Den søde julefilm Niko 2 – De flyvende brødre fra 2012 kan nu ses på Netflix Danmark.
Niko 2 – De flyvende brødre er anden film om julemandens lille hjælper, rensdyret Niko (Emil Boda Spallanzani), bor alene sammen med sin mor Luna (Camilla Bendix).
Men da Luna finder en ny kæreste, Lenni (Nicolaj Kopernikus) får Niko også en ny halvbror ved navn Jonni (Gustav Ulfsgaard), som han dog ikke er ret glad for.
Niko tager en dag ud og leger med sine venner og efterlader Jonni. Men da de kommer tilbage, er halvbroren blevet kidnappet af Hvide Ulv (Annette Heick), der vil besejre rensdyrene for at overtage magten i vildmarken. Det er nu op til Niko, hans venner og et par nye allierede i hemmelighed at drage ud for at redde Jonni og forsøge at besejre Hvide Ulv og hendes hjælpere.
Glæd dig til et brag af en film, der helt sikkert vil fornøje familiens yngste, men så sandelig også deres forældre.
Filmen er instrueret af finske Kari Juusonen, der også stod bag den første Niko-film og danske Jørgen Lerdam, der stod bag den danske animationsfilm, Olsenbanden på de bonede gulve.
Niko 2 – De flyvende brødre på Netflix
Politiken gav filmen 5 stjerner og skrev: “2’erens fortælling holder lige så fin flyvehøjde som 1’eren, teknisk et niveau højere – og det vil sige på fuldt konkurrencedygtigt internationalt niveau.”
Niko 2 – De flyvende brødre kom på Netflix den 20. december 2015, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale.