Kategorier
FILM

Reign Over Me med Adam Sandler på Netflix

Den amerikanske film fra 2007, Reign Over Me med Adam Sandler i hovedrollen kan nu ses på Netflix.

Der er fem år siden Charlie (Adam Sandler) mistede sin familie i terrorangrebet den 11. september og Charlie er stadig ikke kommet sig.

En dag møder han sin gamle værelseskammerat Alen (Don Cheadle). De to mænd genoptager deres gamle venskab, og selvom deres livssituationer på overfladen er helt forskellige, så har de begge stærkt brug for en at snakke med.

Filmen er instrueret af  Mike Binder og har blandt andre Liv Tyler og Jada Pinkett Smith på rollelisten.

Reign Over Me kom på Netflix den 22. marts 2017.

Se traileren til Reign Over Me

Kategorier
BREAKING FILM

The United States of Leland med Ryan Gosling

Det amerikanske drama fra 2003, The United States of Leland med en ung Ryan Gosling i hovedrollen kan nu ses på Netflix.

Den 16-årige dreng, Leland Fitzgerald (Ryan Gosling) er, som folk er flest. Det, der imidlertid adskiller ham fra mængden er, at han har begået et bestialsk mord på en lille autistisk dreng.

Leland bliver nu sendt på en ungdomssanstalt, hvor en af lærerne, Pearl Madison (Don Cheadle) gør sit yderste for at hjælpe den problemtyngde teenager med at finde ud af, hvorfor han begik denne frygtelige gerning.

Til at begynde med er lærerens hensigter dog rent egoistiske, han vil nemlig forsøge at tjene penge på hændelsen ved at skrive en bog. Men i takt med, at han lærer den unge mand at kende, går det op for ham, at han bør lægge sit eget liv radikalt om….

Filmen er instrueret af Matthew Ryan Hoge og i rollen som Lelands far ses Kevin Spacey, mens også Lena Olin, Chris Klein og Martin Donavan er på rollelisten.

CinemaOnline gav filmen 3 stjerner og skrev: “Unge Ryan Gosling er et lyspunkt i denne usammenhængende fortælling om drabet på en handicappet dreng.”

The United States of Leland kom på Netflix den 1. oktober 2016.

Se traileren til The United States of Leland

Kategorier
BREAKING FILM

Den sandfærdige historie ‘Hotel Rwanda’ på Netflix

Den 3 x Oscar nominerede historiske film Hotel Rwanda fra 2004 kan nu ses på Netflix Danmark.

Hotel Rwanda fortæller den autentiske historie, om katastrofen i Rwanda, hvor et af historiens værste folkedrab finder sted i 1994. På kun tre måneder nedslagter  hutu-ekstremister næsten en million mennesker, hovedsageligt tutsier, uden at verdenssamfundet gør noget. Stammekrigen mellem hutuer og tutsier i Rwanda fylder intet i nyhedsudsendelserne.

Mødt med disse grusomheder og inspireret af sin kærlighed til sin egen familie, viser hotelejeren og hutu Paul Rusesabagina (Don Cheadle), at han har modet til at redde over tusind hjælpeløse tutsier, der er på flugt fra massakren ved at lade dem bo på det hotel, hvor han er direktør.

Dette er historien, der ikke burde kunne ske i vores verden, men som skete alligevel. En gribende fortælling om næstekærlighed og om at tage ansvar – selv når resten af verden lukker øjnene.

Den virkelige Rusesabagina er i dag 60 år gammel og bor i Belgien med sin hustru og deres fire børn og to adopterede niecer.

Hotel Rwanda blev nomineret til tre Oscars, for bedste mandlige hovedrolle (Don Cheadle), bedste kvindelige birolle (Sophie Okonedo) og bedste originale manuskript (Terry George og Keir Pearson).

Hotel Rwanda kom på Netflix den 6. februar 2015.

Se traileren til ‘Hotel Rwanda’

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

2. sæson af House of Lies på Netflix

Anden sæson af den prisbelønnede amerikanske komedieserie House of Lies er netop kommet på Netflix Danmark.

Vi er tilbage hos den charmerende Marty Kaan (Don Cheadle), som er chef-konsulenten i The Pod og hans lille gruppe af konsulenter, der består af Jeannie (Kristen Bell), Clyde (Ben Schwartz) og Doug (Josh Lawson).

Her i anden sæson fortsætter Marty og gruppen med at forfølge kunder på deres egen specielle måde, men i kølvandet på sexchikane skandalen må de vænne sig til den nye firmakultur i Galweather & Stearn. Marty og Jeannie får samtidig problemer med at holde privatlivet og arbejdslivet adskilt og de to kæmper med følelserne for hinanden.

Oplev masser af sex, løgne og korruption i de 12 nye afsnit af andene sæson af House of Lies, hvor Don Cheadle i øvrigt modtog en Golden Globe i 2013 for sin rolle som Marty.

House of Lies på Netflix

House of Lies, der ikke må forveksles med House of Cards, er løst baseret på den tidligere topkonsulent Martin Kihns bog “House of Lies: How Management Consultants Steal Your Watch and Then Tell You the Time”, der handler om hans tid i et konsulentfirma, hvor alt kan lade sig gøre.

SE FLERE SERIENYHEDER PÅ NETFLIX HER

Der er indtil videre lavet fire sæsoner af House of Lies og 4. sæson får premiere på den amerikanske tv-kanal Showtime den 11. januar 2015.

2. sæson af House of Lies kom på Netflix den 1. januar 2015, hvor også første sæson ligger.

Se traileren til 2. sæson af House of Lies

 

Kategorier
BREAKING SERIER

“House of Lies” – Ny komedieserie på Netflix

Første sæson af den prisbelønnede dramakomedieserie “House of Lies” er netop kommet på Netflix Danmark.

Serien er baseret på den tidligere topkonsulent Martin Kihns bog “House of Lies: How Management Consultants Steal Your Watch and Then Tell You the Time”, der handler om hans tid i et konsulentfirma, hvor alt kan lade sig gøre.

I “House of Lies” følger vi den charmerende og hurtig talende Marty Kaan (Don Cheadle), som er chef-konsulenten i The Pod. En lille gruppe konsulenter som også består af Jeannie (Kristen Bell), Clyde (Ben Schwartz) og Doug (Josh Lawson). Vi følger hvordan denne lille gruppe bliver sendt ud til forskellige virksomheder, hvordan de arbejder og hvordan de præsenterer deres forslag for virksomhedsledelsen. Oplev masser af sex, løgne og korruption i alle 12 afsnit fra første sæson hvor den amerikanske virksomhedskultur i den grad sættes på spidsen.

“House of Lies” fik premiere på den amerikanske kabel tv-kanal Showtime i 2012, hvor man i øjeblikket (januar 2014) er i gang med 3. sæson.

Første sæson, som består af 12 afsnit, kom på Netflix Danmark den 29. januar 2014. Se serien HER

Don Cheadle modtog en Golden Globe i 2013 for sin indsats som Marty i serien “House of Lies”

Se traileren til 1. sæson af “House of Lies”