Kategorier
BREAKING FILM

Skytten på Netflix

Den danske thriller fra 2013, Skytten Nikolaj Lee Kaas, Kim Bodnia og Trine Dyrholm kan nu ses på Netflix.

Den nye danske regering har, stik imod sine valgløfter, annonceret olieboringer i Grønland, men da journalisten Mia Moesgaard (Trine Dyrholm) forudsiger en voldsom offentlig reaktion på det miljømæssige forræderi, tager en enlig mand, den tidligere olympiske skytte Rasmus Holm Jensen (Kim Bodnia) sagen i sin egen hånd…

Hun skriver – han skyder!

Demokratiets mareridt er en uhyggelig realitet – og nu holdes København i et panisk jerngreb af en begavet, determineret snigskytte.

Skytten er instrueret af Annette K. Olesen og er en genindspildning af en film med samme navn fra 1977. Dengang havde Jens Okking hovedrollen.

Skytten på Netflix

Ekstra-Bladet gav filmen 4 stjerner og skrev: “…ligesom i originalen fokuserer man mere på den ydre spænding og det politimæssige opklaringsarbejde end de dybereliggende moralske skismaer. Kan man leve med det, fungerer ‘Skytten’ glimrende som velsmurt politisk thriller.”

Skytten kom på Netflix den 27. december 2016.

Se traileren til Skytten

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

Kandidaten med Nikolaj Lie Kaas

Den danske thriller fra 2008, Kandidaten med Nikolaj Lie Kaas  kan nu ses på Netflix.

Forsvarsadvokat Jonas Bechmann (Nikolaj Lie Kaas) er systemets mand. Indtil den dag, han selv står mistænkt for mord og havner på den anden side af retssystemet.

Da tager han sagen i egen hånd, og kaster sig ud i jagten på en gruppe afpressere, der truer med at afsløre ham og ødelægge alt. Men intet er hvad det først synes at være.

Mordet trækker spor tilbage til hans fars mystiske død et år tidligere. Og snart viser det sig, at der ligger andet og mere bag begge mordmysterier end først antaget.

Kandidaten er en flot dansk spændingsfilm med højt tempo og solidt skuespil af Nikolaj Lie Kaas og svenske Tuva Novotny.

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “…en effektiv, underholdende og veldrejet film, der forstår at suge os ind i sin action-mættede handling.”

Filmen er instrueret af Kasper Barfoed.

Kandidaten kom på Netflix den 18. december 2016.

Se traileren til Kandidaten

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

Alle for to på Netflix

Den danske komedie, Alle for to fra 2011 kan nu ses på Netflix.

De fire barndomsvenner fra filmen Alle for én er spredt for alle vinde.

Martin er ikke længere en del af firkløveret, mens Nikolai (Jonatan Spang) er på prøveløsladelse og vil starte på en frisk.

Brødrene Ralf (Mick Øgendahl) og Timo (Rasmus Bjerg) planlægger et kup, der i bedste Olsen Banden-stil involverer usaltet smør, en slankekur og et stykke snor.

Nikolai er af kommunen blevet indlogeret i et meget belastet område, hvor han umuligt kan invitere sin nye date, Ane, med hjem. Men da Ralf og Timos usandsynlige kup rent faktisk lykkes, øjner Nikolai chancen for at låne penge til en ny lejlighed.

Men da de alle tre bliver snydt af bankdirektøren William Lynge (Kim Bodnia), må de stå sammen om et nyt kup – ligesom “i gamle dage”.

Filmen er instrueret af Rasmus Heide. På rollelisten finder vi også Stine Stengade, Gordon Kennedy, Martin Buch, Laura Christensen og Kurt Ravn.

Alle for to på Netflix

Politiken gav filmen 3 stjerner og skrev: “‘Alle for én’ blev trods sine indlysende mangler en massiv publikumsuccess, og uden at man bliver svimmel af kvalitetsniveauet, er ‘Alle for to’ på alle måder en bedre komedie.”

Alle for to er efterfølgeren til biografsuccesen Alle for en. Til februar 2017 kommer 3’eren i serien, der ikke overraskende har fået titlen: Alle for tre.

Alle for to kom på Netflix den 1. november 2016.

Se traileren til Alle for to

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER

Den Skaldede Frisør på Netflix

Susanne Biers prisvindende romantiske komedie, Den Skaldede Frisør fra 2012 kan nu ses på Netflix.

Frisøren Ida (Trine Dyrholm) er ved at komme ovenpå igen efter at have været igennem et længere, men succesfuldt forløb med kemoterapi.

Hendes tilværelse vendes dog på hovedet igen, da hun en dag finder sin mand gennem 25 år, den brovtende Leif (Kim Bodnia), sammen med den unge og knap så kvikke Thilde (Christiane Schaumburg-Müller). Og så lige op til deres datters bryllup, der skal afholdes i sydlandske omgivelser i Italien.

I mellemtiden møder Ida uforsætligt gommens far, Philip (Pierce Brosnan), en fortravlet og lidt følelseskold forretningsmand, som alligevel begynder at se noget i den forvirrede Ida.

Det hele kulminerer da de to meget forskellige familier mødes i en skøn gammel villa i Italien, midt i en idyllisk citronlund. De har alle en forventning om, at skulle deltage i et romantisk bryllup, hvor alt er planlagt til mindste detalje. Absolut intet går efter planen og alligevel lykkes alting til sidst.

Den Skaldede Frisør blev kåret til Årets Bedste Komedie ved European Film Awards i Berlin, der også kaldes den europæiske Oscar uddeling. Filmen er instrueret af Susanne Bier, der har skrevet historien sammen med Anders Thomas Jensen.

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “…er en drivende romantisk komedie, garneret med skarp humor og tilsat et stænk bitter lemon for balancens skyld. Den er let i hjertet og let at gå til, men det betyder ikke, at den har mindre filmisk tyngde end instruktørens Oscarvinder ‘ Hævnen’.”

Den Skaldede Frisør kom på Netflix den 7. september 2016.

Se traileren til Den Skaldede Frisør

 

Kategorier
BREAKING FILM

Rosewater med Kim Bodnia

Det autentiske drama Rosewater fra 2014, som det amerikanske tv-ikon Jon Stewart har instrueret, kan nu ses på Netflix.

Filmen handler om journalisten Mazair Bahari (Gael Garcia Bernal), der bliver taget til fange af iranske tropper. Han afhøres brutalt i 118 dage af den iranske efterretningstjenestes torturleder, Rosewater (Kim Bodnia), der tror Bahari er en spion.

Filmen er baseret på en sand historie fra 2009, hvor den iransk-canadiske journalist og dokumentarfilminstruktør Maziar Bahari deltog i et interview med The Daily Show, op til det forestående iranske valg mellem Ahmadinejad og Mousavi.

At Stewarts talkshow er skarpt skåret samfundssatire, er åbenlyst for de fleste, men det iranske styre fangede ikke joken, og smed Bahari i fem måneders isolation.

Gael Garcia Bernal spiller journalisten, der ender i frontalsammenstød med Irans efterretningstjeneste – ligesom sin afdøde far og søster.

Rosewater på Netflix

Filmen kom ikke i de danske biografer, men filmen har høstet masser af anmelderroser i udlandet.

Rosewater kom på Netflix den 1. januar 2016.

Se traileren til Rosewater

https://youtu.be/eOinwake3kU?t=39s