Kategorier
BREAKING FILM

Jensen & Jensen

Den danske fremtids spændingsfilm, Jensen & Jensen fra 2011 kan nu ses på Netflix.

København år 2019.

Finanskrisen raser stadig og er værre, end nogen kunne have forudset. Bygninger forfalder og alt koster penge. Rockerne har overtaget politiets opgaver, og landet er styret af Danmarks Banken.

Arbejdsløshed, inflation og kriminalitet er skyhøj, hvilket har åbnet døren for et hidtil ukendt erhverv i Danmark – dusørjægeren!

Det er her, vi møder brødrene Bjarne (Nicolas Bro) og Jimmy (Mick Øgendahl) Jensen. Begge står i livstruende gæld – den ene til blodtørstige kreditorer, den anden til en pengegrisk eks-kone. De vælger derfor at blive dusørjægere og går på jagt efter en af Europas mest eftersøgte forbrydere – Milo (Jens Jacob Tychsen)!

Jyllands-Posten gav filmen 3 stjerner og skrev: “Helt sikkert vil et betragteligt publikum tage ”Jensen & Jensen” til sig og more sig kosteligt, og det er alle vel undt.”

Jensen & Jensen kom på Netflix den 18. december 2016.

Se traileren til Jensen & Jensen

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

Alle for to på Netflix

Den danske komedie, Alle for to fra 2011 kan nu ses på Netflix.

De fire barndomsvenner fra filmen Alle for én er spredt for alle vinde.

Martin er ikke længere en del af firkløveret, mens Nikolai (Jonatan Spang) er på prøveløsladelse og vil starte på en frisk.

Brødrene Ralf (Mick Øgendahl) og Timo (Rasmus Bjerg) planlægger et kup, der i bedste Olsen Banden-stil involverer usaltet smør, en slankekur og et stykke snor.

Nikolai er af kommunen blevet indlogeret i et meget belastet område, hvor han umuligt kan invitere sin nye date, Ane, med hjem. Men da Ralf og Timos usandsynlige kup rent faktisk lykkes, øjner Nikolai chancen for at låne penge til en ny lejlighed.

Men da de alle tre bliver snydt af bankdirektøren William Lynge (Kim Bodnia), må de stå sammen om et nyt kup – ligesom “i gamle dage”.

Filmen er instrueret af Rasmus Heide. På rollelisten finder vi også Stine Stengade, Gordon Kennedy, Martin Buch, Laura Christensen og Kurt Ravn.

Alle for to på Netflix

Politiken gav filmen 3 stjerner og skrev: “‘Alle for én’ blev trods sine indlysende mangler en massiv publikumsuccess, og uden at man bliver svimmel af kvalitetsniveauet, er ‘Alle for to’ på alle måder en bedre komedie.”

Alle for to er efterfølgeren til biografsuccesen Alle for en. Til februar 2017 kommer 3’eren i serien, der ikke overraskende har fået titlen: Alle for tre.

Alle for to kom på Netflix den 1. november 2016.

Se traileren til Alle for to

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER NYHEDER

Find smilet frem: Alle for én på Netflix

Holdet bag filmen Blå Mænd er igen tilbage i komedien Alle for én, der nu kan streames på Netflix.

Alle for én handler om de fire drengerøve og barndomsvenner Martin (Jon Lange), Ralf (Mick Øgendahl), Timo (Rasmus Bjerg) og Nikolai (Jonatan Spang).

Martin samler de gamle drenge, for at få hjælp til sin skrantende karriere som politibetjent. Problemet er, at de tre andre ikke altid er lige lovlydige og planerne går da også i vasken, hvor efter de tvinges til at ‘lege’ sammen som i gamle dage, hvor de var ‘alle for én’

Det er Mick Øgendahl der har skrevet Alle for én, som er instrueret af Rasmus Heide.

Alle for én på Netflix

De danske anmeldere var i den grad delte, da filmen kom i biograferne i 2011. Alle for én fik alt fra 1 til 4 stjerner.

Mest positiv var BT, der gav fire stjerner og skrev “Som en alvorlig voksen kan du med rimelighed godt klage over klichéer, overspil og enkelte vitser, der aldrig letter, men alt i alt skaber »Alle for én « godt humør og en rar stemning i biografen. Især for drengerøve mellem 10 og 16 år.”

LIGE NU: KØB ‘ALLE FOR TO’ PÅ DVD TIL KUN 49,94

Efterfølgeren til Alle for én kom i 2012 og hedder Alle for to. Den er desværre ikke på Netflix, men kan købes på Gucca til kun 49,95.

Alle for én kom på Netflix den 4. februar 2015.

Se traileren til Alle for én