Kategorier
BREAKING FILM

3:10 To Yuma

Den Oscar-nominerede amerikanske western fra 2007, 3:10 To Yuma med Russel Crowe og Christian Bale i hovedrollerne kan nu ses på Netflix.

Dan Evans (Christian Bale) er en retskaffen men fattig ranchejer, som kæmper en brav kamp for at holde sammen på sin lille familie.

Lykken tilsmiler dog Dan, da den berømte røver Ben Wade (Russell Crowe) er blevet fanget.

Wade skal overføres fra den lille by Brisbee til retten i Yuma i Arizona. En rejse som absolut ikke er risikofri, da Wades bande vil gøre alt for at befri deres leder.

Dan melder sig derfor straks, da der efterlyses raske mænd, der mod en klækkelig betaling vil tage med på fangetransporten og forhindre et eventuelt overfald fra Wades bande. Undervejs krydser Dan og Wade klinger, og selvom de er hinandens diametrale modsætninger, viser det sig, at de har mere tilfælles end først antaget.

Filmen er instrueret af James Mangold og er en genindspildning af filmen med samme titel fra 1957.

3:10 To Yuma på Netflix

Berlingske gav filmen 5 stjerner og skrev: “…er ikke så helstøbt som sin forgænger fra 1957, men den er stor, flot og farverig underholdning.”

3:10 To Yuma kom på Netflix den 1. marts 2017.

Se traileren til 3:10 To Yuma

Kategorier
BREAKING FILM

Jensen & Jensen

Den danske fremtids spændingsfilm, Jensen & Jensen fra 2011 kan nu ses på Netflix.

København år 2019.

Finanskrisen raser stadig og er værre, end nogen kunne have forudset. Bygninger forfalder og alt koster penge. Rockerne har overtaget politiets opgaver, og landet er styret af Danmarks Banken.

Arbejdsløshed, inflation og kriminalitet er skyhøj, hvilket har åbnet døren for et hidtil ukendt erhverv i Danmark – dusørjægeren!

Det er her, vi møder brødrene Bjarne (Nicolas Bro) og Jimmy (Mick Øgendahl) Jensen. Begge står i livstruende gæld – den ene til blodtørstige kreditorer, den anden til en pengegrisk eks-kone. De vælger derfor at blive dusørjægere og går på jagt efter en af Europas mest eftersøgte forbrydere – Milo (Jens Jacob Tychsen)!

Jyllands-Posten gav filmen 3 stjerner og skrev: “Helt sikkert vil et betragteligt publikum tage ”Jensen & Jensen” til sig og more sig kosteligt, og det er alle vel undt.”

Jensen & Jensen kom på Netflix den 18. december 2016.

Se traileren til Jensen & Jensen

Kategorier
BREAKING FILM

Dannys Dommedag

Den danske spændingsfilm fra 2014, Dannys Dommedag  kan nu ses på Netflix.

Teenagebrødrene Danny (William Jøhnk Nielsen) og William (Thomas Garvey) er uenige om alting, men da mystiske og ukendte rovdyr angriber byen og indtager deres hus, må de i al hast forskanse sig i kælderen for at undslippe rovdyrenes klør.

Danny er overbevist om, at det er sikrest at blive i kælderen, mens William insisterer på, at de skal ud og lede efter deres mor. Men uden deres forældre, strøm, mad og vand er brødrene tvunget til at overvinde deres forskelligheder og hjælpe hinanden for at undslippe rovdyrene.

Filmen er instrueret af Martin Barnewitz efter manuskript af Søren Grinderslev Hansen.

 CinemaZone gav filmen 5 stjerner og skrev: “…er ikke en perfekt film, men den giver store forhåbninger til, at den danske filmbranche er andet end bestseller-filmatiseringer og kernefamiliefilm.”
Dannys Dommedag kom på Netflix den 18. december 2016.

Se traileren til Dannys Dommedag

Kategorier
BREAKING FILM

The Escapist på Netflix

Den britiske spændingsfilm, The Escapist fra 2008 kan nu ses på Netflix.

,Frank Perry (Brian Cox) er straffefange, der skal sidde 14 år bag tremmer uden mulighed for prøveløsladelse. Da hans datter, som han aldrig ser, bliver alvorligt syg, beslutter han sig for at forsøge at slutte fred med hende inden det er for sent.

