Kategorier
BREAKING FILM

War Machine med Brad Pitt på Netflix

Filmen War Machine med Brad Pitt i hovedrollen kan nu ses eksklusivt på Netflix.

Filmen fortæller historien om en stolt amerikansk generals storhedstid og fald – delvist som realisme og brutal parodi.

Det er en absurd krigshistorie om en født leders sikre march lige ind i galskabens mørke.

Kernen i historien er den succesfulde, karismatiske, firestjernet general McMahon (Brad Pitt), der sendes til Afghanistan for at rydde op og afslutte USA’s 8 år lange tilstedeværelse i landet.

Som en anden rockstjerne leder han sine styrker i Afghanistan blot for at blive pillet ned af sit eget hovmod og en journalist, der begynder at afdække den amerikanske indsats i Afghanistan.

Filmen er instrueret af David Michôd, der også har Emory Cohen, Topher Grace, Anthony Michael Hall, Will Poulter, Lakeith Stanfield, Meg Tilly, Tilda Swinton og Sir Ben Kingsley på rollelisten.

War Machine paa Netflix
Anthony Hayes, Daniel Betts, Anthony Michael Hall, John Magaro og Topher Grace i War Foto: Francois Duhamel

War Machine på Netflix

War Machine er en absurd, nutidig krigsfortælling og tegner et billede af den tvivl, som mange af de soldater vi sender i krig, må gå rundt med når de sendes ud for at løse opgaver.

Filmen er inspireret af bogen ‘The Operators: The Wild and Terrifying Inside Story of America’s War in Afghanistan‘ af journalisten Michael Hastings.

Ifølge The Hollywood Reporter har Netflix betalt omkring 415 millioner kroner for rettighederne til War Machine.

War Machine kom på Netflix den 26. maj 2017.

Se traileren til War Machine

Kategorier
BREAKING FILM

Sand Castle på Netflix

Den amerikanske krigsfilm, Sand Castle fra 2017 kan nu streames eksklusivt på Netflix.

Filmen følger en gruppe amerikanske soldater efter invasionen af Irak i 2003 i den anden Golf-krig.

Menig Matt Ocre (Nicholas Hoult) bliver sammen med sin deling sendt på en farlig mission til landsbyen Baqubah for at reparere deres vandsystem, som blev ødelagt under det amerikanske bombardement.

De modtages dog langt fra som helte og Matt ser for alvor krigens ødelæggelserne og indser  hvad en krig koster for civilbefolkningen.

Filmen er instrueret af Fernando Coimbra og på rollelisten finder vi også Henry Cavill, Glen Powell, Logan Marshall-Green, Beau Knapp, Neil Brown Jr., Parker Sawyers, Sam Spruell og Tommy Flanagan.

Sand Castle på Netflix

Sand Castle på Netflix

Manuskriptet til Sand Castle er skrevet af den tidligere amerikanske soldat, Chris Roessner og er baseret på hans egne oplevelser, som udsendt til Irak i 12 måneder.

Sand Castle kom på Netflix den 21. april 2017.

Se traileren til Sand Castle

 

Kategorier
FILM

My Honor Was Loyalty

2. Verdenskrigs filmen, My Honor Was Loyalty (Leibstandarte) fra 2016 kan nu ses på Netflix.

Midt i 2. verdenskrigs kaos og rædsler kæmper den engagerede tysk soldat, Ludwig Herckel (Leone Frisa) for det vigtige 1st SS Panzer Division Leibstandarte SS Adolf Hitler, der i starten af krigen fungerede som Hitlers livvagter.

Efter at have kæmpet på flere kamppladser, står Ludwig foran sin vigtigste kamp. Kampen med sin samvittighed.

Filmen er instrueret af den italienske specieleffekt kunstner og instruktør, Alessandro Pepe.
My Honor Was Loyalty (Leibstandarte) komn på Netflix den 1. marts 2017.

Se traileren til My Honor Was Loyalty

Kategorier
BREAKING FILM

Act of Valor på Netflix

Den amerikanske action-/krigsfilm, Act of Valor fra 2012 kan nu ses på Netflix Danmark.

En CIA-agent, der er ude efter en narkobaron i Costa Rica, opdager et planlagt terrorangreb på De Forenede Stater. Flåden indsætter et hold af sine skrappeste elitesoldater, de såkaldte Navy SEALs, for at afværge katastrofen.

Den tophemmelige mission fører Bandito Platoon-delingen til Somalia og det sydlige Stillehav, inden deres jagt på terroristerne ender med et brag ved grænsen til Mexico.

Act of Valor skulle være baseret på virkelige begivenheder, og hovedrollerne spilles af en gruppe, stadig aktive U.S. Navy SEALs soldater. Det betyder samtidig, at det bestemt ikke er skuespils præstationerne, der bærer denne film frem. Det gør til gengæld de helt eminent flotte billeder, hvor vi som seere kommer helt tæt på en ellers lukket verden.

