Kategorier
BREAKING FILM

3:10 To Yuma

Den Oscar-nominerede amerikanske western fra 2007, 3:10 To Yuma med Russel Crowe og Christian Bale i hovedrollerne kan nu ses på Netflix.

Dan Evans (Christian Bale) er en retskaffen men fattig ranchejer, som kæmper en brav kamp for at holde sammen på sin lille familie.

Lykken tilsmiler dog Dan, da den berømte røver Ben Wade (Russell Crowe) er blevet fanget.

Wade skal overføres fra den lille by Brisbee til retten i Yuma i Arizona. En rejse som absolut ikke er risikofri, da Wades bande vil gøre alt for at befri deres leder.

Dan melder sig derfor straks, da der efterlyses raske mænd, der mod en klækkelig betaling vil tage med på fangetransporten og forhindre et eventuelt overfald fra Wades bande. Undervejs krydser Dan og Wade klinger, og selvom de er hinandens diametrale modsætninger, viser det sig, at de har mere tilfælles end først antaget.

Filmen er instrueret af James Mangold og er en genindspildning af filmen med samme titel fra 1957.

3:10 To Yuma på Netflix

Berlingske gav filmen 5 stjerner og skrev: “…er ikke så helstøbt som sin forgænger fra 1957, men den er stor, flot og farverig underholdning.”

3:10 To Yuma kom på Netflix den 1. marts 2017.

Se traileren til 3:10 To Yuma

Kategorier
BREAKING FILM

The Big Short på Netflix

Den stjernebesatte og Oscar-nominerede komedie om finanskrisen, The Big Short fra 2015 kan nu ses på Netflix.

I 00’er­ne, da ejen­doms­mar­ke­det bul­dre­de frem, og Wall Stre­et fe­ste­de med champag­ne, var der en­kel­te out­si­de­re, der ikke tro­e­de på, at træ­er­ne kun­ne vok­se ind i him­len.

De for­søg­te at gen­nem­skue ban­ker­nes ugen­nem­sig­ti­ge pro­duk­ter og blev ryste­de over, hvor sam­men­spist de for­skel­li­ge in­sti­tu­tio­ner i fi­nans­ver­de­nen var. De spil­le­de mod ban­ker­ne, mod kre­dit­for­e­nin­ger­ne, mod mar­ke­det – mod alt, hvad Wall Stre­et stod for … og de vandt.

Med et glimt i øjet og en ener­gisk for­tæl­lestil ta­ger in­struk­tø­ren Adam McK­ay fat i et me­get kom­pli­ce­ret emne – Fi­nanskri­sen.

Christian Bale, Steve Carell, Ryan Gosling og Brad Pitt spiller hovedrollerne i ”en af årets mest spændende og underholdende film, der er instrueret af Adam McKay.

The Big Short på Netflix

The Big Short er ba­se­ret på Mi­cha­el Lewis’ bog af sam­me navn, der igen er baseret på en sand historie.

Ekstra Bladet gav filmen 5 stjerner og skrev: “Charles Randolphs intelligente manuskript fortæller historien som lige dele komedie og tragedie godt hjulpet af et stjernebesat hold, der alle spiller en vis legemsdel ud af bukserne.”

The Big Short kom på Netflix den 27. september 2016.

Se traileren til The Big Short

Kategorier
BREAKING FILM

The Dark Knight på Netflix

En af de bedste superhelte film nogensinde, The Dark Knight fra 2008 kan nu ses på Netflix.

Batman/Bruce Wayne (Christian Bale) overvejer om ikke han skulle lægge den sorte kappe fra sig og få et mere almindeligt liv, men problemet er, at der hele tiden er nye fjender som forsøger at skade Gotham. Han beslutter sig derfor for at udslette al organiseret kriminalitet i Gotham med hjælp fra kriminalbetjenten Jim Gordon (Gary Oldman)og den offentlige anklager Harvey Dent (Aaron Eckhart).

Men de tre bliver hurtigt bytte for den nye kriminelle bagmand kendt som Jokeren (Heath Ledger), som kaster Gotham ud i det rene anarki og tvinger Batman tættere og tættere på at overskride den hårfine grænse mellem helt og blot selvtægtsudøver.

The Dark Knight er efterfølgeren til Batman Begins og filmen er instrueret af Christopher Nolan. Den blev nomineret til 8 Oscar’s i 2009.

De danske anmeldere gav filmen topkarakterer og CinemaZones anmelder skrev: “The Dark Knight er så dundrende dyster og ætsende intens – to en halvtimes destilleret adrenalin – at den risikerer at skræmme de sarte sjæle væk, som vil have muligheden for at komme op til overfladen og trække luft.”

The Dark Knight kom på Netflix den 27. januar 2016.

