Kategorier
BREAKING FILM

In the Name of the King: A Dungeon Siege Tale

Det tysk / amerikanske eventyrdrama fra 2007, In the Name of the King: A Dungeon Siege Tale, der er baseret på et videospil af samme navn, kan nu ses på Netflix.

En ubeskriveligt ond hær drager under ledelse af den onde Gallian (Ray Liotta) hærgende hen over, hvad der ellers var en idyllisk og fredfyldt verden.

De spreder ødelæggelse overalt og har planer om at kapre Ebb slottet og overvinde selveste Kongen (Burt Renolds).

På samme tid er en simpel familiemand ved navn Farmer (Jason Statham) på sin helt egen mission: han vil finde sin kidnappede kone Solana (Claire Forlani) og hævne mordet på sin søn.

Sammen med kongen og hans mænd kæmper Farmer en indædt kamp mod de onde kræfter, og det skal snart vise sig, at han har en styrke, der måske rækker udover det sædvanlige…

Filmen er instrueret af Uwe Boll og kom ikke i de danske biografer.

In the Name of the King: A Dungeon Siege Tale kom på Netflix den 15. november 2016.

Se traileren til In the Name of the King: A Dungeon Siege Tale

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER

The Place Beyond the Pines på Netflix

Den amerikanske film, The Place Beyond the Pines fra 2012 om fædre, sønner og synder fra fortiden kan nu ses på Netflix.

Filmen følger Luke (Ryan Gosling), der arbejder som motorcykel stuntman i et omrejsende tivoli. Hans liv ændrer sig drastisk, da han opdager, at han er blevet far med eks-kæresten Romina (Eva Mendes), som han forlod et år tidligere. Luke beslutter sig for at tage sit ansvar på sig og siger sit farlige arbejde op på stedet for at blive en bedre far end hans egen var.

I forsøget på at forsørge sin nye familie begår Luke en række bankrøverier, hvor hans evner på motorcykel spiller en afgørende rolle. Da den uerfarne, men ambitiøse politimand Avery Cross (Bradley Cooper) krydser Lukes vej, får det store konsekvenser for dem begge. Én enkelt beslutning som giver genlyd 15 år senere og forandrer både deres egen og den kommende generations liv for altid.

The Place Beyond the Pines er instrueret af Derek Cianfrance.

The Place Beyond the Pines på Netflix

Ekstra Bladet gav The Place Beyond the Pines 5 stjerner og anmelder Henrik Queitsch skrev: “Skuespillet hele vejen rundt er eminent, miljø og stemninger sidder lige i skabet. Det er en både æstetisk og menneskeligt vedkommende nydelse fra ende til anden.” 

The Place Beyond the Pines kom på Netflix den 1. april 2015.

Se traileren til The Place Beyond the Pines

Kategorier
FILM

50 Cent i filmen ‘All Things Fall Apart’ på Netflix

Den amerikanske rapper 50 Cent spiller hovedrollen i filmen All Things Fall Apart, der nu er på Netflix.

Det lovende fodboldtalent Deon (50 cent), der med udsigt til en stor karriere i den professionelle liga bliver slået tilbage til start: Efter en kamp kollapser Deon og han får konstateret kræft. Han nægter dog at opgive drømmen om en karriere i NFL og nu begynder Deons hårdeste kamp nogensinde. Denne gang er det ikke et konkurrerende fodboldhold, men den dræbende sygdom, han kæmper mod.

Filmen hed oprindelig Things Fall Apart, men da det også er titlen på en af de bedst sælgende bøger i Afrika, Chinua Achebe’s novelle fra 1958, måtte filmens titel ændres til All Things Fall Apart.

Det er rapperen 50 Cent (Curtis Jackson), der både spiller hovedrollen og står bag filmen der handler om hans barndomsven, som døde af kræft i en ung alder. 50 Cent tabte sig 25 kg for at komme til at spille rollen som Deon.

All Things Fall Apart kom på Netflix den 7. januar 2015

Se traileren til ‘All Things Fall Apart’

Kategorier
BREAKING FILM

Autentisk historie om lejemorderen ‘Iceman’

Den amerikanske film The Iceman er den sande historie om en berygtede lejemorder.

I årevis ser det ud til, at Richard Kuklinski (Michael Shannon) lever et idyllisk liv i New Jersey med sin smukke hustru (Winona Ryder) og to skønne døtre. Men bag facaden er sandheden en anden: Da han bliver fyret fra sit job opsøger han uden familiens viden mafiaen. Det viser sig hurtigt, at Kuklinski har et særligt talent: Han har ingen problemer med at slå andre ihjel. 

Det leder Kuklinski ind på en ny løbebane som The Iceman og i mere end 20 år hjælper han mafiosoen, Roy Demeo (Ray Liotta) med at gøre sine fjender kolde. Det sker endda meget bogstaveligt, da Kuklinski fryser ligene ned for at sløre drabstidspunktet.

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Da familiefaderen anholdes i 1986 aner hans kone ikke, at hun er gift med en af USA’s mest berygtede lejemordere, som har mere end 100 menneskeliv på samvittigheden.

The Iceman blev vist første gang på Venedig Filmfestival i 2012. Filmen kom på Netflix den 1. april 2014

Se traileren til The Iceman her: