Kategorier
FILM NYHEDER

Taken 3 på Netflix

Den amerikanske actionthriller fra 2015, Taken 3 med Liam Neeson kan nu ses på Netflix Danmark.

Den forhenværende hemmelige superagent Bryan Mills (Liam Neeson) tror endelig, at han kan lægge fortiden bag sig og slappe af med sin ekskone, Lenore.

Men han må tro om igen, for Lenore bliver myrdet, og Bryan er den hovedmistænkte!

Med CIA, FBI og politiet i hælene har Bryan intet andet valg end igen at gribe til sine gamle, beskidte tricks og fange de egentlige gerningsmænd, før de går efter hans datter.

Taken 3 med Liam Neeson kan nu streames på Netflix

Taken 3 på Netflix

Filmmagasinet EKKO gav filmen 3 stjerner og skrev: “… selvom treeren slet ikke er nogen filmisk katastrofe – måske er den endda marginalt bedre end toeren – så fornemmer man en træthed over foretagendet, som ikke anedes i forløberne.”

Taken 3 kom på Netflix den 2. juni 2017.

Se traileren til Taken 3

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

A Walk Among the Tombstones (Begravet i fortiden)

Den amerikanske kriminalthriller fra 2014, A Walk Among the Tombstones (Begravet i fortiden) med Liam Neeson kan nu ses på Netflix.

Den tidligere politimand Matthew Scudder (Liam Neeson) har siden en skudduel, der fik uforudsete og tragiske konsekvenser, levet et liv som uautoriseret privatdetektiv.

Den tvivlsomme levevej bringer ham i kontakt med personer, der søger hjælp, hvor de offentlige myndigheder må give op, og Scudder gebærder sig i en moralsk gråzone, hvor hævn og retfærdighed vejer tungere end lovens rammer.

Da en narkobaron hyrer ham til at opklare det brutale mord på sin kone, befinder Matthew sig pludselig på jagt mellem gravsten, hvor en lang række bortførte kvinder alle er blevet myrdet af de samme koldblodige personer.

Matthew sætter ud på en mission gennem New Yorks mørkeste gyder for at finde frem til de skyldige, inden de slår ihjel igen.

A Walk Among the Tombstones (Begravet i fortiden) er baseret på bestselleren skrevet af forfatteren Lawrence Block.

Berlingske Tidende gav filmen 4 stjerner og skrev: “…en kriminalthriller, der vil lidt mere end gennemsnittet, og flere film om Matthew Scudder skal være velkomne. Hvis altså Liam Neeson har tid i sin travle kalender.”

A Walk Among the Tombstones (Begravet i fortiden) kom på Netflix den 19. juni 2016.

Se traileren til A Walk Among the Tombstones

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Run All Night med Liam Neeson

Den amerikanske actionfilm fra 2015, Run All Night med Liam Neeson i hovedrollen kan nu ses på Netflix.

Du kender ham som antihelten fra Taken-triologien og nu er Liam Neeson tilbage – igen som en antihelt. Selv om vi har set det før, så er Run All Night alligevel et frisk pust i rækken af Liam Neeson-actionfilm.

Brooklyn-gangsteren, Jimmy Conlon (Liam Neeson) lever et ensomt liv, efter en lang karriere som en yderst effektiv lejemorder for New Yorks-bander.

Han har en nat til at finde ud af, hvor hans loyalitet ligger: Hos sin fremmedgjorte søn Mike, hvis liv er i fare, eller hos hans mangeårige bedste ven, mafiabossen Shawn Maguire (Ed Harris), der vil have Mike til at betale for sin egen søns død. Det bliver en lang og actionfyldt nat.

Run All Night på Netflix

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “…takket være et bundsolidt manuskript, et fantastisk klippearbejde, storslået lyd og ikke mindst et hold erfarne skuespillere mister filmen aldrig sit troværdige og helt igennem menneskelige ansigt.”

Run All Night kom på Netflix den 10. februar 2016.

Se traileren til Run All Night

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Dokumentarfilmen ‘Everest’ kan nu ses på Netflix

Den fantastiske dokumentarfilm Everest kan nu ses på Netflix.

Dokumentaren Everest følger en gruppe erfarne bjergbestigere, som i maj 1996 begiver sig ud på den ultimative udfordring: Turen op til toppen af Mount Everest. Den nervepirrende tur mod toppen følges tæt af et filmhold udstyret med et IMAX-kamera.