Han udtænker en snedig flugtplan og allierer sig med en gruppe dysfunktionelle medfangere. En samling rå udskud, der ikke kan udstå hinanden, men med én ting tilfælles – et brændende ønske om at slippe ud af helvedet…

Instruktør: Rupert Wyatt

Filmen kom desværre ikke op i de danske biografer, men det bør på inden måde afholde dig fra at se den. Du har udsigt til en actionspækket, nervepirrende og rå film med mange optagelser fra Londons undergrund.

The Escapist kom på Netflix den 15. november 2016.

Se traileren til  The Escapist

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Arne Dahl A-gruppen sæson 2 på Netflix

Sæson 2 af den svenske krimiserie om Arne Dahl A-Gruppen kan nu ses på Netflix Danmark.

Arne Dahl A-gruppen er kaldt for en skandinavisk udgave af CSI.

Omdrejningspunktet er A-Gruppen, der er Rigskriminalpolitiets specialenhed for voldskriminalitet med internationale aspekter.

Gruppens chef er kriminalkommisær Jenny Hultin (Irene Lindh). Hun har selv udvalgt seks betjente fra hele landet til A-gruppen: Den pludselige ene-mor Kerstin Holm (Malin Arvidsson), den intellektuelle svenskfinske Arto Söderstedt (Niklas Åkerfelt), den tidligere bodybuilder Gunnar Nyberg (Magnus Samuelsson), den ældre Viggo Norlander (Claes Ljungmark) og den rå politibetjent, Paul Hjelm (Shanti Roney), der efter et gidseldrama hyldes som både helt og stemples som racist.

A-gruppen består af en række kompetente og usædvanlige efterforskere, der finder nye veje og mønstre, når det ser allermest sort og kompliceret ud. Serien er også et portræt af et land, der har mistet sin uskyld og et Sverige, hvor de internationale forbrydelser rykker tættere og tættere på.

Arne Dahl A-gruppen sæson 1 på Netflix:

1+2 : Misterioso

Tre svenske finansmænd myrdes med en nats mellemrum og frygt for at det vil fortsætte får Rigspolitiet til lynhurtigt at oprette specialenheden A-gruppen med kriminalkommisær Jenny Hultin (Irene Lindh) som chef. Der er stort pres på for at opklare sagen inden flere finansmænd myrdes. Er der en sammenhæng mellem ofrene, eller er de tilfældigt udvalgt? Hvem er den sporløse morder, der iskoldt skyder svenske finansmænd? Hvad er det, han vil? Medierne kalder ham Finansmorderen, og da sporene begynder at lede i retning mod den russiske mafia, bliver situationen først rigtig kritisk.

3+4 : Ondt Blod

Arne Dahl A-Gruppen: Ondt Blod
Arne Dahl A-Gruppen: Ondt Blod

Midt under en fødselsdagsfest går alarmen. En svensk mand er fundet brutalt myrdet i Newark Lufthavn. Ofret havde to dybe huller i halsen, og morderen sidder nu på et fly på vej mod Stockholm. Med skjult identitet smutter morderen forbi politiet i Arlanda Lufthavn, og Sverige har importeret sin første amerikanske seriemoder. Hultin kaldes til New York, hvor hun i hemmelighed får skræmmende information om ”The Kentucky Killer”.

5+6 : Op til toppen af bjerget

En svensk familie er på bilferie i Holland. Pludselig sprænges deres bil i luften i en voldsom eksplosion. Manden, kvinden og det lille barn omkommer øjeblikkeligt. Attentatet lander direkte hos A-gruppen. Manden i bilen var politibetjent og han var desuden infiltrator og arbejdede undercover på stjernekokken David Billingers restaurant. Billinger er en kendis, der er elsket af sladderbladene, kendt for sine tre toprestauranter… og eftersøges nu af politiet med mistanke om narkovirksomhed.

7+8 : Vældige Vande

Ved en politiaktion i en forstad til Stockholm er en afrikansk flygtning blevet skudt af en politimand. Under en pause i forhøret er manden sporløst forsvundet. Kort efter har en indbrudstyv gjort et makabert fund. A-gruppen har pludselig to mærkelige sager på sit bord.

9+10 : Europa Blues

En lun sommernat. Stilheden brydes, da en jødisk hjerneforsker findes hængende ved fødderne over en grav på Skogskyrkogården i Stockholm. Udenfor en flygtningelejr i Vresta venter samtidig en bil med motoren igang. Nogle minutter senere har en lang og risikabel flugt mod et fjernt mål taget sin begyndelse. Morgenen efter gør en opsynsmand en makaber opdagelse i jærvhegnet på Skansen og sporene begynder at tegne sig. Sommeren har fået en dårlig start for A-gruppen. Forandringens kolde vinde blæser gennem korridorerne hos kriminalpolitiet, og et sted i Europa venter ondskaben på kriminalinspektør Arto Söderstedt.

