Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Krammebjørnene (Care Bears) er nu på Netflix

Der er godt nyt til familiens yngste efter at Krammebjørnene (Care Bears) er kommet på Netflix.

Der er både film og serier om de populære Krammebjørne, som bor i Hjertenslyst – et land højt oppe i skyerne, hvor de morer sig godt sammen. Men de tager sig også af alle Jordens børn, som de holder øje med gennem store teleskoper oppe fra himlen, og de kommer til undsætning, når der er brug for det.

Du finder Krammebjørnene på Netflix ved at søge efter den engelske titel: Care Bears, da ikke alle filmene har fået det danske navn, Krammebjørnene.

DE BEDSTE BØRNEFILM PÅ NETFLIX

Den 1. maj kom hele 26 afsnit af serien Krammebjørnene – Velkommen til Hjertenlyst (2012) på Netflix. Gemt i en sky langt væk er der en regnbuefarvet verden kaldet Care-a-Lot. Her bor de magiske Care Bears, som løser problemer ved at arbejde sammen.

Fem Krammebjørne-film på Netflix

Krammebjørnene – Rejsen til Legelyst (Care Bears: Journey to Joke-a-Lot) fra 2004. Da Funshine Bear tager en tur til det spøjse land Joke-a-Lot, får han en alvorlig lærestreg: Venskab er ikke noget, man spøger med.

Care Bears: Oopsy Does It (2010). De nuttede beboere i Care-A-Lot er i gang med at bygge en forlystelsespark, men den uheldsramte Oopsy ødelægger alting!

Care Bears: The Giving Festival (2010). Bjørnene arrangerer en festival, men da en prinsesse bliver fanget i et slemt uvejr på vej til festlighederne, tager gruppen ud for at redde hende.

Care Bears: Share Bear Shines (2010). Da Prinsesse Starglos kræfter bliver svagere, og stjernerne på nattehimlen begynder at forsvinde, kommer Share Bear og hans nye ven, Gleamer, hende til undsætning.

Care Bears: Ups and Downs (2010). Det handler om fester og om at få venner i disse episoder, når Cheer Bear holder fest for Surprise Bear, og Funshine hjælper en ensom dreng.

Care Bears To the Rescue (2010). Tag med dine Care Bears-favoritter, bl.a. den uheldsramte Oopsy og den altid optimistiske Cheer, til prisuddeling.

Krammebjørnene findes naturligvis med dansk tale.

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.