Kategorier
BREAKING FILM

The Escapist på Netflix

Den britiske spændingsfilm, The Escapist fra 2008 kan nu ses på Netflix.

,Frank Perry (Brian Cox) er straffefange, der skal sidde 14 år bag tremmer uden mulighed for prøveløsladelse. Da hans datter, som han aldrig ser, bliver alvorligt syg, beslutter han sig for at forsøge at slutte fred med hende inden det er for sent.

Han udtænker en snedig flugtplan og allierer sig med en gruppe dysfunktionelle medfangere. En samling rå udskud, der ikke kan udstå hinanden, men med én ting tilfælles – et brændende ønske om at slippe ud af helvedet…

Instruktør: Rupert Wyatt

Filmen kom desværre ikke op i de danske biografer, men det bør på inden måde afholde dig fra at se den. Du har udsigt til en actionspækket, nervepirrende og rå film med mange optagelser fra Londons undergrund.

The Escapist kom på Netflix den 15. november 2016.

Se traileren til  The Escapist

 

Kategorier
BREAKING FILM

Red 2 på Netflix

Det amerikanske actionbrag frs 2013, Red 2 med en perlerække af Hollywood-stjerner kan nu ses på Netflix.

Den pensionerede CIA-agent Frank Moses (Bruce Willis) genforener sit hold af umage, ældre eliteagenter for at finde et dødbringende våben, som kan ændre magtbalancen i verden.

For at missionen kan lykkes, skal de overleve en hær af skruppelløse lejemordere, hensynsløse terrorister og magtbegærlige regeringsfolk, som alle er ude på at få fingre i det højteknologiske supervåben.

Missionen bringer Frank og de andre til Paris, London og Moskva, mens de må stole på deres egen snuhed, gammeldags metoder og ikke mindst hinanden for at redde verden.

Filmen er instrueret af Dean Parisot. På rollelisten finder vi store stjerner som Catherine Zeta-Jones, Anthony Hopkins, John Malkovich, Mary-Louise Parker, Helen Mirren, Brian Cox og Byung-Hun Lee

Red 2 på Netflix

BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “Der er et overskud i filmen, som ubesværet formår at være særdeles hårdkogt og charmerende vittig på samme tid. Både Mirren og Malkovich likviderer med rund hånd, mens de uddeler parforholdsråd, og i Paris’ gader får vi en jalousidreven biljagt, der er ‘ Bullit’ værdig.”

Red 2 kom på Netflix den 1. november 2016.

Se traileren til Red 2

Kategorier
FILM

‘Red’ med Brian Cox på Netflix

Den amerikanske thriller Red fra 2008 kan nu ses på Netflix Danmark.

Filmen handler om Avery Ludlow (Brian Cox), der er en dekoreret krigsveteran, som har trukket sig tilbage efter en frygtelig tragedie.

Han bor sammen med hunden Red, som han fik i gave af sin kone på sin 50 års fødselsdag. En dag da han sidder ved en sø og fisker med Red ved sin side, udsættes han for chikane af tre teenagedrenge og de ender med at dræbe hans elskede hund.

Den normalt så rolige og afbalancerede Avery Ludlow tager sagen i sine egne hænder og han begiver sig ud på en personlig vendetta for at skabe retfærdighed – koste hvad det koste vil.

Red kom ikke i de danske biografer, men det skal du ikke lade dig skræmme af. Filmen er baseret på en roman af Jack Ketchum og den vandt en pris ved Sundance Filmfestivalen i 2008.

Red kom på Netflix den 1. marts 2015.

Se traileren til ‘Red’