Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: Easy på Netflix

Hvis du var til Sex and The City så vil du helt sikkert elske den nye stjernespækkede Netflix-komedie: Easy, der nu kan ses på streamingtjenesten.

Her følger vi en gruppe mennesker fra Chicago, som i den grad famler sig igennem en moderne labyrint af kærlighed, sex, teknologi og kultur.

Stjerner som Orlando Bloom, Malin Akerman, Jake Johnson, Marc Maron, Dave Franco, Hannibal Buress, Emily Ratajkowski, Michael Chernus og mange andre er alle at finde på rollelisten.

Det er instruktøren Joe Swanberg, der står bag denne super sjove serie i otte afsnit om kærlighed og sex i 2016. Det er på nuværende tidspunkt uvist om der kommer en sæson 2 af denne serie.

Easy på Netflix

Easy sæson 1 kom på Netflix den 22. september 2016.

Se traileren til Easy

https://www.youtube.com/watch?v=bzRjfA_9Akw

Kategorier
BREAKING FILM

The Numbers Station på Netflix

Den amerikanske thriller fra 2013, The Numbers Station kan nu ses på Netflix.

Efter en mislykkedes mission får CIA-veteranen Emerson Kent (John Cusack) en sidste chance for at bevise sit værd og bevare sit arbejde. Han får til opgave at passe på Katherine (Malin Akerman), der er kodeoperatør på en hemmelig nummerstation i England, hvorfra krypterede beskeder bliver sendt og modtaget over radioen.

Opgaven tager en noget uventet drejning, da et elitehold af stærkt bevæbnede mænd belejrer den bunker de befinder sig i. Pludselig kommer Emerson og Katherine i en dødelig kamp mod en ukendt fjende, der sætter uskyldige liv og stationens sikkerhed på spil.

Det er den danske instruktør, Kasper Barfoed, der har instrueret denne intense action-thriller. Filmen kom ikke op i de danske biografer.

The Numbers Station kom på Netflix den 15. juli 2016.

Se traileren til The Numbers Station

Kategorier
FILM

Catch .44 med Bruce Willis

Den amerikanske actionfilm fra 2011, Catch .44 kan nu ses på Netflix.

Stol aldrig på en sindsforvirret gangsterkonge!

Tes (Malin Akerman) og hendes to veninder, Dawn (Deborah Ann Woll) og Kara (Nikki Reed), er pæne piger med en usædvanlig sidebeskæftigelse.

De arbejder på en afsidesliggende café. om håndlangere for gangsteren Mel (Bruce Willis) og adlyder alle hans bizarre befalinger.

Da de får til opgave at forpurre en narkohandel, er det business as usual, men opgaven udløser en ustoppelig kædereaktion med en psykotisk morder, en mentalforstyrret café-kok og en trucker på størrelse med Rundetårn.

Alle indser snart, at ingen er som giver sig for at være og at opgaven drejer sig om andet end blot at eliminere konkurrenterne.

Catch .44 anmeldelse

Magasinet Connery gav filmen en enkelt stjerne og skrev:  “Hvordan store navne som Willis og Whitaker er blevet tiltrukket af sådan noget bras, er en gåde. Måske har manuskriptet fungeret bedre end det endelige resultat, men faktum er, at Catch .44 er en skamplet på samtlige involveredes CV’er”

Catch .44 kom på Netflix den 1. marts 2016.

Se traileren til Catch .44