Den danske spændingsfilm fra 2014, Dannys Dommedag kan nu ses på Netflix.
Teenagebrødrene Danny (William Jøhnk Nielsen) og William (Thomas Garvey) er uenige om alting, men da mystiske og ukendte rovdyr angriber byen og indtager deres hus, må de i al hast forskanse sig i kælderen for at undslippe rovdyrenes klør.
Danny er overbevist om, at det er sikrest at blive i kælderen, mens William insisterer på, at de skal ud og lede efter deres mor. Men uden deres forældre, strøm, mad og vand er brødrene tvunget til at overvinde deres forskelligheder og hjælpe hinanden for at undslippe rovdyrene.
Filmen er instrueret af Martin Barnewitz efter manuskript af Søren Grinderslev Hansen.
CinemaZone gav filmen 5 stjerner og skrev: “…er ikke en perfekt film, men den giver store forhåbninger til, at den danske filmbranche er andet end bestseller-filmatiseringer og kernefamiliefilm.”
Dannys Dommedag kom på Netflix den 18. december 2016.
Den søde julefilm Niko 2 – De flyvende brødre fra 2012 kan nu ses på Netflix Danmark.
Niko 2 – De flyvende brødre er anden film om julemandens lille hjælper, rensdyret Niko (Emil Boda Spallanzani), bor alene sammen med sin mor Luna (Camilla Bendix).
Men da Luna finder en ny kæreste, Lenni (Nicolaj Kopernikus) får Niko også en ny halvbror ved navn Jonni (Gustav Ulfsgaard), som han dog ikke er ret glad for.
Niko tager en dag ud og leger med sine venner og efterlader Jonni. Men da de kommer tilbage, er halvbroren blevet kidnappet af Hvide Ulv (Annette Heick), der vil besejre rensdyrene for at overtage magten i vildmarken. Det er nu op til Niko, hans venner og et par nye allierede i hemmelighed at drage ud for at redde Jonni og forsøge at besejre Hvide Ulv og hendes hjælpere.
Glæd dig til et brag af en film, der helt sikkert vil fornøje familiens yngste, men så sandelig også deres forældre.
Filmen er instrueret af finske Kari Juusonen, der også stod bag den første Niko-film og danske Jørgen Lerdam, der stod bag den danske animationsfilm, Olsenbanden på de bonede gulve.
Niko 2 – De flyvende brødre på Netflix
Politiken gav filmen 5 stjerner og skrev: “2’erens fortælling holder lige så fin flyvehøjde som 1’eren, teknisk et niveau højere – og det vil sige på fuldt konkurrencedygtigt internationalt niveau.”
Niko 2 – De flyvende brødre kom på Netflix den 20. december 2015, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale.