Kategorier
BREAKING FILM

Stomp the Yard på Netflix

Den amerikanske danse-film fra 2007, Stomp the Yard kan nu ses på Netflix.

DJ (Columbus Short), som er en vildt cool street dancer, falder for April (Meagan Good) allerførste dag på universitetet.

DJ er nødt til at arbejde som havemand for at have råd til at gå på skolen, og han føler sig uden for blandt de rige studerende. Der er nu alligevel noget, der fanger hans opmærksomhed: studenterforeningernes såkaldte “stepping”-konkurrence.

Med Aprils hjælp lærer han sig alt om studenterforeningernes historie og baggrund og beslutter sig til at søge optagelse. Han bliver officielt medlem af en stepgruppe og skal nu forsøge at få danseprøver, arbejde og skolearbejde til at gå op i en højere enhed – samtidig med at han forsøger at vinde sin drømmepiges hjerte.

USA-mesterskabet i step nærmer sig, og DJ får travlt med at lære at holde op med at danse som enkeltperson og begynde at danse som del af en gruppe.

Stomp the Yard er instrueret af Sylvain White.

Filmen kom ikke i de danske biografer.

Stomp the Yard kom på Netflix den 2. maj 2017.

Se traileren til Stomp the Yard

Kategorier
FILM

Reign Over Me med Adam Sandler på Netflix

Den amerikanske film fra 2007, Reign Over Me med Adam Sandler i hovedrollen kan nu ses på Netflix.

Der er fem år siden Charlie (Adam Sandler) mistede sin familie i terrorangrebet den 11. september og Charlie er stadig ikke kommet sig.

En dag møder han sin gamle værelseskammerat Alen (Don Cheadle). De to mænd genoptager deres gamle venskab, og selvom deres livssituationer på overfladen er helt forskellige, så har de begge stærkt brug for en at snakke med.

Filmen er instrueret af  Mike Binder og har blandt andre Liv Tyler og Jada Pinkett Smith på rollelisten.

Reign Over Me kom på Netflix den 22. marts 2017.

Se traileren til Reign Over Me

Kategorier
BREAKING FILM

3:10 To Yuma

Den Oscar-nominerede amerikanske western fra 2007, 3:10 To Yuma med Russel Crowe og Christian Bale i hovedrollerne kan nu ses på Netflix.

Dan Evans (Christian Bale) er en retskaffen men fattig ranchejer, som kæmper en brav kamp for at holde sammen på sin lille familie.

Lykken tilsmiler dog Dan, da den berømte røver Ben Wade (Russell Crowe) er blevet fanget.

Wade skal overføres fra den lille by Brisbee til retten i Yuma i Arizona. En rejse som absolut ikke er risikofri, da Wades bande vil gøre alt for at befri deres leder.

Dan melder sig derfor straks, da der efterlyses raske mænd, der mod en klækkelig betaling vil tage med på fangetransporten og forhindre et eventuelt overfald fra Wades bande. Undervejs krydser Dan og Wade klinger, og selvom de er hinandens diametrale modsætninger, viser det sig, at de har mere tilfælles end først antaget.

Filmen er instrueret af James Mangold og er en genindspildning af filmen med samme titel fra 1957.

3:10 To Yuma på Netflix

Berlingske gav filmen 5 stjerner og skrev: “…er ikke så helstøbt som sin forgænger fra 1957, men den er stor, flot og farverig underholdning.”

3:10 To Yuma kom på Netflix den 1. marts 2017.

Se traileren til 3:10 To Yuma

Kategorier
BREAKING FILM

Bla­des of Gl­ory på Netflix

Den hylende sjove komedie fra 2007, Bla­des of Gl­ory med Will Fer­rell og Jon He­der kan nu ses på Netflix.

Da de to mandlige kunstskøjterivaler – den sexafhængige, improviserende Chazz Michael Michaels (Will Fer­rell) og den pertentlige og præcise Jimmy MacElroy (Jon He­der) – ryger i totterne på hinanden under verdensmesterskaberne, bliver de udelukket fra konkurrencen på livstid.

