Kategorier
BREAKING FILM USA

The Amazing Spider-Man 2

En af de bedste Spider-Man film nogensinde, The Amazing Spider-Man 2 fra 2014 kan nu ses på Netflix Holland.

Vi har altid vidst, at Spider-Mans vigtigste konflikt har været inde i ham selv: Kampen mellem Peter Parkers almindelige forpligtelser og det ekstraordinære ansvar han har som Spider-Man. Men i The Amazing Spiderman 2 finder Peter Parker ud af, at hans største kamp først er ved at begynde…

Det er skønt at være Spider-Man, og for Peter Parker (Andrew Garfield) er der intet som følelsen af at være helten og svinge sig mellem skyskraberne samt og tilbringe tid med Gwen (Emma Stone). Men det at være Spider-Man har også en pris: Kun Spider-Man kan beskytte sine medborgere i New York fra de værste skurke der truer byen…

The Amazing Spider-Man 2 er den femte film om superhelten på blot 12 år. De tre første film havde Tobey Maguire som Spider-Man, men i 2012 valgte man at genstarte fortællingen med Andrew Garfield som den nye Peter Parker.

Her i The Amazing Spider-Man 2 ses Jamie Foxx som Electro, Paul Giamatti som The Rhino og Dane DeHaan som Harry Osborn.

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “Special-effekt afdelingen har tilsyneladende ubegrænsede midler til sin rådighed. Og i fællesskab serverer Hollywood-holdet en næsten fejlfri action-oplevelse.”

The Amazing Spider-Man 2 kom på Netflix Holland den 20. januar 2016.

Se her: Sådan skifter du Netflix region, så du kan se Netflix Holland

Se traileren til The Amazing Spider-Man 2

Kategorier
BREAKING FILM

Horrible Bosses 2 på Netflix

Den amerikanske komedie, Horrible Bosses 2 (De Satans Chefer 2) fra 2014 kan nu ses på Netflix.

De tre venner, Nick (Jason Bateman), Kurt (Jason Sudeikis) og Dale (Charlie Day) har fået mere end nok af at være underlagt en arbejdsgiver og beslutter sig derfor for selv at tage chefhatten på og starte deres egen virksomhed. Den får navnet Nickerdale og firmaets eneste produkt er Dales opfindelse ‘The Shower Buddy’, der skal gøre livet lettere for menneskeheden, ved at blande vand og sæbe til de badende.

De tre chefer kommer dog i dybe problemer, da investoren Bert Hanson (Christopher Waltz), dropper en kæmpe ordre, hvilket trækker tæppet væk under dem.

Udspillet, desperate og uden nogen juridiske rettigheder brygger de tre fyre en skør plan sammen, der går ud på at kidnappe investorens voksne søn Rex (Chris Pine) og kræve løsepenge, så de kan genvinde kontrollen over deres firma. Planen involverer også deres tidligere chefer,  Julia (Jennifer Aniston) og Dale Harken (Kevin Spacey), samt den snedige Jones (Jamie Foxx).

Horrible Bosses 2 på Netflix

De fleste danske anmeldere var enige om, at Horrible Bosses 2 er bedre end den populære etter. BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “Den er nærmest chokerende vellykket. ‘De satans chefer 2’ er ikke for børn. Men den er godt nok sjov.” 

Horrible Bosses 2 (De Satans Chefer 2) kom på Netflix den 28. oktober 2015.

Se traileren til Horrible Bosses 2