Kategorier
BREAKING FILM

Stepmom med Julia Roberts og Susan Sarandon

Det amerikanske drama fra 1998, Stepmom med en perlerække af Hollywood-stjerner kan nu ses på Netflix.

Jackie (Susan Sarandon) og Lukes (Ed Harris) to børn skal vænne sig til, at far og mor er blevet skilt.

En helt ny kvinde har nu indtaget mors plads – den succesrige fotograf Isabel (Julia Roberts). Hun gør alt for at få de to børn til at føle sig godt tilpas, men ekskonen Jackie mener, at Isabel er en ren katastrofe som stedmor.

Forholdet mellem de to bliver ikke nemmere, da Jackie en dag får at vide, at hun har kræft – måske dødelig.

Kan de to kvinder trods alt blive venner og lære at leve med hinanden?

Stepmom kom på Netflix den 25. marts 2017.

Se traileren til Stepmom

Kategorier
BREAKING FILM

A History Of Violence

Den amerikanske thriller fra 2005, A History Of Violence med Viggo Mortensen kan nu ses på Netflix.

Restaurant-indehaveren Tom Stall (Viggo Mortensen) lever et lykkeligt og tilbagetrukket liv med sin kone, juristen Edie (Maria Bello), og deres to børn i den lille flække Millbrook, Indiana.

Familiens idylliske hverdag bliver dog brutalt forandret, da Tom en aften bliver udsat for et røverisk overfald i sin restaurant. Han nægter dog at overgive sig og skyder de to tyve for at redde både sig selv og gæsterne i restauranten.

Dagen efter er Toms billede på forsiden af alle landets aviser og nyhedsstationer, og han bliver – meget mod sin vilje – hvirvlet ind i en sand mediestorm. Tom er alt andet end begejstret for denne nyvundne berømmelse, og han forsøger indædt at få sin og familiens hverdag tilbage på rette, rolige spor.

Men problemerne for Tom og hans familie tårner sig dog for alvor op, da en mystisk mand ved navn Carl Fogarty (Ed Harris) dukker op i byen og anklager Tom for år tilbage at have generet ham…

Filmen er instrueret af David Cronenberg.

De danske anmeldere sendte 5 stjerner afsted til filmen, der i blandt også Ekstra Bladet som skrev: “Cronenberg har instrueret med stoisk ro, forbilledligt overblik og suveræn sans for mediet, og Viggo Mortensen spiller lige til en Oscar.”

A History Of Violence kom på Netflix den 15. juli 2016.

Se traileren til A History Of Violence

Kategorier
BREAKING FILM

Med Livet Som Indsats

Den amerikanske thriller fra 2012, Med Livet Som Indsats (Man on a Ledge) kan nu ses på Netflix.

Den tidligere betjent Nick Cassidy (Sam Worthington) flygter fra et fængsel og tjekker ind på det berømte Roosevelt Hotel i New York.

Kort efter dukker han pludselig op på kanten afsatsen på 21. etage. Hans plan er dels af begå det ultimative kup. At stjæle en 40 millioner dollar dyr diamant fra forretningsmanden David Englander (Ed Harris) og dermed forsøge at bevise sin uskyld.

Inden længe har han alle medierne og hele byens opmærksomhed. Og mens alle kigger op, ser ingen det udspekulerede kup, der finder sted på den anden side af gaden.

Hænger de to begivenheder sammen. Kommer politipsykologen Lydia Mercer (Elizabeth Banks) på sporet af sandheden. Og har Nick i virkeligheden en helt anden dagsorden.

Med Livet Som Indsats på Netflix

Danske Asger Leth tog filmverdenen med storm med sin debutfilm, “Ghosts of Cité Soleil”. Nu er instruktøren tilbage med en superintens kupfilm, hvor twists og suspekte sammensværgelser lurer bag hvert et gadehjørne!

Berlingske gav filmen 3 stjerner og skrev: “Langt hen ad vejen formår Leth og manuskriptforfatteren at maskere hullerne i historien med god gang i den, men desværre blive det sidste kvarter en omgang voldsomt urealistisk rod.”

