Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Olsenbanden på Dybt Vand på Netflix

Så er der underholdning for hele familien når Danmarks mest elskede forbrydere igen mødes i filmen, Olsenbanden på Dybt Vand fra 2014, der nu kan ses på Netflix.

2½ tons ølgær, en vakkelvorn boreplatform, en nedslidt ubåd og tre exceptionelle pilsnere er i spil, mens et truende mørke trækker sammen over Nordsøens dybe vande.

En olie-accellerator, der vil kunne mangedoble de efterhånden minimale oliereserver, er det eneste, der kan redde Danmark fra sikker ruin, men opfindelsen befinder sig uheldigvis i hænderne på to skruppelløse bagmænd.

Den velhavende, men hensynsløse Bang Johansen, og hans lige så farlige amerikanske tvillingebror, Bang Bang Johnson står i spidsen for et multinationalt verdensfirma og en mindre hær af slyngler og banditter, en omfangsrig, tidligere kvindelig østtysk sergent samt to glubske krokodiller bevæbnet til og med tænderne.

Så nu ligger fremtiden for verdens lykkeligste folk helt i hænderne på den uforbederlige spjældfugl, Egon, hans to elskelige, men håbløse hjælpere, Kjeld og Benny samt den hysteriske, men farverige Yvonne fra Valby – og denne gang også den sprængfarlige alkoholiker, Dynamit Harry…

olsen-banden-paa-dybt-vand-screenshotStemmerne leveres af nogle af Danmarks bedste skuespillere:
Egon Olsen: Martin Buch
Benny Frandsen: Nicolaj Kopernikus
Kjeld Jensen: Kurt Ravn
Yvonne Jensen: Annette Heick
Dynamit Harry: Lars Ranthe
KA Jensen: Henrik Lykkegaard
Betjent Holm: Jonas Schmidt
Bang Johansen: Søren Sætter Lassen
Bang Bang Johnson: Michael Carøe
Ilze: Søs Egelind

Filmen er instrueret af Jørgen Lerdam.

Olsenbanden på Dybt Vand på Netflix

Jyllands-Posten gav filmen 4 stjerner og skrev: “I Olsen Banden på dybt vand har Lerdam fuldstændig – med uvurderlig hjælp fra Tine Krull Petersens veloplagte manuskript – spiddet de håbløse helte og deres småborgerlige drøm om velstand og pindemadder.”

Olsenbanden på Dybt Vand kom på Netflix den 9. oktober 2016.

Se traileren til Olsenbanden på Dybt Vand

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Niko 2 – De flyvende brødre på Netflix

Den søde julefilm Niko 2 – De flyvende brødre fra 2012 kan nu ses på Netflix Danmark.

Niko 2 – De flyvende brødre er anden film om julemandens lille hjælper, rensdyret Niko (Emil Boda Spallanzani), bor alene sammen med sin mor Luna (Camilla Bendix).

Men da Luna finder en ny kæreste, Lenni (Nicolaj Kopernikus) får Niko også en ny halvbror ved navn Jonni (Gustav Ulfsgaard), som han dog ikke er ret glad for.

Niko tager en dag ud og leger med sine venner og efterlader Jonni. Men da de kommer tilbage, er halvbroren blevet kidnappet af Hvide Ulv (Annette Heick), der vil besejre rensdyrene for at overtage magten i vildmarken. Det er nu op til Niko, hans venner og et par nye allierede i hemmelighed at drage ud for at redde Jonni og forsøge at besejre Hvide Ulv og hendes hjælpere.

Glæd dig til et brag af en film, der helt sikkert vil fornøje familiens yngste, men så sandelig også deres forældre.

Filmen er instrueret af finske Kari Juusonen, der også stod bag den første Niko-film og danske Jørgen Lerdam, der stod bag den danske animationsfilm, Olsenbanden på de bonede gulve.

Niko 2 – De flyvende brødre på Netflix

Politiken gav filmen 5 stjerner og skrev: “2’erens fortælling holder lige så fin flyvehøjde som 1’eren, teknisk et niveau højere – og det vil sige på fuldt konkurrencedygtigt internationalt niveau.” 

Niko 2 – De flyvende brødre kom på Netflix den 20. december 2015, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale.

Se traileren til Niko 2 – De flyvende brødre

Kategorier
BREAKING FILM

‘Olsenbanden på de bonede gulve’ nu på Netflix

For første gang er den berømte trio Egon, Kjeld og Benny nu i en animeret udgave.

Olsenbanden skal denne gang arbejde for selveste Statsministeriet. Opgaven lyder på at stjæle H.C. Andersens originale fjerpen fra det Danske Eksport Museum. Fjerpennen skal angiveligt gives til Kinas eventyrglade præsident som gave for en lyssky handel med våben. Det gælder intet mindre end Rigets sikkerhed og gode omdømme.

Heldigvis har Egon en plan. Han skal bare bruge en boremaskine, et glas honning, en flaske økologisk sveskejuice og en god bunke døde rotter.

Filmen kom i de danske biografer i 2010 i både en 3D og almindelig 2D udgave. Det er holdet som også lavede ‘Terkel i knibe’ og ‘Rejsen til Saturn‘, der står bag ‘Olsenbanden på de bonede gulve’.

De danske anmeldere var lidt lunke i deres anmeldelser af filmen. Politiken var dog begejstret og gav den 4 stjerner: ‘Stik imod alle odds virker filmen faktisk morsom, opfindsom og veldrejet i lange passager. Man kunne have ventet det modsatte, fordi originalerne jo allerede selv brugte alle tegnefilmenes gags, rytmer og detaljerede usandsynligheder’

De danske stemme leveres eminent af Martin Buch, Nicolaj Kopernikus og Esben Pretzmann – og Annette Heick er i særklasse fantastisk i sin gengivelse af Yvonne.

Der er helt sikkert lagt op til vaskeægte familiehygge foran fjernsynet med ‘Olsenbanden på de bonede gulve‘, som kom på Netflix den 15. marts 2014.

Se traileren til ‘Olsenbanden på de bonede gulve’

http://youtu.be/FCbeoh8UoY8