Arne Dahl A-gruppen sæson 2 på Netflix

1+2: En skærsommernatsdrøm

Arne Dahl - En skærsommernatsdrøm
Arne Dahl – En skærsommernatsdrøm

En række brutale mord på polske kvinder, som i hemmelighed gemmer sig i Sverige, bliver den nye A-gruppes første efterforskning. Ofrene viser sig at være nøglevidner i en stor retssag mod den polske mafia. Tre af dem er blevet fundet dræbt i løbet af et par dage, og to er savnet. Håbet er, at de savnede kvinder fortsat er i live. Politiefterforsker Kerstin Holm får ansvaret, da jagten på en hensynsløs morder og hans lyssky ofre begynder.

3+4: Dødsmesse

En tidlig morgen udsættes et bankkontor i det centrale Stockholm for et voldsomt røveri, men da politiet stormer lokalerne, er røverne sporløst forsvundet. Hændelsen forvirrer A-gruppen, som under tilsyn fra den amerikanske efterretningstjeneste vil tage sig af efterforskningen. Da de finder et mærkeligt gemmested i banklokalernes væg med spor af hemmeligheder fra den kolde krigs dage, indser man hurtigt, at røverne bare er brikker i et større spil. Et spil, som hurtigt kommer til at kræve flere ofre.

5+6: Mørketal

To svenske piger er fundet døde i udkanten af Bruxelles. Omstændighederne peger på en hensynsløs menneskehandel og mod MC-banden Black Hearts’ forgrening i Sverige. Da yderligere en pige forsvinder fra samme område, ser A-gruppen et chokerende mønster. Kort efter findes en mistænkt kidnapper brutalt myrdet, og koblingen til Black Hearts bliver endnu mere gådefuld. Er det nogle andre, som står bag? Den forsvundne piges skæbne hviler nu helt i A-gruppens hænder.

7+8: Efterskælv

Eksplosionen er kraftig og ødelæggelserne enorme, da et tog eksploderer i Stockholms tunnelsystem en nat i november. Landet er i chok, men da nogle, som kalder sig ’Siffins Hellige Ryttere’ tager skylden for det i en anonym samtale, som det lykkes A-gruppen at spore, tror de, at de er tæt på anholdelse. Hvad politiet ikke ved er, at det her bare er begyndelsen på en jagt omkranset af politisk ekstremisme, had og død.

9+10: Himmeløje

En halvnøgen og mishandlet kvinde vakler gennem et julepyntet Stockholm. Sporene leder politiet til et lager med illegale medicinske præparater, som alle kan kobles til den internationale smuglerorganisation Maximus. Ifølge Interpol er organisationens hovedmand sandsynligvis i Sverige, og A-gruppens opgave bliver at finde ham. Efterforskningen byder på en række mærkelige opdagelser, da et antal kvinder findes mishandlede og myrdede. Det, ofrene har tilfælles, er, at de bliver fundet med hvide pudebetræk over ansigterne.

Arne Dahl A-gruppen på Netflix

Arne Dahl er i virkeligheden forfatteren Jan Arnald, der ved at bytte rundt på bogstaverne i sit navn kom frem til pseudonymet Arne Dahl. Da første bog om A-gruppen udkom vidste ingen derfor hvem Arne Dahl var, hvilket var med til at gøre bogen til en bestseller. Få år senere afslørede en journalist hvem der gemte sig bag navnet.
Arne Dahl A-gruppen sæson 2 kom på Netflix den 3. november 2016, hvor også sæson ligger.

Se traileren til Arne Dahl A-gruppen (Misterioso)

Kategorier
BREAKING SERIER

Person of Interest sæson 3 nu på Netflix

Den vanvittig spændende amerikanske krimi-serie Person of Interest sæson 3 er netop kommet på Netflix Danmark.

Længere nede i artiklen fortæller jeg, hvordan du også kan se Person of Interest sæson 4 og 5 på Netflix….allerede nu.

Person of Interest handler om den tidligere elitesoldat og CIA-aget, John Reese (Jim Caviezel), der på papiret er død, men i den grad fortsat er i live uofficielt.