Med Livet Som Indsats (Man on a Ledge) kom på Netflix den 1. april 2016.

Se traileren til Med Livet Som Indsats

 

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Run All Night med Liam Neeson

Den amerikanske actionfilm fra 2015, Run All Night med Liam Neeson i hovedrollen kan nu ses på Netflix.

Du kender ham som antihelten fra Taken-triologien og nu er Liam Neeson tilbage – igen som en antihelt. Selv om vi har set det før, så er Run All Night alligevel et frisk pust i rækken af Liam Neeson-actionfilm.

Brooklyn-gangsteren, Jimmy Conlon (Liam Neeson) lever et ensomt liv, efter en lang karriere som en yderst effektiv lejemorder for New Yorks-bander.

Han har en nat til at finde ud af, hvor hans loyalitet ligger: Hos sin fremmedgjorte søn Mike, hvis liv er i fare, eller hos hans mangeårige bedste ven, mafiabossen Shawn Maguire (Ed Harris), der vil have Mike til at betale for sin egen søns død. Det bliver en lang og actionfyldt nat.

Run All Night på Netflix

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “…takket være et bundsolidt manuskript, et fantastisk klippearbejde, storslået lyd og ikke mindst et hold erfarne skuespillere mister filmen aldrig sit troværdige og helt igennem menneskelige ansigt.”

Run All Night kom på Netflix den 10. februar 2016.

Se traileren til Run All Night

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

Phantom med Ed Harris og David Duchovny

Hvis du er til koldkrigsdramaer og så endda ombord en russisk ubåd, så vil du helt sikkert elske thrilleren Phantom fra 2013, som nu kan ses på Netflix.

Vi er under den kolde krig i slutningen af 60’erne, hvor den den gamle, garvede kaptajn Demi (Ed Harris) skal ud på en faldefærdig ubåd med en hemmelig mission. Det bliver hans sidste inden han skal pensioneres.

Demi må tage til takke med en besætning, hvor han kun kan stole på halvdelen af mændene – resten følger ordre fra KBG agenter ombord, blandt andet Bruni (David Duchovny), der har meget skumle planer for ubåden og de våben der er ombord. Missionen kan ende med at kaste verden ud i en altødelæggende atomkrig.

Phantom er skrevet og instrueret af Todd Robinson og inspireret af virkelige begivenheder.

Filmen er et medrivende eventyr om ekstraordinære mænd, der må træffe umulige valg på havets dyb.

Phantom kom på Netflix den 1. juni 2015.

Se traileren til Phantom

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Peter Weir storfilm ‘The Way Back’ på Netflix

Mesterinstruktøren Peter Weir står bag den fantastiske storfilm The Way Back fra 2011, som netop har fået premiere på Netflix.

Filmen fortæller den sande historie om syv polske krigsfanger, der flygter fra de frygtelige forhold i en sovjetisk Gulag-arbejdslejr under 2. Verdenskrig.

Den barske vej mod frihed fører dem fra Sibirien over den glohede Gobi-ørken i Mongoliet og videre over Himalaya bjergene til Indien.

På den over 900 km lange fodrejse kæmper gruppen en udmattende overlevelseskamp mod det barske terræn, sult, tørst, sol og frost. Men de kæmper også en indre kamp for at træffe de vanskelige valg, der udfordrer samvittigheden og håbet, når mennesket presses til den yderste grænse.

OVERSIGT OVER DE NYESTE NETFLIX FILM

Den mere end to timer lange film fik 4 stjerner af både Børsen og Ekstra Bladet. Børsens anmelder Morten Dürr skrev: “På ingen måde den endegyldige film om Stalins famøse arbejdslejre, men som en billedskøn og inspirerende historie om menneskeligt mod er den afgjort en biograftur værd.” 

The Way Back er inspireret af Slavomir Rawiczs bestseller The Long Walk: The True Story of a Trek to Freedom og filmen har stjerner som Colin Farrell, Ed Harris, Jim Sturgess og Saoirse Ronan på rollelisten.

The Way Back kom på Netflix den 5. november 2014.

Se traileren til ‘The Way Back’

http://youtu.be/87kezJTpyMI?t=7s