Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: Dicte på Netflix

TV2’s populære krimiserie, Dicte sæson 1 og 2 kan nu ses på Netflix.

Kriminalreporter Dicte Svendsen (Iben Hjejle) vender tilbage til barndomsbyen Aarhus med sin teenagedatter Rose (Emilie Claudius Kruse) for at starte på en frisk efter skilsmissen fra Roses far, Torsten (Lars Ranthe).

På lokalavisen Dagbladet skyr Dicte ingen midler for at finde frem til sandheden og giver ikke op, før hun finder den! Men Dictes ihærdighed er ofte en pestilens for politiets hovedefterforsker, John Wagner (Lars Brygmann).

Dictes både modige og følelsesmæssige indblanding i kriminalsagerne tager ofte en personlig drejning, som bringer hende tættere på den sandhed, hun søger allermest. Hendes egen.

Dicte på Netflix

Der er lavet i alt 3 sæsoner af krimiserien og ifølge TV2 blev sæson 3 også endestationen for den populære serie. Lars Brygmann, Dar Salim, Lærke Winther, Emilie Kruse og Ditte Ylva Olsen er alle enige om, at det er et vemodigt farvel til den lille serie-familie. Se mere her.

Dicte sæson 1 og 2 kom på Netflix den 1. januar 2016.

Se traileren til Dicte

 

Kategorier
BREAKING FILM

Eventyrfilmen ‘Ronal Barbaren’ på Netflix

Den danske animerede eventyrfilm Ronal Barbaren fra 2011 kan nu ses på Netflix.Filmen handler om den unge Ronal, der lever i en barbarisk landsby. Han er svag, spinkel og har bestemt ikke de sædvanlige barbariske træk, som alle andre i stammen og  har derfor store problemer med at blive taget alvorligt. En dag bliver hans landsby pludselig angrebet af den onde Volcazar og det meste af stammen bliver kidnappet.Ronal beslutter sig for at gå ud i den farlige verden for at redde barbarerne og bekæmpe Volcazar. Han får hjælp af den buttede skjald Alibert, den metroseksuelle Elric og den smukke mø Zandra. Undervejs konfronteres han med mange udfordrende og farlige situationer, som han må komme helskindet igennem for at kunne nå sit mål.

Det er holdet bag film som ‘Terkel i Knibe’ og ‘Rejsen til Saturn’, der står bag Ronal Barbaren. Stemmerne leveres af blandt andre Lars Bom, Lars Mikkelsen, Ole Ernst, Preben Christensen, Anders Juul, Bodil Jørgensen, Lærke Winther Andersen og Gitte Nielsen.

Politiken gav Ronan Barbaren 4 stjerner og skrev: “…en veldoseret satire over 1980’ernes bodybuilder-barbarfilm.”Netflix har kategoriseret filmen som ‘Familiefilm’ hvortil vi gerne til tilføje: Ja, men kun hvis familien består af større børn – over 12-13 år. Den egner sig ikke til familiens yngste.Besøg filmens flotte hjemmeside og kom endnu tættere på Ronal Barbaren og hans univers.

Ronal Barbaren kom på Netflix den 4. marts 2015.

Se traileren til ‘Ronal Barbaren’