Kategorier
BREAKING FILM

The Hangover på Netflix

Den amerikanske komedie fra 2009, Tømmermænd i Vegas (The Hangover) kan nu ses på Netflix.

De planlagde en polterabend i Las Vegas, som de aldrig ville glemme. Men nu er de nødt til at komme i tanke om, hvad der skete!

Hvis baby er det, der ligger i skabet i deres suite på Caesars Palace?
Hvordan er der kommet en tiger ud på badeværelset?
Hvorfor mangler en af dem en tand?
Og vigtigst af alt – hvor er brudgommen?!

Det, som fyrene gjorde, mens de festede, er vand ved siden af det, de er nødt til at gøre, da de bliver ædru i denne vanvittige komedie, hvor de må forsøge at komme i tanke om alle deres tåbelige påfund fra aftenen før – ét tåget spor ad gangen.

Filmen er instrueret af Todd Phillips og har Bradley Cooper, Ed Helms, Zach Galifianakis og Justin Bartha på rollelisten.

Tømmermænd i Vegas på Netflix

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “..med garanti ugens mest idiotiske film. Men det er også den sjoveste.”

Tømmermænd i Vegas (The Hangover) kom på Netflix den 1. februar 2017.

Se traileren til The Hangover

Kategorier
BREAKING FILM

The Yes Man med Jim Carrey

Den amerikanske komedie fra 2008, The Yes Man med Jim Carrey i hovedrollen kan nu ses på Netflix.

Carl Allen (Jim Carrey) er snublet over løsningen til, hvordan han slipper af med sin skilsmissedepression og et job, han er kørt fast i. Løsningen er det lille ord JA, der vender op og ned på hele hans tilværelse. Princippet med kurset er, at man skal sige JA! til alt.

Ja til muligheder; til oplevelser; til livet.

I starten er Carl meget skeptisk, men da en række begivenheder den første dag fører til mødet med den skønne Allison (Zooey Deschanel), er han ombord.

Det er Peyton Reed, manden der også stod bag The Break-Up, der har instrueret denne film, som viser dig hvor sjovt det kan være at sige ja. På rollelisten ses også Bradley Cooper, Fionnula Flanagan og Terence Stamp.

BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “…sig ja til The Yes Man hvis du vil have dig en stribe uforpligtende grin.”

The Yes Man kom på Netflix den 28. september 2016.

Se traileren til The Yes Man

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER

American Sniper på Netflix

Clint Eastwoods krigsfilm American Sniper fra 2015, der var nomineret til ikke færre end 6 Oscars,  kan nu ses på Netflix.

Filmen fortæller den autentiske historie om Chris Kyles (Bradley Cooper), der uddanner sig til snigskytte og umiddelbart efter sit bryllup sendes på mission til Irak, hvor kan skal beskytte sine våbenbrødre under farlige missioner på slagmarken.

På trods af faren og den belastning, familien derhjemme udsættes for, gør Chris tjeneste i fire sindsoprivende perioder i Irak, hvor han til fulde lever op til ånden i SEAL om aldrig at efterlade nogen. Han dræber 255 personer hvilket gør ham til den mest dødbringende snigskytte i amerikansk militærhistorie.

Men da han vender tilbage hverdagen og til sin kone Taya (Sienna Miller) og børnene, finder Chris ud af, at det er krigen, han ikke kan efterlade.

American Sniper på Netflix

På trods af at Chris Kyles har været midt i voldsomme krigshandlinger døde i civil af skud affyret på en skydebane. Hans enke, Taya har været med i arbejdet med filmen om hende selv og hendes mand.

Clint Eastwoods filmatisering af den barske bestseller-biografi ‘American Sniper: The Autobiography of the Most Lethal Sniper in U.S. Military History’ blev den bedste jule-premiere film nogensinde og på blot 3 dage indtjente den mere end 90 millioner dollars.

De danske anmeldere var noget delte i deres anmeldelse af American Sniper. Mest positiv var Jyllands-Posten, der gav filmen 5 stjerner og skrev: “Eastwoods greb om instruktion og komposition er så stramt og professionelt, at filmen på intet tidspunkt føles lang.”

American Sniper kom på Netflix den 30. december 2015.

Se traileren til American Sniper

Kategorier
BREAKING FILM

Aloha med Bradley Cooper

Den romantiske komedie Aloha fra 2015 kan nu ses på Netflix.

Filmen handler om Brian Gilcrest (Bradley Cooper), en militær entreprenør, der hyres af den stenrige Carson Welch (Bill Murray). Welch har planer om at lave et rumcenter på Hawaii og han vil have Gilcrest til at overvære projektet.

På Hawaii møder han sin gamle flamme Tracy (Rachel McAdams), der nu er gift og har to børn. Samtidig forelsker han sig piloten Captain Allison Ng (Emma Stone) fra Air Force One, der faktisk skal overvåge ham under projektet.

Den romantiske komedie er instrueret af den Oscar-nominerede instruktør Cameron Crowe, der tidligere har instrueret Jerry Maguire og Almost Famous.

