Kategorier
BREAKING FILM

Nicolas Cage i ‘Season of the Witch’ på Netflix

Nicolas Cage og Ron Perlman kan nu opleves i middelalderdramet Season of the Witch, der netop er kommet på Netflix.

Vi er tilbage i det 14. århundrede, hvor de to heltemodige korsriddere Behmen og Felson vender tilbage fra Mellemøstens krigsmarker.

Deres hjem er dog udslettet af en ny fjende: Den sorte Død. En gruppe præster mener at en ung, hekseanklaget kvinde er skyld i sygdommen, og modvilligt påtager de to korsriddere sig opgaven at bringe hende til et fjerntliggende kloster, hvor munkene vil rense hende for helvedets ondskab og bringe en stopper for den frygtede sygdom.

Det bliver en både skræmmende og farefuld rejse de tre begiver sig ud på.

Season of the Witch er instrueret af Dominic Sena og med på rollelisten er danske Ulrich Thomsen og Christopher Lee.

Det vil være synd at sige, at de danske anmeldere elskede filmen da den kom i biograferne i 2011. Politiken gav kun filmen en enkelt stjerne og skrev: “Man tager sig til hovedet, når man læser, at Bragi Schut Jr.s manuskript til ’Season of the Witch’ vandt verdens mest prestigiøse manuskriptkonkurrence”. Heller ikke anmelderen på Filmz.dk var imponeret: “‘Season of the Witch’ fortjener ikke en anmeldelse. Den fortjener at blive brændt på bålet.” 

Nu kan du selv se om Season of the Witch virkerlig er så jammerlig, som de danske anmeldere mener. Filmen kom på Netflix den 3. marts 2015.

Se traileren til ‘Season of the Witch’

http://youtu.be/Wh3X5JB5urs

Kategorier
FILM NYHEDER

Susanne Biers ‘Hævnen’ på Netflix

Glæd dig til at se Susanne Biers fantastisk drama, ‘Hævnen’ med Trine Dyrholm, Mikael Persbrandt og Ulrich Thomsen i de bærende hovedroller.

Filmen handler om de to drenge Elias og Christian. Netop navnene peger i retning af filmens grundkonflikt: Forskellen på Det Gamle Testamentes (profeten Elias) og Det Nye Testamentes (det kristne) konfliktløsning. De to drengens venskab udvikler sig til en foruroligende alliance, som truer med at ødelægge landsbyidyllen for altid.

‘Hævnen’ er en stort anlagt fortælling om venskab, hævn og utroskab. Filmen trækker spor fra den brutale hverdag i en afrikansk flygtningelejr til den postkort-smukke idyl i en sovende dansk provinsby.

Det danske anmelderkorps uddelte et hav af roser og stjerne da filmen havde præmiere i biograferne i sensommeren 2010.

‘Hævnen’ har modtaget både en Oscar og en Golden Globe for bedste ikke-engelsksprogede film og den havde premiere på Netflix d. 15. januar 2014