Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: Dicte på Netflix

TV2’s populære krimiserie, Dicte sæson 1 og 2 kan nu ses på Netflix.

Kriminalreporter Dicte Svendsen (Iben Hjejle) vender tilbage til barndomsbyen Aarhus med sin teenagedatter Rose (Emilie Claudius Kruse) for at starte på en frisk efter skilsmissen fra Roses far, Torsten (Lars Ranthe).

På lokalavisen Dagbladet skyr Dicte ingen midler for at finde frem til sandheden og giver ikke op, før hun finder den! Men Dictes ihærdighed er ofte en pestilens for politiets hovedefterforsker, John Wagner (Lars Brygmann).

Dictes både modige og følelsesmæssige indblanding i kriminalsagerne tager ofte en personlig drejning, som bringer hende tættere på den sandhed, hun søger allermest. Hendes egen.

Dicte på Netflix

Der er lavet i alt 3 sæsoner af krimiserien og ifølge TV2 blev sæson 3 også endestationen for den populære serie. Lars Brygmann, Dar Salim, Lærke Winther, Emilie Kruse og Ditte Ylva Olsen er alle enige om, at det er et vemodigt farvel til den lille serie-familie. Se mere her.

Dicte sæson 1 og 2 kom på Netflix den 1. januar 2016.

Se traileren til Dicte

 

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

Dirch på Netflix

Det episke og livsbekræftende drama fra 2011 om hele Danmarks Dirch kan nu ses på Netflix.

København i slutningen af 50´erne. Et stort, forventningsfuldt publikum stimler sammen ned ad Frederiksberg Allé. De er alle kommet for især at se Dirch Passer (Nikolaj Lie Kaas).

30 år gammel og allerede en myte.

Med et blik, en enkelt replik, har han publikum i sin hule hånd. Sammen med sin makker og sjæleven, Kjeld Petersen (Lars Ranthe), er han på toppen af verden.

De lægger gader øde med deres symbiotiske og fantastiske timing i revyernes højborg – Stig Lommers (Lars Brygmann) farverige ABC scene.

Alt, hvad Dirch nogensinde har drømt om, er virkelighed.

Han og Kjeld nyder livet som berømtheder til fulde med endeløse byture, letlevende damer, og konstant arbejde. Men i kulisserne lurer dæmonerne. Sceneskræk, druk, jalousi og spirende ambitioner om at spille seriøse roller kaster skygger i de to komikeres venskab, og den konfliktsky, generte Dirch Passer må prøve at tage sit liv i egne skrøbelige hænder.

Filmen spænder over 3 årtier og er en episk og tragisk historie om livet bag scenen, om rodløse bekræftelsessyge mennesker, der forsøger at bekæmpe dæmonerne i kulissen, angsten, alkoholismen og ensomheden. Men frem for alt er Dirch en larmende hyldest til livet, til kærligheden og til kunsten.

Filmen er instrueret af Martin Zandvliet.

Dirch på Netflix

BT gav filmen topkarakter – 6 stjerner – og skrev: “Lars Ranthe og Nikolaj Lie Kaas er totalt overbevisende. De ligner ikke meget, men vi skal ikke mange sekunder ind i filmen, før det er ligegyldigt.”  

Dirch kom på Netflix den 1. november 2016.

Se traileren til Dirch

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Olsenbanden på Dybt Vand på Netflix

Så er der underholdning for hele familien når Danmarks mest elskede forbrydere igen mødes i filmen, Olsenbanden på Dybt Vand fra 2014, der nu kan ses på Netflix.

2½ tons ølgær, en vakkelvorn boreplatform, en nedslidt ubåd og tre exceptionelle pilsnere er i spil, mens et truende mørke trækker sammen over Nordsøens dybe vande.

En olie-accellerator, der vil kunne mangedoble de efterhånden minimale oliereserver, er det eneste, der kan redde Danmark fra sikker ruin, men opfindelsen befinder sig uheldigvis i hænderne på to skruppelløse bagmænd.

Den velhavende, men hensynsløse Bang Johansen, og hans lige så farlige amerikanske tvillingebror, Bang Bang Johnson står i spidsen for et multinationalt verdensfirma og en mindre hær af slyngler og banditter, en omfangsrig, tidligere kvindelig østtysk sergent samt to glubske krokodiller bevæbnet til og med tænderne.

Så nu ligger fremtiden for verdens lykkeligste folk helt i hænderne på den uforbederlige spjældfugl, Egon, hans to elskelige, men håbløse hjælpere, Kjeld og Benny samt den hysteriske, men farverige Yvonne fra Valby – og denne gang også den sprængfarlige alkoholiker, Dynamit Harry…

olsen-banden-paa-dybt-vand-screenshotStemmerne leveres af nogle af Danmarks bedste skuespillere:
Egon Olsen: Martin Buch
Benny Frandsen: Nicolaj Kopernikus
Kjeld Jensen: Kurt Ravn
Yvonne Jensen: Annette Heick
Dynamit Harry: Lars Ranthe
KA Jensen: Henrik Lykkegaard
Betjent Holm: Jonas Schmidt
Bang Johansen: Søren Sætter Lassen
Bang Bang Johnson: Michael Carøe
Ilze: Søs Egelind

Filmen er instrueret af Jørgen Lerdam.

Olsenbanden på Dybt Vand på Netflix

Jyllands-Posten gav filmen 4 stjerner og skrev: “I Olsen Banden på dybt vand har Lerdam fuldstændig – med uvurderlig hjælp fra Tine Krull Petersens veloplagte manuskript – spiddet de håbløse helte og deres småborgerlige drøm om velstand og pindemadder.”

Olsenbanden på Dybt Vand kom på Netflix den 9. oktober 2016.

Se traileren til Olsenbanden på Dybt Vand