Men tre år senere opdager de, at de har en eneste chance for at deltage igen: Hvis de stiller op som et par.

Kan de overvinde deres modvilje mod hinanden, deres træners hemmelige fortid og deres modstanderes beskidte tricks? Nøglen til succes eller fiasko ligger muligvis i den jomfruelige Jimmys tiltrækning til Katie (Jenna Fischer), lillesøsteren til konkurrenterne Van Waldenberg-brødrene.

Filmen er instrueret af Josh Gordon.

Bla­des of Gl­ory – ny på Netflix i uge 1 – 2017

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “…sjov, småsjofel og rørende samt – ikke mindst – længere ude end isdans på en frossen mælkevej.”

Bla­des of Gl­ory kom på Netflix den 1. januar 2017. 

Se trailerne til Bla­des of Gl­ory

Kategorier
FILM

Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street

Johnny Depp har hovedrollen i den anmelderroste Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street fra 2007, der nu kan ses på Netflix.

Sweeney Todd (Johnny Depp) har meget at være bitter over. Han blev smidt i fængsel, selvom han var uskyldig, og han har mistet sin kone og datter.

Da han bliver løsladt, slår han igen dørene op til sin barbershop, men nu er det en lidt anden behandling, som Todd tilbyder.

Han har nemlig forvandlet sig til Den Djævelske Barber fra Fleet Street, der barbereer hovederne af sine kunder.

Filmen er instrueret af Tim Burton.

Anmeldelse af Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street

Politiken gav filmen 5 stjerner og skrev: “…en teknisk og visuel tour de force, hvor Burton understreger, at blandt de både sære og populære amerikanske instruktører har kun David Lynch har en lige så markant signatur som Burtons.”

 Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street kom på Netflix den 1. januar 2017.

Se traileren til Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street

Kategorier
FILM

Alt om min dusk

Det svenske komediedrama fra 2007, Alt Om Min Dusk kan nu ses på Netflix.

Det smukke og rige par, Nils (Ole Rapace) og Karin (Karin Lithman) flytter med deres datter Barbro (Amanda Davin) ind i en stor villa med de to lesbiske søstre, Isabel (Beate Rostin) og Lily (Maria Kulle) i nabohuset.

Alt Om Min Dusk er en sexkomedie om uventet kærlighed og dyb jalousi.

Filmen er instrueret af Martina Bigert.

CinemaOnline gav filmen 2 stjerner og skrev: “Lettere syret, men planløst svensk komediedrama”
Alt Om Min Dusk kom på Netflix den 21. november 2016.

Se traileren til Alt Om Min Dusk

Kategorier
BREAKING FILM

The Hunting Party på Netflix

Den amerikansk actionfilm fra 2007, The Hunting Party med Richard Gere i hovedrollen, kan nu ses på Netflix.

Den fallerede stjerne-krigsreporter Simon Hunt (Richard Gere) og hans tidligere kameramand Duck (Terrence Howard) tager sammen med den purunge journalist Benjamin (Jesse Eisenberg) på en fandenivoldsk mission.

De vil finde den mest eftersøgte krigsforbryder, også kendt som The Fox (Ljubomir Kerekes) i Bosnien. Deres jagt bringer dem dybt ind i fjendens land. De er hele tiden tæt på. men der er flere, der forsøger at forhindre dem i at nå målet.

Inden længe er de fanget i et farligt dobbeltspil. Og da de bliver mistænkt for at være fra CIA er det pludselig et spørgsmål om, hvem der jager hvem.

Det er et kæmpe scoop, men lever de længe nok til at kunne fortælle historien?

Filmen er instrueret af Richard Shepard.

The Hunting Party blev et kæmpe flop i biografen, men den egner sig bestemt også bedre som underholdning i sofaen. Det er en absolut fandenivoldsk tour-de-force, der holder nerverne hø højkant hele vejen igennem.

The Hunting Party kom på Netflix den 15. november 2016.

Se traileren til The Hunting Party

https://www.youtube.com/watch?v=W32XIsLkTPI

 

Kategorier
BREAKING FILM

In the Name of the King: A Dungeon Siege Tale

Det tysk / amerikanske eventyrdrama fra 2007, In the Name of the King: A Dungeon Siege Tale, der er baseret på et videospil af samme navn, kan nu ses på Netflix.

En ubeskriveligt ond hær drager under ledelse af den onde Gallian (Ray Liotta) hærgende hen over, hvad der ellers var en idyllisk og fredfyldt verden.

De spreder ødelæggelse overalt og har planer om at kapre Ebb slottet og overvinde selveste Kongen (Burt Renolds).

På samme tid er en simpel familiemand ved navn Farmer (Jason Statham) på sin helt egen mission: han vil finde sin kidnappede kone Solana (Claire Forlani) og hævne mordet på sin søn.

Sammen med kongen og hans mænd kæmper Farmer en indædt kamp mod de onde kræfter, og det skal snart vise sig, at han har en styrke, der måske rækker udover det sædvanlige…

Filmen er instrueret af Uwe Boll og kom ikke i de danske biografer.

In the Name of the King: A Dungeon Siege Tale kom på Netflix den 15. november 2016.

Se traileren til In the Name of the King: A Dungeon Siege Tale

Kategorier
BREAKING FILM

Music And Lyrics (Et Sikkert Hit)

Den romantiske komedie fra 2007, Music And Lyrics (Et Sikkert Hit)  med Hugh Grant og Drew Barrymore kan nu ses på Netflix.

Filmen handler om den afdankede popstjerne Alex (Hugh Grant), der får et par dage til at komponere et comeback-hit, som han skal indspille sammen med den hotte stjerne Cora Corman (Haley Bennett).

Han har aldrig før skrevet tekster, så han allierer sig med den lidt pudsige planteekspert Sophie (Drew Barrymore), hvis flair for ord viser sig at være et frisk pust til hans musik. Men Sophie er lige kommet ud af et forhold og har ikke lyst til at samarbejde med nogen – og da slet ikke Alex, der lider af en nærmest sygelig angst for faste forhold.

Filmen er instrueret af Marc Lawrence.

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “Men magien i filmen ligger ikke bare i den charmerende og velskrevne historie. Hugh og Drew har nemlig samme form for magi, der i sin tid fik Wham til at flyve så højt.”

Music And Lyrics (Et Sikkert Hit) kom på Netflix den 26. oktober 2016.

Se traileren til Music And Lyrics (Et Sikkert Hit)

Kategorier
BREAKING FILM

Michael Clayton med George Clooney

Den amerikanske thriller fra 2007, Michael Clayton kan nu ses på Netflix Danmark.

Michael Clayton (George Clooney) er en in-house “fixer” hos Kenner, Bach & Ledeen, der er et af de største advokatfirmaer i New York.

Med en fortid som offentlig anklager har Clayton uden problemer klaret firmaets mere beskidte sager lige fra kompromitterende historier i dagspressen til korrupte politikere. Men han er udbrændt og træt af jobbet. En skilsmisse, et fejlslagent forretningseventyr og stigende gæld betyder imidlertid, at Clayton er bundet til firmaet.

Karen Crowders (Tilda Swinton) karriere tegner derimod lys. Som nyudnævnt direktør hos U/North, der fremstiller kemiske landbrugsprodukter, er hun ved hjælp af Kenner, Bach & Ledeens mest geniale advokat, Arthur Edens (Tom Wilkinson), ved at indgå et særdeles fordelagtigt forlig i en sag, som ellers kunne have ødelagt hendes firma og fremtid.

Men sagen tager en brat drejning, da et skadeligt dokument dukker op. Edens får moralske skrupler og forsøger efterfølgende at sabotere sagen ved at lække de følsomme oplysninger. I al hast bliver Clayton tilkaldt for at redde situationen. Med Edens står han foran den største udfordring i sin karriere – og i sit liv!

Filmen er instrueret af Tony Gilroy.

Politiken gav filmen 5 stjerner og skrev: “Mere end cool, mere end voksen, mere end ærlig. Her må der så endnu en gang være Oscarpotentiale.”

Michael Clayton kom på Netflix den 1. oktober 2016.

Se traileren til Michael Clayton