Kategorier
BREAKING FILM

Oplev Hugh Jackman i ‘Real Steel’ på Netflix

Den amerikanske sci-fi film Real Steel fra 2011 tager dig med på en tur ud i fremtiden, hvor robotboksning er blevet det store hit.

Den tidligere bokser og fallerede promoter Charlie (Hugh Jackman) kan kun lige holde skindet på næsen ved at bygge primitive bokserobotter af affaldsmetal.

En dag finder Charlie ud af, at han er far til den 11-årige Max (Dakota Goyo). Tøvende giver han sig sammen med Max i kast med at bygge og oplære en ny robot i et forsøg på at vinde mesterskabet.

SE LISTEN OVER DE NYE FILM PÅ NETFLIX

Hvad der umiddelbart ligner en far og søn-fiasko, udvikler sig til et ganske særligt samarbejde. Max viser sig nemlig at have arvet sin fars talent for at spotte en god bokserobot, og med fundet af træningsrobotten Atom, starter en begivenhedsrig rejse med udgangspunkt i boksning og hårdslående robotter.

Real Steel er inspireret af Richard Mathesons novelle ‘Steel’.

BT gav filmen 4 stjerner, da den kom i biografen og skrev: “Hugh Jackman er fremragende. Samspillet slår gnister og er i mange sekvenser tæt på at ekspedere den berømte klump op i halsen.”

Real Steel kom på Netflix den 3. maj 2014.

Se traileren til Real Steel

http://youtu.be/3S8a180uYBM

 

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.