Reese hyres af den mystiske mangemillionær og IT-nørd, Mr. Finch (Michael Emerson), som er manden bag et elektronisk overvågningsberedskab, der blev etableret efter 9/11 med henblik på at hindre en gentagelse.

Finch har opdaget, at systemet kan bruges til at forudse forbrydelser. Problemet er bare, at når systemet hiver en person i søgelyset, så ved man ikke om det er offeret eller gerningsmanden. Finch ønsker derfor at få John Reese at overvåge disse Persons of Interest.

NYE SERIER PÅ NETFLIX? SE DEM HER

Det er J.J. Abrams, der stod bag serien Lost og Jonathan Nolan, der stod bag The Dark Knight, som er gået sammen i denne prisbelønnede TV-serie, der i overordnede plot kan minde om Minority Report.

Persons of Interest på Netflix

Der er lavet  i alt fem sæsoner af Person of Interest.

Det er muligt at se sæson 4 og sæson 5 på Netflix USA. Alt hvad det kræver er dit danske Netflix-abonnement og en VPN-tjeneste som f.eks. StrongVPN eller en SmartDNS tjeneste, som f.eks. Unlocator.

Prøv Unlocator 100% gratis i 7 dage HER.

Den sidste sæson, sæson 5 blev sendt på amerikansk tv i maj og juni 2016, hvorefter CBS noget overraskende meddelte, at serien lukkede ned.

En beslutning der kom bag på rigtig mange fans og som har gjort dem frustrede. Flere har ligefrem krævet endnu en sæson, så de kunne få at vide hvad der sker med Grace og Finch. På et tidspunkt blev der spekuleret, at Netflix ville genoplive serien med en sæson 6 eller måske lave en spin-off af den populære serie, men det afvises af seriens bagmand, Jonathan Nolan.

Person of Interest sæson 3 kom på Netflix den 1. november 2015, hvor også de to første sæsoner ligger.

Se traileren til Person of Interest sæson 3

https://www.youtube.com/watch?v=cHAkC6ooIq8

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: Slasher på Netflix

Den canadisk-amerikanske horror-serie, Slasher kan nu ses på Netflix.

Mange år efter det uhyggelige mord på sine forældre, beslutter Sarah Bennett (Katie McGrath) sig for at starte på en frisk og flytte tilbage til sin hjemby, Waterbury sammen med sin mand Dylan (Brandon Jay McLaren). De flytter ind i det samme hus, hvor hendes forældre brutalt blev dræbt, den dag hun blev født.

De finder hurtigt ud af, at historien gentager sig og byen terroriseres af en ny seriemorder, der kopierer og genskaber tidligere mord, der i blandt mordene på Sarahs forældre.

Alle i Waterbury er under mistanke…og i fare for at blive det næste offer: Inklusiv Sarahs mand, Dylan – ja endda Sarahs kæderygende bedstemor Brenda (Wendy Crewson), Cam (Steve Byers), der er ven af familien og byens politichef Iain (Dean McDermott) er under mistanke.

Da Sarah dykker ned i sin egen fortid, finder hun ud af, at sandheden om hendes liv er mere skræmmende end seriemorderens hærgen.

Slasher på Netflix

Det er Aaron Martin, der har skrevet og produceret serien og han har udtalt, at han ville skabe noget, som skræmte ham selv. Han var simpelthen træt af at skrive og producere dramaserier.

Der er indtil videre kun produceret en enkelt sæson af Slasher og det er uvist, om der kommer en sæson 2.

Slasher sæson 1 kom på Netflix den 1. juli 2016.

Se traileren til Slasher 

 

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Actionbraget Headhunterne på Netflix

En af Skandinaviens største filmsucceser Headhunterne med Nikolaj Coster-Waldau fra 2011 kan nu ses på Netflix.

Den charmerende svindler, Roger (Aksel Hennie), er en mand, der tilsyneladende har alt. Han er Norges mest succesrige headhunter, og er gift med den alt for smukke galleriejer Diana (Synnøve Macody Lund).

Men med luksusvilla og et overklasseliv lever Roger så meget over evne, at han må stjæle lidt for meget kunst, for at holde hovedet over vandet økonomisk. For Roger er en risikofyldt sidegeschäft som kunsttyv en nødvendighed – men økonomien skal snart blive hans mindste problem. På en fernisering præsenterer hans kone ham for hollænderen Clas Greve (Nikolaj Coster-Waldau).

Han er ikke bare den perfekte kandidat til enhver topstilling med en baggrund som topchef i elektronikbranchen, lejesoldat og et ikke ubetydeligt dametække. Han er også i besiddelse af et nærmest uvurderligt Rubensmaleri. Roger øjner chancen for med ét at blive sine økonomiske problemer kvit – og begiver sig ud på sit største kup.

Indbruddet hos Greve går problemfrit, men på vej ud opdager Roger noget, der gør, at det snart er ham selv, der bliver jagtet… Alle vil have noget. Ingen får det gratis.

Headhunterne på Netflix

Morten Tyldums filmatisering af Jo Nesbøs krimi Headhunterne er en tempofyldt actionthriller, som nemt lever op til selv de største Hollywood-produktioner.

De danske anmeldere uddelte masser af stjerner til filmen og Berlingske gav den 5 stjerner og skrev: “Headhunterne er først og fremmest en film, der ikke skammer sig over at ville underholde, og flintrer ad sted som en halshugget høne. Plottet (…) er grinagtigt usandsynligt, men midt i den fortættede og opfindsomme handling smider man med måbende henrykkelse sin skepsis fra sig.” 

Headhunterne kom på Netflix den 5. december 2015.

Se traileren til Headhunterne

 

Kategorier
BREAKING FILM OG SERIE NYT NYHEDER

Seriepremiere: Jessica Jones på Netflix

Nu kommer hele verden til at kende hendes navn: Marvel’s Jessica Jones kan nu ses på Netflix

Spændingsserien om Marvel’s Jessica Jones går tæt ind på livet af Jessica Jones (Kristen Ritter), der kæmper mod dæmoner både udefra og indefra. Efter en tragisk ende på en kort superhelte-karriere, genopbygger hun sit liv ved at etablere sit eget detektivbureau, hvor hun løser sager i New York City.

Udover Kristen Ritter ses bl.a. Racheal Taylor (Trish Walker), David Tennant (Kilgrave) og Mike Colter (Luke Cage).

Jessica Jones er en ny original serie fra Netflix om eks-superhelten Jessica Jones, der er en af de mest populære, nyere figurer fra Marvel. Serien er den anden serie i rækken af fire Marvel-serier, der alle får premiere eksklusivt på Netflix. Den første Marvel-serie på Netflix var Daredevil, som fik premiere på Netflix den 10. april.

Jessica Jones på Netflix

Hvis du er vild med kvinder som Lisbeth Salander fra Mænd der hader kvinder, Sarah Lund fra Forbrydelsen og Saga Noren fra Broen, så glæd dig til at møde denne powerkvinde.

Jessica Jones kom på Netflix den 20. november

Se traileren til Jessica Jones

https://youtu.be/sLHmSLnfKSI

 

Kategorier
BREAKING FILM

Dame Konge Es Spion – spionthriller i verdensklasse

Den fransk-britiske spion thriller Dame Konge Es Spion, der er baseret på John le Carrés klassiske spionroman, kan nu ses på Netflix.

Året er 1973 og den kolde krig er på sit højeste. Den britiske efterretningstjeneste SIS, også kaldet MI6, med kodenavnet The Circus, kæmper for Englands sikkerhed, men har svært ved at følge med de tunge drenge – USA og Sovjet – i kampen om pålidelige informationer.

Den knivskarpe agent George Smiley (Gary Oldman) får til opgave at gennemtrævle fortid og nutid i den Britiske Efterretningstjeneste i jagten på en farlig dobbeltagent, der har sent hemmelige informationer videre til Sovjetunionen og dermed bragt England i fare.

Smiley får fat i en liste med de mistænkte agenter. De har kodenavnene Dame, Konge, Es… og Smileys eget navn! Et livsfarligt spil er i gang, og Smiley er fanget i midten.

Dame Konge Es Spion byder på en lang række mesterlige skuespillere bl.a. Gary Oldman, Colin Firth, Tom Hardy, Benedict Cumberbatch og danske David Dencik.

Filmen er instrueret af Tomas Alfredsson, som stod bag Låt den rätte komma in, som indbragte ham priser over hele verden bl.a. en Robert i Danmark.

De danske anmeldere var meget begejstret for Dame Konge Es Spion og Jyllands-Postens anmelder gav den 5 stjerner og skrev: “Det er knugende at følge, frisk luft trænger der ikke ind, men det er også en fantastisk oplevelse – både på grund af filmens gennemførte, intelligente stil og de enkelte billedkompositioners gennemkalkulerede hensigtsmæssighed.”

Dame Konge Es Spion kom på Netflix den 23. juli 2015.

Se traileren til Dame Konge Es Spion