Den amerikanske horror-serie, The Lizzie Borden Chronicles kan nu ses på Netflix.
Fire måneder efter Lizzie Bordens (Christina Ricci) frikendelse for mordet på hendes far og stedmor i 1892, forsøger hun og søsteren Emma (Clea DuVall) at komme videre med deres liv. Den fremtid er dog truet af gæld og kriminalitet.
Selv om serien er baseret på virkelige begivenheder, er den ren fiktion og bygger videre på filmen Lizzie Borden Took an Ax.
The Lizzie Borden Chronicles kom på Netflix den 31. marts 2017.
Hvis du var til Sex and The City så vil du helt sikkert elske den nye stjernespækkede Netflix-komedie: Easy, der nu kan ses på streamingtjenesten.
Her følger vi en gruppe mennesker fra Chicago, som i den grad famler sig igennem en moderne labyrint af kærlighed, sex, teknologi og kultur.
Stjerner som Orlando Bloom, Malin Akerman, Jake Johnson, Marc Maron, Dave Franco, Hannibal Buress, Emily Ratajkowski, Michael Chernus og mange andre er alle at finde på rollelisten.
Det er instruktøren Joe Swanberg, der står bag denne super sjove serie i otte afsnit om kærlighed og sex i 2016. Det er på nuværende tidspunkt uvist om der kommer en sæson 2 af denne serie.
Easy på Netflix
Easy sæson 1 kom på Netflix den 22. september 2016.
Den amerikanske miniserie A.D. – Kingdom and Empire kan nu ses på Netflix.
Serien samler tråden op, hvor serien The Bible sluttede, og fortsætter den største og mest fantastiske historie i verden.
A.D. – Kingdom and Empire viser hvad der skete efter Jesus’ korsfæstelse, og fortæller om alle hans disciples heltegerninger.
Som det meste af verden jo allerede ved, så var korsfæstelsen kun begyndelsen! Efter Jesus’ korsfæstelse risikerer hans disciple deres liv og frihed for at sprede hans budskab.
Det er Roma Downey og Mark Burnett, der har produceret denne inspirerende og underholdende miniserie på 12 afsnit, med masser af spændende action og overraskende visuelle effekter.
A.D. – Kingdom and Empire kom på Netflix den 12. juli 2016.
Den irske mini-serie fra 2016, Rebellion kan nu ses på Netflix.
Vi er tilbage i Irland i 1916 hvor 1. verdenskrig raser. Tre kvinder og deres familier i Dublin vælger side i den voldelige påskeopstand mod det britiske styre.
Det er den irske nationale tv-station RTÉ Television, der står bag serien, som de har lavet i anledningen af 100-året for Påskeopstanden.
Serien er med et budget på 6 millioner euro den dyreste tv-serie, som RTÉ nogensinde har produceret. Det ligger allerede nu fast, at serien vender tilbage næste år med en sæson 2.
Rebellion sæson 1 består af 5 afsnit, som alle kom på Netflix den 9. april 2016.
2. og sidste sæson af den britiske miniserie, The Bletchley Circle (på dansk: Kode For Mord),er nu på Netflix.
Serien handler om fire unge kvinder Susan, Lucy, Millie og Jean, som under anden verdenskrig arbejdede på Bletchley Park, den britiske kodeknækker-central. Deres arbejder var at knække nazisternes koder.
I den engelske efterkrigstid lever de fire kvinder alle helt almindelige liv og holder fortiden hemmelig. Da en seriemorder slår til i London, ser Susan et mønster i mordene og beder sine tidligere kolleger om hjælp til at få stoppet morderen.
Her i 2. sæson samles havner en af deres tidligere kolleger fra Bletchley Park, Alice i fængsel, sigtet for drabet på en fremtrædende forsker. Gruppen vil gøre alt for at bevise Alices uskyld og finde frem til den rigtige morder.
The Bletchley Circle på Netflix
The Bletchley Circle er neglebidende spændende med et fantastisk plot og ikke så voldelig som andre spionserier. Herhjemme blev den sendt på DR under den danske titel: Kode For Mord
Serien blev produceret for den britiske tv-station ITV, der sendte første sæson i 2012 og anden blev sendt i januar 2014 og alle syv afsnit af The Bletchlet Circle ligger nu på Netflix Danmark.
2. sæson af The Bletchley Circle kom på Netflix den 31. december 2014.
Du har sikkert allerede set Millennium-trilogien, men spørgsmålet er om du nu også har set HELE trilogien?
Netflix har netop tilføjet de tre film i extended udgaverne. Her er filmene i miniserien delt op i 2 x 90 minutter pr film og i forhold til de versioner, som blev vist i biografen, er der tale om mere end to timers ekstra materiale.
”Det var særdeles svært at koge materialet på over 2000 sider ned til en rimelig spillefilmslængde” siger produceren af trilogien, Søren Stærmose.
Han fortæller videre, at man fra starten havde planlagt materialet som en tv-serie på 6 x 90 minutter hvor alle de mange sidehistorier, som biografpublikummet måtte undvære, kunne kommed med.
Millennium-trilogien begynder i Stockholm, hvor erhvervsjournalisten og medejeren af tidskriftet Millennium, Mikael Blomkvist (Michael Nyqvist) taber en sag om bagvaskelse til den korrupte svenske industrialist Hans Erik Wennerström.
Blomkvist holder et års pause på sit magasin og påtager sig i stedet opgaven af finde ud af, hvad der er sket med den tidligere direktør for Vangerkoncernen, Henrik Vanger’s (Sven-Bertil Taube) niece.
Blomkvist får hjælp af Lisbeth Salander (Noomi Rapace), en umyndiggjort ung kvinde, tatoveret og piercet. En fremragende researcher og en landets bedste hacker. Sammen graver de dybt i familien Vangers fortid og følger de blodige spor, som fører dem frem til en rystende virkelighed.
Millennium-trilogien består af filmene: Mænd der hader kvinder, Pigen der lejede med ilden og Luftkastellet der blev sprængt, som alle bygger på den svenske forfatter, Stig Larssons populære bogserie.
Hele serien ligger nu på Netflix i de forlængede udgaver, men vær opmærksom på, at du skal søge efter ‘Millennium-trilogien‘ eller ‘Millenium Film Trilogi’ for at finde filmene på Netflix.
En computerfejl udløser en nedsmeltning i en plutoniumreaktor. Det viser sig, at en grupper internetanarkister under navnet “Dubito” står bag. Situationen eskalerer yderligere, da en luftværnsraket eksploderer over San Francisco. Men det gruppen, der er fjenden eller er det selve internettet, der er på vej til at udrydde jorden?
Mere skal der ikke afsløres af plottet, for det er faktisk en rigtig god historie. Desværre er selve den tekniske kvalitet mildest talt elendig. Skæve kamera vinkler og uskarpe billeder – kombineret med en besynderlig lyssætning, gør serien til en blandet fornøjelse. Det er faktisk synd, for selv om historien er hørt før, så er plottet rigtig fint i denne serie.
Miniserien ‘Delete’ fra 2011 er i to afsnit på hver 1 timer og 25 minutter. Den kom på Netflix Danmark den 22. januar 2014.