Se traileren til The Dark Knight

Kategorier
BREAKING FILM

Christian Bale i Out Of The Furnace

Out Of The Furnace som netop er kommet på Netflix, er en barsk film om familie, skæbne og retfærdighed. Med en tyk streg under BARSK!

Brødrene Russell og Rodney bor i det økonomisk trængte Pennsylvania. Russell (Christian Bale) arbejder hårdt for at hjælpe familien. Rodney (Casey Affleck) tager ofte til Irak som soldat, men når han er hjemme oparbejder han en voldsom spillegæld.

Efter et biluheld må Russell en tur i spjældet. Imens melder Rodney sig til ulovlige nævekampe for at tilbagebetale sin gæld. Kampene arrangeres af den frygtindgydende Harlan DeGroat (Woody Harrelson), områdets mest berygtede narkobaron og inden længe er Rodney havnet i klørene på en yderst voldelige og hensynsløs bande. Da Russell løslades, står han over for et nærmest umuligt valg: tage væk og vinde sin frihed eller risikere alt for at hjælpe sin bror.

Scott Cooper har instrueret Out Of The Furnace fra 2013.

SE LISTEN OVER ALLE NYE FILM PÅ NETFLIX

Jyllands-Posten gav filmen 5 stjerner: “Christian Bale er unægteligt en fremragende skuespiller, der kan fremmane stålbeslåede sjæle lige så godt som blødsødne fupmagere.”

Out Of The Furnace kom på Netflix den 1. januar 2015.

Se traileren til ‘Out Of The Furnace’

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER

Wahlberg og Bale i ‘The Fighter’ på Netflix

Den fantastisk spændende og velspillede The Fighter med Mark Wahlberg og Christian Bale kan nu streames på Netflix.

The Fighter er den utrolige, men sande historie om de to professionelle boksere og halvbrødre ‘Irish’ Mickey Ward (Mark Wahlberg) og Dickie Edlund (Christian Bale).

De vokser begge op under trange kår i New Englands arbejderkvarter. Den ældste bror, Dickie har boksetalentet og det lykkedes ham at opnå berømmelse, da han går alle omgange mod Sugar Ray Leonard, en af datidens største boksere. Dickie ender dog med at tabe kampen. Det bliver starten på en nedtur. hvor han har svært ved at holde sig fra stoffer og ender som småkriminel.

Den syv år yngre Mickey er lige modsat. En hæderlig og ihærdig bokser, der bruger sine bokseevner til at kæmpe sig vej op til toppen – med den konstant påvirkede Mickey som træner. Men vejen til toppen er ikke nem og Mickey møder modstand – både indenfor ringen og udenfor, hvor modstanderne hedder kærlighed og broderskab.

The Fighter var nomineret til 7 Oscars, hvor af den vandt to Oscars for Bedste mandlige birolle (Christian Bale) og Bedste kvindelige birolle (Melissa Leo).

The Fighter på Netflix

De danske anmeldere gav The Fighter 5 stjerner på stribe, da den kom i de danske biografer i 2010. BT’s Henning Høeg skrev: “Det er sjældent, at jeg har set så mange blændende skuespillere i én film -både umiddelbar bokse-film og kompleks familiedrama.”

The Fighter kom på Netflix den 20. december 2014.

Se traileren til The Fighter

http://youtu.be/71l-kIhJ5j8

Kategorier
BREAKING FILM

Terminator: Salvation kan nu ses på Netflix

Den fjerde Terminatorfilm, som har fået den officielle titel Terminator: Salvation, er nu kommet på Netflix.

Filmen foregår i en ikke alt for fjern fremtid. Året er 2018. Den yderste Dag er kommet, gået og har efterladt civilisationen, som vi kendte den, i ruiner.

En hær af Terminators hersker nu i den post-apokalyptiske verden, hvor de dræber eller indsamler de få overlevende mennesker. Kun én mand forudså katastrofen; en mand, hvis liv er tæt forbundet med menneskehedens skæbne, John Connor  (Christian Bale), der sammen med de andre overlevende nu står overfor den mørke fremtid, som han hele sit liv er blevet advaret imod. Men noget uforudset har rystet hans tro på, at menneskeheden har en chance for at vinde den ulige krig.

Arnold og Cameron mangler

Fans af Terminatorfilmene skal sikkert bruge den første del af filmen til lige at komme sig over, at Arnold Schwarzenegger ikke er med i filmen og at det i stedet er Christian Bale, som spiller John Connor. Det er heller ikke James Cameron, som har instrueret filmen og det kan mærkes.

De danske anmeldere var bestemt ikke enige om hvor mange stjerner filmen skulle have, da den kom i de danske biografer i 2009. Den fik alt fra 1 til 4 stjerner (ud af seks). BT’s anmelder Henning Høeg mente dog, at det er en ‘forrygende popcorn film’ og gav den 4 stjerner.

Terminator: Salvation kom på Netflix den 15. august 2014

Se traileren til ‘Terminator: Salvation’