Filmen prøver på ingen måde skjule, at den er en rendyrket propaganda film, hvis formål det er, at lokke mænd af den rette støbning til at gennemføre uddannelsen som Navy SEAL.

BT gav filmen 3 stjerner og deres anmelder, Henning Høeg skrev:  “Selvom actionscenerne er sindssygt flotte, er handlingen … kluntet. Skuespillet er éndimensionalt. Og mest af alt minder ‘Act of Valor’ om en del af en meget dyr militær hvervekampagne.” 

Act of Valor kom på Netflix den 7. juni 2016.

Se traileren til Act of Valor

Kategorier
BREAKING FILM

Into The White på Netflix

Den norske krigsfilm fra 2012, Into The White kan nu ses på Netflix.

Vi er tilbage i starten af Anden Verdenskrig – datoen er den 27. april 1940 og højt oppe over de norske fjelde skyder et engelsk og tysk fly hinanden ned efter en voldsom kamp.

Tre tyske og to engelske piloter overlever nødlandingen. En snestorm får dog de overlevende til at søge ly i samme jagthytte. Selv om krigen har gjort dem til fjender, indser de inden længe, at de må samarbejde for at overleve i den barske norske vildmark. Dette bliver starten på et langt og usandsynligt venskab.

Filmen er baseret på en sand historie.

Det er Petter Næss, der har instrueret, mens Peter Aalbæk har produceret filmen. Af skuespillere er Rupert Grint (Harry Potter) formentlig den mest kendte.

Into The White kom desværre ikke op i de danske biografer, men direkte på DVD og Blu-Ray. Der er bestemt ikke meget Oscar-potentiale i filmen, men alligevel er der tale om en ganske interessant og gribende film, som sagtens kan ses.

Into The White kom på Netflix den 15. april 2016.

Se traileren til Into The White

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER

American Sniper på Netflix

Clint Eastwoods krigsfilm American Sniper fra 2015, der var nomineret til ikke færre end 6 Oscars,  kan nu ses på Netflix.

Filmen fortæller den autentiske historie om Chris Kyles (Bradley Cooper), der uddanner sig til snigskytte og umiddelbart efter sit bryllup sendes på mission til Irak, hvor kan skal beskytte sine våbenbrødre under farlige missioner på slagmarken.

På trods af faren og den belastning, familien derhjemme udsættes for, gør Chris tjeneste i fire sindsoprivende perioder i Irak, hvor han til fulde lever op til ånden i SEAL om aldrig at efterlade nogen. Han dræber 255 personer hvilket gør ham til den mest dødbringende snigskytte i amerikansk militærhistorie.

Men da han vender tilbage hverdagen og til sin kone Taya (Sienna Miller) og børnene, finder Chris ud af, at det er krigen, han ikke kan efterlade.

American Sniper på Netflix

På trods af at Chris Kyles har været midt i voldsomme krigshandlinger døde i civil af skud affyret på en skydebane. Hans enke, Taya har været med i arbejdet med filmen om hende selv og hendes mand.

Clint Eastwoods filmatisering af den barske bestseller-biografi ‘American Sniper: The Autobiography of the Most Lethal Sniper in U.S. Military History’ blev den bedste jule-premiere film nogensinde og på blot 3 dage indtjente den mere end 90 millioner dollars.

De danske anmeldere var noget delte i deres anmeldelse af American Sniper. Mest positiv var Jyllands-Posten, der gav filmen 5 stjerner og skrev: “Eastwoods greb om instruktion og komposition er så stramt og professionelt, at filmen på intet tidspunkt føles lang.”

American Sniper kom på Netflix den 30. december 2015.

Se traileren til American Sniper

Kategorier
DOKUMENTAR

Dirty Wars: Prisvindende dokumentar fra 2013

Den mange gange prisvindende dokumentarfilm Dirty Wars fra 2013 om USA’s krig mod terror, kan nu ses på Netflix Danmark.

Bestseller-journalisten Jeremy Schahill har brugt år på at opspore den hemmelighedsfulde elitestyrke J.S.O.C, der blev etableret i 80’erne og som har næsten ubegrænsede beføjelser til sine hemmelige operationer, udført af mænd som officielt ikke eksisterer.

Schahills ensomme og barske mission starter i Mellemøsten, men i takt med at han dykker dybere ned i JSOC’s aktiviteter, kobles og kortlægges krigshandlinger og mord over det meste af kloden. Og han ved at han er på rette spor, da han selv begynder at blive overvåget, hacket og truet.

Dirty Wars på Netflix

Dirty Wars er en enestående dokumentar om en enkelt mands søgen efter sandheden. Et stykke undersøgende og dybdegående journalistik, krydret med dramatiske rekonstruktione, der tegner et billede af en endeløs og selvforstærkende krig, som hemmeligholdes for offentligheden.

Dirty Wars kom på Netflix den 1. juni 2015.

