på ‘Baster’ skrevet af Jeffrey Eugenides.

Berlingske gav filmen 4 stjerner og skrev: “…sød romantik for de voksne, der nok kender livets realiteter, men også vil have en pause fra dem.”

Baby Surprise (The Switch) kom på Netflix den 15. juli 2016.

Se traileren til Baby Surprise 

 

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.