Den amerikanske film, The Place Beyond the Pines fra 2012 om fædre, sønner og synder fra fortiden kan nu ses på Netflix.
Filmen følger Luke (Ryan Gosling), der arbejder som motorcykel stuntman i et omrejsende tivoli. Hans liv ændrer sig drastisk, da han opdager, at han er blevet far med eks-kæresten Romina (Eva Mendes), som han forlod et år tidligere. Luke beslutter sig for at tage sit ansvar på sig og siger sit farlige arbejde op på stedet for at blive en bedre far end hans egen var.
I forsøget på at forsørge sin nye familie begår Luke en række bankrøverier, hvor hans evner på motorcykel spiller en afgørende rolle. Da den uerfarne, men ambitiøse politimand Avery Cross (Bradley Cooper) krydser Lukes vej, får det store konsekvenser for dem begge. Én enkelt beslutning som giver genlyd 15 år senere og forandrer både deres egen og den kommende generations liv for altid.
The Place Beyond the Pines er instrueret af Derek Cianfrance.
The Place Beyond the Pines på Netflix
Ekstra Bladet gav The Place Beyond the Pines 5 stjerner og anmelder Henrik Queitsch skrev: “Skuespillet hele vejen rundt er eminent, miljø og stemninger sidder lige i skabet. Det er en både æstetisk og menneskeligt vedkommende nydelse fra ende til anden.”
The Place Beyond the Pines kom på Netflix den 1. april 2015.