Se traileren til dokumentaren Dirty Wars

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR NYHEDER

Den danske dokumentarfilm ‘Armadillo’ på Netflix

Den prisvindende og anmelderroste dokumentarfilm Armadillo kan nu ses på Netflix Danmark.

Filmen følger de to unge danske soldater Mads og Daniel, der er i krig for første gang. I seks måneder står de ansigt til ansigt med fjenden, mens de er udstationeret i lejren Armadillo i Helmand provinsen.

Officielt er hold 7 en fredsbevarende styrke, der skal hjælpe afghanerne, men da taliban-krigere begynder at skyde om danskerne går krigens realiteter op for dem.

Den stigende mistro til afghanerne, gør de danske soldater mere og mere isolerede og kyniske blandt de mennesker, de er sendt afsted for at hjælpe.

Filmen afdækker de menneskelige konsekvenser, når man som ungt menneske sendes i krig og idealerne møder virkeligheden.

Billede fra dokumentarfilmen Armadillo
Billede fra dokumentarfilmen Armadillo

Armadillo modtog, som den første dokumentarfilm nogen sinde, hovedprisen i den fornemme konkurrence Semaine de la Critique, ved filmfestivalen i Cannes i 2010, ligesom den vandt en Bodil for Bedste dokumentarfilm 2010.

De danske anmeldere gav filmen 5 og 6 stjerner, da den kom i briograferne i 2010.

Ekstra Bladet skrev: “De stærkeste og mest realistiske 100 minutter om Danmarks krig i Afghanistan, der endnu er set.” og Politikens anmelder fortsætter: “Det er en på næsten alle måder forbløffende film, Janus Metz har lavet. … Forbløffende modig … Forbløffende åbenhjertig … ‘Armadillo’ gør, hvad den skal: gør det umuligt at fortsætte med at lukke øjnene for virkeligheden.”

Armadillo kom på Netflix den 15. februar 2015.

Se traileren til ‘Armadillo’

 

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Se Channing Tatum i ‘The Eagle’ på Netflix

Det storslåede historiske drama fra 2011 The Eagle kan nu ses på  Netflix Danmark.

I The Eagle drager den romerske soldat Marcus Aquila (Channing Tatum) i år 140 e.Kr. fra Rom til Skotland. Marcus skal undersøge, hvorfor den niende legion, med hans far i spidsen, forsvandt sporløst 20 år forinden.

Sammen med sin britiske slave Esca (Jamie Bell) drager Marcus mod nord for at ære sin fars minde, bekæmpe vilde stammer og generobre den niende legions fortabte guldemblem, The Eagle of the Ninth.

The Eagle er instrueret af Kevin Macdonald – manden bag ‘The Last King of Scotland’ (2006).

BT gav filmen 4 stjerner og skrev “… flotte landskaber og kampscener med klar koreografi og for biografgængere med sult efter uniformer, er romerne i kamp en fryd for øjet. I glimt rammer filmen fede øjeblikke a la ‘Gladiator’, ‘Apocalypto’ og ‘Valhalla Rising’, mens det samlede indtryk er noget mere gennemsnitligt.”

The Eagle kom på Netflix den 6. februar 2015.

Se traileren til ‘The Eagle’

http://youtu.be/z_cYUGpAoJw

Kategorier
BREAKING FILM

Tommy Lee Jones og Matthew Fox i Emperor på Netflix

Det amerikansk/japanske krigsdrama Emperor fra 2012 kan nu ses på Netflix Danmark.

Vi er i efterkrigstidens Japan i 1945, hvor den japanske Kejser Hirohito har kastet håndklædet i ringen på vegne af syv millioner japanske soldater.

USA sender general Douglas MacArthur (Tommy Lee Jones) til Japan for at sikre, at Sovjetunionen ikke overtager resterne af landet, men pludselig opdager MacArthur, at han er den faktiske hersker i en fremmed nation.

Han udpeger derfor en ekspert i japansk kultur – general Bonner Fellers (Matthew Fox) til i hemmelighed at undersøge det spørgsmål, der faretruende hænger over landet: Bør den japanske kejser, tilbedt af sit folk, men anklaget for krigsforbrydelser, staffes eller benådes? Fellers har kun ti dage til at afslutte en undersøgelse.

Emperor er en gribende historie, der er inspireret af virkelige hændelser, om kærlighed og ære mellem benhårde krigsfjender, om de frygtløse og hemmelige manøvrer, der førte til fred i skyggen af efterkrigstidens Japan.

Fejl i filmen: Læg mærke til når Bonner Fellers ankommer til Dai Ichi for første gang og går ud af bilen,. Her er mærket på hans hat lige – et øjeblik efter sidder det skævt – men da han stopper og kigger på Kejserens Palads er mærket igen lige.

Filmen kom ikke i de danske biografer og derfor har vi ikke anmeldelser af Emperor.

Emperor kom på Netflix den 9. februar 2015.

Se traileren til ‘Emperor’