Aloha på Netflix

Aloha kom ikke i de danske biografer og vi har derfor ingen anmeldelser af filmen.

Aloha kom på Netflix den 10. december 2015.

Se traileren til Aloha

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Wet Hot American Summer – First Day At Camp

Den nye Netflix-komedieserie Wet Hot American Summer – First Day At Camp kan nu ses på streamingtjenesten.

Serien er en såkaldt prequel til kultfilmen Wet Hot American Summer fra 2001. Det er altså handlingen op til filmen, vi ser i den nye Netflix-serie.

Det er lykkedes folkene bag serien, at få mere eller mindre alle skuespillerne fra den gang med på holdet igen. Allerede for fjorten år siden var skuespillerne lidt for gamle til at spille teenagere på en lejrskole – og det er ikke blevet bedre her i 2015, hvilket serien bestemt ikke ligger skjul på.

Glæd dig til at se store stjerner som Bradley Cooper, Amy Poehler og Molly Shannon indtage deres velkendte roller fra filmen, tilsat et par nye karakterer. Netop det faktum betyder, at Wet Hot American Summer stjernerne ligner sig selv – eller rettere: De ser lige så kiksede ud, som de gjorde i filmen.

Som titlen Wet Hot American Summer – First Day At Camp antyder, starter serien på den allerførste lejrskole dag, hvor de vilde og sexfikserede instruktører er klar til at tage imod eleverne på den velkendte terrasse, som vi kender fra filmen.

Magasinet Ekko gav Wet Hot American Summer – First Day At Camp 4 stjerner og skrev : ”Der er ingen tvivl om at seriens formåen først og fremmest skyldes det luksushold af Hollywood-komediernes creme de la creme, der iklæder sig deres gamle roller som skræddersyede, velsiddende dragter.”

Wet Hot American Summer – First Day At Camp pÅ Netflix

Wet Hot American Summer – First Day At Camp kom på Netflix den 31. juli 2015. Serien består af seks afsnit på hver 28-29 minutter.
Hvis du har fået mod på at se kultfilmen Wet Hot American Summer, så ligger den også klar på Netflix – men husk først at se den EFTER du har set serien 🙂

Se traileren til Wet Hot American Summer – First Day At Camp

https://youtu.be/qNLd-j1QqjI

Kategorier
FILM NYHEDER

Limitless med Robert de Niro og Bradley Cooper

Robert de Niro og Bradley Cooper er i topform i den amerikanske thriller Limitless fra 2011, der nu kan streames på Netflix.

Eddie Morra (Bradley Cooper) er en useriøs forfatter med en temmelig seriøs skriveblokering. En dag opdager han pillen NZT, der kan booste hjerneaktiviteten med flere hundrede procent og den ændre alt for Eddie. Pludselig lever han et high-speed overklasseliv med succes, penge og kvinder i en grad, der overstiger fantasien. Han bliver med ét til en mirakelmager på Wall Street, hvilket får milliardæren Carl van Loon (Robert de Niro) til at hyre Eddie til at styre en gigantisk handel.

Stoffet har dog den bivirkning at den giver ham pludselige blackouts og snart er Eddie i større fare, end selv overmenneskelig tankekræft kan redde ham ud af.

Limitless er instrueret af Neil Burger, der også var manden bag filmen Illusionisten.

SE ALLE FILNYHEDERNE PÅ NETFLIX ET STED

BT gav Limitless 5 stjerner, mens CinemaZone gav den 4 stjerner og skrev: “Det er en fascinerende rejse at være med på, og Burger, der tidligere har vist visuel opfindsomhed i blandt andet magiker-filmen The Illusionist, udnytter den pulserende storby omkring Eddies udskejelser flot.”

Limitless kom på Netflix den 1. april 2015.

Se traileren til Limitless

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER

The Place Beyond the Pines på Netflix

Den amerikanske film, The Place Beyond the Pines fra 2012 om fædre, sønner og synder fra fortiden kan nu ses på Netflix.

Filmen følger Luke (Ryan Gosling), der arbejder som motorcykel stuntman i et omrejsende tivoli. Hans liv ændrer sig drastisk, da han opdager, at han er blevet far med eks-kæresten Romina (Eva Mendes), som han forlod et år tidligere. Luke beslutter sig for at tage sit ansvar på sig og siger sit farlige arbejde op på stedet for at blive en bedre far end hans egen var.

I forsøget på at forsørge sin nye familie begår Luke en række bankrøverier, hvor hans evner på motorcykel spiller en afgørende rolle. Da den uerfarne, men ambitiøse politimand Avery Cross (Bradley Cooper) krydser Lukes vej, får det store konsekvenser for dem begge. Én enkelt beslutning som giver genlyd 15 år senere og forandrer både deres egen og den kommende generations liv for altid.

The Place Beyond the Pines er instrueret af Derek Cianfrance.

