Kategorier
BREAKING FILM

Skytten på Netflix

Den danske thriller fra 2013, Skytten Nikolaj Lee Kaas, Kim Bodnia og Trine Dyrholm kan nu ses på Netflix.

Den nye danske regering har, stik imod sine valgløfter, annonceret olieboringer i Grønland, men da journalisten Mia Moesgaard (Trine Dyrholm) forudsiger en voldsom offentlig reaktion på det miljømæssige forræderi, tager en enlig mand, den tidligere olympiske skytte Rasmus Holm Jensen (Kim Bodnia) sagen i sin egen hånd…

Hun skriver – han skyder!

Demokratiets mareridt er en uhyggelig realitet – og nu holdes København i et panisk jerngreb af en begavet, determineret snigskytte.

Skytten er instrueret af Annette K. Olesen og er en genindspildning af en film med samme navn fra 1977. Dengang havde Jens Okking hovedrollen.

Skytten på Netflix

Ekstra-Bladet gav filmen 4 stjerner og skrev: “…ligesom i originalen fokuserer man mere på den ydre spænding og det politimæssige opklaringsarbejde end de dybereliggende moralske skismaer. Kan man leve med det, fungerer ‘Skytten’ glimrende som velsmurt politisk thriller.”

Skytten kom på Netflix den 27. december 2016.

Se traileren til Skytten

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER

Den Skaldede Frisør på Netflix

Susanne Biers prisvindende romantiske komedie, Den Skaldede Frisør fra 2012 kan nu ses på Netflix.

Frisøren Ida (Trine Dyrholm) er ved at komme ovenpå igen efter at have været igennem et længere, men succesfuldt forløb med kemoterapi.

Hendes tilværelse vendes dog på hovedet igen, da hun en dag finder sin mand gennem 25 år, den brovtende Leif (Kim Bodnia), sammen med den unge og knap så kvikke Thilde (Christiane Schaumburg-Müller). Og så lige op til deres datters bryllup, der skal afholdes i sydlandske omgivelser i Italien.

I mellemtiden møder Ida uforsætligt gommens far, Philip (Pierce Brosnan), en fortravlet og lidt følelseskold forretningsmand, som alligevel begynder at se noget i den forvirrede Ida.

Det hele kulminerer da de to meget forskellige familier mødes i en skøn gammel villa i Italien, midt i en idyllisk citronlund. De har alle en forventning om, at skulle deltage i et romantisk bryllup, hvor alt er planlagt til mindste detalje. Absolut intet går efter planen og alligevel lykkes alting til sidst.

Den Skaldede Frisør blev kåret til Årets Bedste Komedie ved European Film Awards i Berlin, der også kaldes den europæiske Oscar uddeling. Filmen er instrueret af Susanne Bier, der har skrevet historien sammen med Anders Thomas Jensen.

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “…er en drivende romantisk komedie, garneret med skarp humor og tilsat et stænk bitter lemon for balancens skyld. Den er let i hjertet og let at gå til, men det betyder ikke, at den har mindre filmisk tyngde end instruktørens Oscarvinder ‘ Hævnen’.”

Den Skaldede Frisør kom på Netflix den 7. september 2016.

Se traileren til Den Skaldede Frisør

 

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

En Kongelig Affære (A Royal Affair)

Den anmelderroste danske film fra 2012, En Kongelig Affære (A Royal Affair) kan nu ses på Netflix.

Vi er tilbage i 1766 hvor den engelske prinsesse Caroline Mathilde (Alicia Vikander) bliver dansk dronning, da hun gifter sig med den danske Kong Christian VII (Mikkel Boe Følsgaard).

Kongen, der er lettere sindsyg, vil dog hellere omgås letlevende skøger og den nye dronning indleder et passioneret, men forbudt kærlighedsforhold til kongens tyske livlæge og eneste fortrolige, Johann Struensee (Mads Mikkelsen). Et forhold, der forandrede en hel nation. For i realiteten sad Struensee på magten og han indførte mere end 2000 love, blandt andet trykkefrihed, forbrud mod brug af tortur og reform af fattighusene.

Det er et drama om modige idealister, der risikerede alt for at bane vejen for frihed til et helt folk.

På rollelisten ses også David Dencik som Ove Høegh-Guldberg, Søren Malling som Hartmann og Trine Dyrholm som Juliane Marie.

En Kongelig Affære (A Royal Affair) på Netflix

En Kongelig Affære vandt to Sølvbjørne ved filmfestivalen i Berlin for bedste originale manuskript og helt enestående for bedste mandlige hovedrolle til debutanten Mikkel Boe Følsgaard.

De danske anmeldere var meget begejstrede for filmen. Ekstra Bladet gav den topkarakteren: 6 stjerner og skrev: “Historien er så god, både som personligt drama og som et vigtigt nedslag i danmarkshistorien, at det kan undre, at ingen før har givet sig i kast med at filmatisere den.”

CinemaZone gav filmen 5 stjerner og skrev: “…et stykke medrivende Danmarkshistorie, der optrævler et dramatisk kapitel fra den nære fortid og samtidig formår at trække diskrete, men præcise tråde til samtidspolitikken.”

En Kongelig Affære (A Royal Affair) kom på Netflix den 28. marts 2016.

Se traileren til En Kongelig Affære (A Royal Affair)

 

Kategorier
FILM NYHEDER

Susanne Biers ‘Hævnen’ på Netflix

Glæd dig til at se Susanne Biers fantastisk drama, ‘Hævnen’ med Trine Dyrholm, Mikael Persbrandt og Ulrich Thomsen i de bærende hovedroller.

Filmen handler om de to drenge Elias og Christian. Netop navnene peger i retning af filmens grundkonflikt: Forskellen på Det Gamle Testamentes (profeten Elias) og Det Nye Testamentes (det kristne) konfliktløsning. De to drengens venskab udvikler sig til en foruroligende alliance, som truer med at ødelægge landsbyidyllen for altid.

‘Hævnen’ er en stort anlagt fortælling om venskab, hævn og utroskab. Filmen trækker spor fra den brutale hverdag i en afrikansk flygtningelejr til den postkort-smukke idyl i en sovende dansk provinsby.

Det danske anmelderkorps uddelte et hav af roser og stjerne da filmen havde præmiere i biograferne i sensommeren 2010.

‘Hævnen’ har modtaget både en Oscar og en Golden Globe for bedste ikke-engelsksprogede film og den havde premiere på Netflix d. 15. januar 2014