Ekspeditionslederen var den kendte bjergbestiger David Breashears, som har filmet bjerge over hele verden. Med på ekspeditionen var blandt andre Ed Viesturs og Jamling Tenzing Norgay, søn af den berømte Sherpa, der sammen med Edmund Hillary i 1959 besejrede bjerget for første gang.

I 8.848 meters højde indeholder luften kun 30% ilt i forhold til normal atmosfære. Der er isnende koldt og de høje vindhastigheder gør frosten endnu farligere – svarende til minus 100° i vindstille vejr! Skiftet fra vindstille, klart vejr til hylende snestorme finder sted på få minutter. Et ekstremt fjendtligt miljø.

Mens ekspeditionen er i gang slår naturelementerne til og den værste katastrofe i Mount Everests historie er en realitet. Redningsfolkene kæmper en desperat kamp mod naturens elementer og tiden.

Everest er den første dokumentarfilm, der er gået Top 10 på den amerikanske biografhitliste og filmen er set af mere end 100.000 danskere. Liam Neeson er speakeren, der guider os igennem filmen.

Dokumentarfilmen Everest kom på Netflix den 24. december 2014.

Se traileren til ‘Everest’

http://youtu.be/PafBF3mpckE

Kategorier
BREAKING FILM

Se Liam Neeson i actionfilmen ‘Taken 2’

Hvis du var en af dem, der slugte filmen ‘Taken’ for år tilbage, så vil du helt sikkert glæde dig over, at Taken 2 nu er på Netflix.

I action-thrilleren Taken 2 er der gået et år, siden den pensionerede CIA-agent, Bryan Mills (Liam Neeson), reddede sin kidnappede datter, Kim, fra en brutal menneskehandlende albansk mafia.

På sin intense færd med at opspore datteren dræbte han en række af kidnapperne og nu vil mafiabossen og faderen til et af Bryans ofre have hævn.

Under en familieferie i Istanbul bliver Bryan, hans ekskone (Famke Janssen) og datter (Maggie Grace) derfor opsporet af de hævntørstige kriminelle. For at redde sig selv og sin familie får den tidligere agent endnu engang brug for de særlige evner, han tilegnede sig under sin tid hos CIA.

Så på mange måder minder Taken 2 om etteren – og heldigvis for det. Det er intet mesterværk, men derimod forbandet god underholdning.

SE LISTEN OVER DE NYE FILM PÅ NETFLIX

Har du endnu ikke set etteren fra 2008, så kan du glæde dig over, at den også ligger på Netflix. Du kan med andre ord sluge dem begge på én aften.

Det kan du så bruge som opvarmning på Taken 3, som ventes i biograferne i 2015 – igen med Liam Neeson, som den tidligere CIA-agent.

Taken 2 kom på Netflix den 1. september 2014

Se traileren til ‘Taken 2’:

http://youtu.be/VpaT8NzkLgE

Kategorier
BREAKING FILM

Fra Gladiator-instruktøren: ‘Kingdom of Heaven’

Ridley Scott’s storfilm Kingdom of Heaven, der har danskene Nicolaj Coster-Waldau og Ulrik Thomsen på rollelisten, er nu kommer på Netflix.

Vi er tilbage i 1100-tallet, hvor den unge fransk smed, Balian (Orlando Bloom) er i dyb dorg over at have mistet sin kone og lille søn.

Han møder ridderen Godfrey Of Ebelin (Liam Neeson), der fortæller at han er Balians far. Godfrey er nært tilknyttet Kongen af Jerusalem og dybt optaget af at opretholde freden i Det Hellige Land. Sammen tager de til Jerusalem, hvor interne stridigheder mellem korsridderne truer med at sprænge den spinkle våbenhvile med den legendariske arabiske leder Saladin.

Billed fra filmen Kingdom of HeavenPludselig ser Balian sig i et fremmed land, tjenende en dødsdømt konge og tiltrukket af kongens gådefulde søster, Prinsesse Sibylla (Eva Green). Balian sværger at kæmpe for retfærdighed og de svage, så han får sin sag for.

Kingdom of Heaven kom i de danske biografer i 2005 og de danske anmeldere gav filmen middelmådige karakterer. Kim Skotte fra Politiken gav filmen 4 stjerner og skrev: “Stormen på Jerusalem rummer kampscener, der vil gå over i filmhistorien som noget af det mest spektakulære og nærkampstærke, man har set.”

Kingdom of Heaven kom på Netdlix den 11. april 2014

Se traileren til Kingdom of Heaven