The Place Beyond the Pines på Netflix

Ekstra Bladet gav The Place Beyond the Pines 5 stjerner og anmelder Henrik Queitsch skrev: “Skuespillet hele vejen rundt er eminent, miljø og stemninger sidder lige i skabet. Det er en både æstetisk og menneskeligt vedkommende nydelse fra ende til anden.” 

The Place Beyond the Pines kom på Netflix den 1. april 2015.

Se traileren til The Place Beyond the Pines

Kategorier
FILM

Renée Zellweger i ‘Case 39’ på Netflix

Den amerikanske thriller/gyser Case 39 med Renée Zellweger kan nu ses på Netflix.

Filmen handler om socialrådgiveren Emily Jenkins (Renée Zellwege), som har set det meste tilværelsen kan byde på, men en dag får  hun en noget usædvanlig sag på halsen.

Hun møder den 10-årige Lillith Sullivan, som hun redder fra hendes forældre, da de forsøger at dræbe hende. Emily beslutter sig for selv at tage sig af Lillith, indtil hun kan finde den rette plejefamilie til hende, men snart begynder den grufulde sandhed om Lillith at gå op for Emily.

Case 39 kom ikke i de danske biografer da den kom frem i 2009, så vi har ikke kunnet finde anmeldelser fra aviserne, men læs Jettes anmeldelse af Case 39 på Gyseren.dk. Udover Renée Zellweger medvirker også Ian McShane og Bradley Cooper.

Case 39 kom på Netflix den 1. marts 2015.

Se traileren til ‘Case 39’

 

Kategorier
BREAKING FILM

Så er der alvorlige tømmermænd på Netflix

Tredje og sidste film i tømmermands-serien Tømmermænd Tur-Retur er netop kommet på Netflix i Danmark og den rummer en enkelt overraskelse, som du let kan komme til at snyde dig selv for!

Det vender vi tilbage til om lidt, først lidt om handlingen i filmen: Den i forvejen svært excentriske Alan ( Zach Galifianakis) er efter sin fars død blevet så underlig, at han nærmer sig en indlæggelse.

Vennerne i ‘The Wolfpack’ må derfor komme Alan til undsætning, så de pakker kufferten og tager på et godt gammeldags road trip – destination: Las Vegas.  

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Desværre går turen alt andet end godt: Kort tid efter ankomsten er Doug (Justin Bartha) blevet kidnappet af en farlig gangsterboss, der sender Phil (Bradley Cooper) , Stu (Ed Helms) og Alan ud for at finde en gammel bekendt, den maniske storforbryder Mr. Chow.

Hemmelig scene i ‘Tømmermænd Tur-Retur’

Det er endnu engang Todd Philips, der står bag denne, ligesom han i 2009 stod bag  ’Tømmermænd i Vegas’ og i 2011 ‘Tømmermænd i Thailand’. Underholdningsværdien i de to første film var bestemt i top, mens det er som om luften er ved at sive ud af ballon her i den 3. film i serien. Den er dog stadig sjov og er du til et halvanden times god underholdning, er Tømmermænd Tur-Retur bestemt et kig værd.

KØB ‘TØMMERMÆND I VEGAS’ PÅ DVD FOR KUN 59,-

Noget af det sjoveste i filmen er dog let at gå glip af. Der er nemlig en enkelt scene, som kommer EFTER rulleteksterne. Skal du se Tømmermænd Tur-Retur, så sluk ikke når rulleteksterne kommer på! (Efter 1 time og 35 minutter)

Se traileren til ‘Tømmermænd Tur-Retur’:

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

Den rørende komedie “Silver Linings Playbook” på Netflix

Blot 9 måneder efter den danske biografpremiere er den Oscar-vindende film  “Silver Linings Playbook” nu på den danske Netflix.

Her følger vi den tidligere skolelærer Pat (Bradley Cooper), som har en bipolar lidelse, der giver ham nogle voldsomme vredesudbrud. Pat vender tilbage til hjemby for at bo hos sine forældre (Robert De Niro og Jacki Weaver), efter at have tilbragt 4 år på et psykiatrisk hospital grundet et voldligt overfald på den mand hans kone var ham utro med.

Hans kone har nu fået et polititilhold mod ham, hvilket gør Pats plan om at få sin kone tilbage noget nær umulig. Men så møder han enken Tiffany (Jennifer Lawrence), der er nøjagtig lige så tosset, som han selv er og sammen indgår de en aftale. Hun vil hjælpe ham, hvis han til gengæld vil hjælpe hende med at vinde en dansekonkurrence.

Hvis du var til filmen ‘Det bli’r ikke bedre’ med Jack Nicholson, så må du ikke gå glip af  “Silver Linings Playbook”. Filmens kvindelige hovedrolleindehaver, den blot 22-årige Jennifer Lawrence vandt en Oscar for sin rolle i denne rørende film.

Der var flotte anmeldelser fra det danske anmelder korps, da filmen kom i biografen herhjemme i april 2013.

“Silver Linings Playbook” kom på Netflix Danmark den 1. februar 2014. Du kan se filmen på Netflix HER

Se traileren til “Silver Linings Playbook”: