Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

Kandidaten med Nikolaj Lie Kaas

Den danske thriller fra 2008, Kandidaten med Nikolaj Lie Kaas  kan nu ses på Netflix.

Forsvarsadvokat Jonas Bechmann (Nikolaj Lie Kaas) er systemets mand. Indtil den dag, han selv står mistænkt for mord og havner på den anden side af retssystemet.

Da tager han sagen i egen hånd, og kaster sig ud i jagten på en gruppe afpressere, der truer med at afsløre ham og ødelægge alt. Men intet er hvad det først synes at være.

Mordet trækker spor tilbage til hans fars mystiske død et år tidligere. Og snart viser det sig, at der ligger andet og mere bag begge mordmysterier end først antaget.

Kandidaten er en flot dansk spændingsfilm med højt tempo og solidt skuespil af Nikolaj Lie Kaas og svenske Tuva Novotny.

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “…en effektiv, underholdende og veldrejet film, der forstår at suge os ind i sin action-mættede handling.”

Filmen er instrueret af Kasper Barfoed.

Kandidaten kom på Netflix den 18. december 2016.

Se traileren til Kandidaten

Kategorier
BREAKING FILM

The Numbers Station på Netflix

Den amerikanske thriller fra 2013, The Numbers Station kan nu ses på Netflix.

Efter en mislykkedes mission får CIA-veteranen Emerson Kent (John Cusack) en sidste chance for at bevise sit værd og bevare sit arbejde. Han får til opgave at passe på Katherine (Malin Akerman), der er kodeoperatør på en hemmelig nummerstation i England, hvorfra krypterede beskeder bliver sendt og modtaget over radioen.

Opgaven tager en noget uventet drejning, da et elitehold af stærkt bevæbnede mænd belejrer den bunker de befinder sig i. Pludselig kommer Emerson og Katherine i en dødelig kamp mod en ukendt fjende, der sætter uskyldige liv og stationens sikkerhed på spil.

Det er den danske instruktør, Kasper Barfoed, der har instrueret denne intense action-thriller. Filmen kom ikke op i de danske biografer.

The Numbers Station kom på Netflix den 15. juli 2016.

Se traileren til The Numbers Station