Den fantastisk spændende og velspillede The Fighter med Mark Wahlberg og Christian Bale kan nu streames på Netflix.
The Fighter er den utrolige, men sande historie om de to professionelle boksere og halvbrødre ‘Irish’ Mickey Ward (Mark Wahlberg) og Dickie Edlund (Christian Bale).
De vokser begge op under trange kår i New Englands arbejderkvarter. Den ældste bror, Dickie har boksetalentet og det lykkedes ham at opnå berømmelse, da han går alle omgange mod Sugar Ray Leonard, en af datidens største boksere. Dickie ender dog med at tabe kampen. Det bliver starten på en nedtur. hvor han har svært ved at holde sig fra stoffer og ender som småkriminel.
Den syv år yngre Mickey er lige modsat. En hæderlig og ihærdig bokser, der bruger sine bokseevner til at kæmpe sig vej op til toppen – med den konstant påvirkede Mickey som træner. Men vejen til toppen er ikke nem og Mickey møder modstand – både indenfor ringen og udenfor, hvor modstanderne hedder kærlighed og broderskab.
The Fighter var nomineret til 7 Oscars, hvor af den vandt to Oscars for Bedste mandlige birolle (Christian Bale) og Bedste kvindelige birolle (Melissa Leo).
The Fighter på Netflix
De danske anmeldere gav The Fighter 5 stjerner på stribe, da den kom i de danske biografer i 2010. BT’s Henning Høeg skrev: “Det er sjældent, at jeg har set så mange blændende skuespillere i én film -både umiddelbar bokse-film og kompleks familiedrama.”
The Fighter kom på Netflix den 20. december 2014.
Se traileren til The Fighter
http://youtu.be/71l-kIhJ5j8